Djøf

Djøf: Ledere bruger AI i stor stil – men hver fjerde føler at de mangler kompetencerne

11.5.2026 10:43:35 CEST | Djøf | Pressemeddelelse

Del

”Det er problematisk, at så mange ledere ikke oplever, at de har de nødvendige kompetencer til at arbejde med og lede i forhold til kunstig intelligens. Når teknologien allerede fylder så meget i hverdagen, skal kompetencerne følge med,” siger Sara Vergo, formand for Djøf.

AI stiller nye krav til ledelse. Ledere skal både forstå teknologien og kunne omsætte den til ansvarlig og strategisk rammesætning og inspiration i organisationen og for den enkelte medarbejder. ledelse. Derfor er det bekymrende, at tre ud af ti ikke har fået den nødvendige træning,” siger Sara Vergo, formand for Djøf.
AI stiller nye krav til ledelse. Ledere skal både forstå teknologien og kunne omsætte den til ansvarlig og strategisk rammesætning og inspiration i organisationen og for den enkelte medarbejder. ledelse. Derfor er det bekymrende, at tre ud af ti ikke har fået den nødvendige træning,” siger Sara Vergo, formand for Djøf. Foto: Djøf

84% af lederne bruger i dag kunstig intelligens i deres arbejde. Det er en markant stigning fra 60% i 2024. Samtidig føler 25% af lederne sig ikke klædt på til ledelsesopgaven, der følger med AI. 

Det viser en ny undersøgelse fra Djøf, som bygger på svar fra mere end 1.800 ledere i den private og offentlige sektor. 

Undersøgelsen peger på et tydeligt paradoks. Mange ledere er i gang med at bruge teknologien, men en stor del mangler både viden og træning til at bruge den rigtigt. 

33% af lederne oplever i mindre grad eller slet ikke at have de nødvendige kompetencer til selv at bruge AI. Samtidig har 30% ikke deltaget i kompetenceudvikling på området de seneste to år, og 27% arbejder et sted, hvor man endnu ikke har taget stilling til brugen af AI. 

Formand for Djøf, Sara Vergo, ser med bekymring på tallene. 

”Det er problematisk, at så mange ledere ikke oplever, at de har de nødvendige kompetencer til at arbejde med og lede i forhold til kunstig intelligens. Når teknologien allerede fylder så meget i hverdagen, skal kompetencerne følge med,” siger hun. 

Hun peger på, at AI allerede påvirker arbejdsgange, beslutninger og kvaliteten i opgaveløsningen. 

”Det stiller nye krav til ledelse. Ledere skal både forstå teknologien og kunne omsætte den til ansvarlig og strategisk rammesætning og inspiration i organisationen og for den enkelte medarbejder. Derfor er det bekymrende, at tre ud af ti ikke har fået den nødvendige træning,” siger Sara Vergo. 

Ifølge Djøf bør arbejdspladserne tage et større ansvar for at løfte kompetencerne. 

Det kræver en målrettet indsats, hvor ledere og medarbejdere får mulighed for at udvikle deres kompetencer systematisk. Indsatsen bør ikke bero på den enkelte leders egne forsøg, men forankres i en klar strategi. 

Samtidig mangler mange arbejdspladser fælles rammer for brugen af AI. 

”Alt for mange steder har man endnu ikke taget stilling til, hvordan man bruger kunstig intelligens. Det skaber usikkerhed. Arbejdspladserne skal sætte klare rammer, som både tager højde for datasikkerhed, faglig kvalitet og tryghed,” siger Sara Vergo. 

Hun understreger, at teknologien skal bruges med omtanke. 

”Kunstig intelligens skal styrke fagligheden og kvaliteten i arbejdet. Den må ikke blive en genvej til hurtige effektiviseringer. Hvis vi skal have det fulde udbytte, kræver det, at ledelsen prioriterer implementeringen og inddrager medarbejderne,” siger hun. 

Læs analysen Ledelse i AI-æraen kræver nye kompetencer 

Sara Vergo træffes for yderligere kommentarer på tlf. 31 37 39 20.

Om Djøf

Djøf er fagforening og rammen om faglige fællesskaber for 110.000 ledere, medarbejdere, selvstændige og studerende i den private og offentlige sektor i Danmark og i udlandet.

Djøfs medlemmer er langt fra ens. Men de deler passionen for faglighed og akademisk udvikling. Og de er fælles om viljen til at drive og udvikle erhvervsliv og samfund i en bæredygtig retning. 

Djøfs medlemmer sætter deres viden i spil overalt i samfundet: Som rådgivere og konsulenter. Direktører og dommere. Advokater og analytikere. Projektledere og kommunikatører. Bestyrelsesmedlemmer og finansfolk. Eksperter og embedsmænd. Forskere, frivillige og fuldmægtige. Og meget mere. 

Derfor driver Djøf faglig udvikling og inspiration, 1:1 rådgivning og karrieresparring, netværk og debat om aktuelle dagsordener og fremtidens arbejdsmarked. ​

Vi arbejder for at sikre ordentlige løn- og arbejdsvilkår og et inkluderende arbejdsliv for alle medlemmer. Og vi bakker dig op – også juridisk, hvis du får brug for det.​

Følg pressemeddelelser fra Djøf

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Djøf

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye