Butikker kan holde åbent under Royal Run i København
12.5.2026 13:51:05 CEST | Københavns Kommune Beskæftigelses-, Integrations- og Erhvervsforvaltningen | Pressemeddelelse
Mange butikker får mulighed for at holde åbent og tage del i festen omkring Royal Run i København.

En lang række butikker i Københavns Kommune kan holde åbent, når den kongelige motionsfest, Royal Run, løber af stablen i København 2. pinsedag.
Erhvervsstyrelsen har således godkendt en ansøgning fra Beskæftigelses-, Integrations- og Erhvervsforvaltningen om at få dispensation fra Lukkeloven i forbindelse med Royal Run. Det sker på opfordring fra det københavnske erhvervsliv.
For butikker, som ligger i nærheden af ruten, betyder det, at de 2. pinsedag helt ekstraordinært får lov at holde åbent i forbindelse med Royal Run, selvom det afvikles på en helligdag.
Det glæder beskæftigelses-, integrations- og erhvervsborgmester i Københavns Kommune, Andreas Keil (S):
”Royal Run er en kæmpe begivenhed i København, og jeg er glad for, at handelsdrivende langs ruten får mulighed for at tage del i festlighederne og kan vise sig frem. Vi lytter til det københavnske erhvervsliv, som ønsker at være med til at gøre Royal Run til noget særligt her i hovedstaden”.
Muligheden for at holde åbent på helligdagen omfatter butikker og handelsdrivende i berørte kvarterer i nærhed af ruten.
Dispensationen fra Lukkeloven omfatter det geografiske område, som er markeret på kortet.
Fakta:
- Det er ottende gang, at København deltager som en af værtsbyerne for den royale motionsfest.
- Royal Run bringer i Københavns Kommune løbere forbi Vesterbro og Indre By. Dispensationen fra Lukkeloven omfatter også en mindre del af Østerbro.
- Muligheden for at holde ekstraordinært åbent 2. pinsedag i forbindelse med Royal Run omfatter alle former for detailsalg i det geografiske område markeret på kortet.
Nøgleord
Kontakter
Mads Nørgaard-LarsenPressekonsulent i Beskæftigelses-, Integrations- og Erhvervsforvaltningen i Københavns Kommune
Tlf:24989050p46f@kk.dkVedhæftede filer
Følg pressemeddelelser fra Københavns Kommune Beskæftigelses-, Integrations- og Erhvervsforvaltningen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Kommune Beskæftigelses-, Integrations- og Erhvervsforvaltningen
København topper liste i årlig erhvervsundersøgelse24.2.2026 08:15:00 CET | Pressemeddelelse
København topper i år listen i Iris Groups erhvervsundersøgelse. Med topplaceringen springer København fra nummer fire til nummer et på listen.
København havde valgstedet med den laveste stemmeprocent i Danmark ved sidste kommunalvalg – nu skal demokratiguider få flere til at stemme i bydele med lav valgdeltagelse6.11.2025 07:07:00 CET | Pressemeddelelse
Nye tiltag som demokratiguider og valgarrangementer målrettet unge med etnisk minoritetsbaggrund skal få flere til at stemme i bydele i København med lav valgdeltagelse.
Ledige akademikere skal i job gennem kursus i AI24.10.2025 07:06:00 CEST | Pressemeddelelse
Et nyt opkvalificeringsforløb inden for kunstig intelligens (AI) skal bringe flere hundrede ledige københavnske akademikere tættere på arbejdsmarkedet.
Ny taskforce skal rydde op og sikre værdig afklaring for udsatte københavnere med mange år i beskæftigelsessystemet23.10.2025 07:16:09 CEST | Pressemeddelelse
I København findes der en gruppe borgere, der har været på offentlig forsørgelse i mange år. En kommunal taskforce skal nu gennemgå denne gruppe borgeres sager på ny inden sommeren 2026.
Københavns beskæftigelses- og integrationsborgmester samler idrættens aktører til initiativer mod antisemitisme8.10.2025 07:07:00 CEST | Pressemeddelelse
5. november er en række af idrættens organisationer og forskellige repræsentanter fra civilsamfundet inviteret til rundbordsmøde på Københavns Rådhus for at forebygge antisemitisme i idræt.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum