Beredskab: Vi Holder Åbent er et nyt initiativ, der skal hjælpe erhvervslivet med at forberede sig på kriser

12.5.2026 08:00:00 CEST | SikkerhedsBranchen | Pressemeddelelse

Del

Vi taler om kriser, om strømsvigt, om digitale nedbrud og om at være forberedte. En ny beredskabspakke gør det nemmere for SMV’er at komme i gang. På hjemmesiden viholderåbent.dk findes vejledning og skabeloner til at lave en plan. Bag initiativet står fire centrale aktører på kontanthåndteringsområdet.

Butiksejere kan bla. finde en plakat til print på viholderåbent.dk - et website med instruktioner til mindre butikker, der gerne vil holde åbent selv om strømmen er gået eller det digitale er gået ned.
Butiksejere kan bla. finde en plakat til print på viholderåbent.dk - et website med instruktioner til mindre butikker, der gerne vil holde åbent selv om strømmen er gået eller det digitale er gået ned. Foto: DI

Hvad gør virksomheder, når strømmen svigter, digitale systemer går ned, eller de bliver lammet af ondsindede hackere? Lukker butikken og går hjem? Eller holder åbent? De fleste vil allerhelst holde åbent, men mindre erhvervsdrivende kan have svært ved at finde de ressourcer eller værktøjer, der skal til for at sikre sig en god plan. Derfor har fire partnere sat sig sammen for at udarbejde konkrete og lettilgængelige værktøjer, som man relativt nemt kan udfylde og implementere uden et stort apparat bag sig.

”Det digitale er ret godt dækket ind med offline-betalinger, men risikoen for digitale nedbrud og strømafbrydelser er altså reel. Derfor handler det om at være parate til at skifte over til det, der altid har virket: Kontanter,” siger Anders Kjærulff, konsulent i SikkerhedsBranchen, der sammen med DI’s Vagt og Sikkerhedsindustrien og kontanthåndteringsfirmaerne Loomis og Nokas står bag kampagnen Vi Holder Åbent.

Hent en skabelon
På kampagnens website viholderåbent.dk kan man downloade en skabelon og trin for trin udfylde dét, der er relevant. Pointen er, at man får tænkt over, hvad der er vigtigt, og får lavet en guide til de ansatte, så de ved, hvad der skal gøres, når en uventet situation opstår. De skal måske have adgang til en prisliste, nødvendige telefonnumre og vide, hvordan salget skal registreres, hvis kasseapparatet ikke virker.

Vi kan komme til at stå i en situation, hvor digitale løsninger bliver utilgængelige. Kontanter gør det muligt at holde åbent og holde hjulene i gang. Jo flere vi er klar, des mere robust bliver vores samfund – og jo mindre bliver vores infrastruktur et mål. Dermed kan erhvervsdrivende både hjælpe sig selv, såvel som resten af samfundet. forklarer Thomas Qvortrup Christensen, seniorchefkonsulent og sekretariatsansvarlig fra Vagt- og Sikkerhedsindustrien i Dansk Industri.

Initiativet er især rettet mod de mindre erhvervsdrivende, for også de spiller en stor rolle i, at hverdagen kan fortsætte så gnidningsfrit som muligt. Det gælder f.eks. kioskejere, købmænd, fysioterapeuter, frisører og friluftbutikker eller den lokale cafe.

Anette Furbo, der er adm. direktør i Loomis supplerer:

”Danske erhvervsdrivende vil faktisk gerne være forberedte på lidt af hvert, men de mangler ofte de ressourcer, der skal til for selv at kunne udvikle løsninger. Med viholderåbent.dk er der konkrete anvisninger til virksomheder, så de ikke skal opfinde det hele selv.”

Konkurrenter går sammen
Der er tale om et unikt samarbejde mellem de fire aktører, som har slået sig sammen for at udarbejde kampagnen.

”Vi har etableret initiativet, fordi vi er optaget af at styrke Danmarks modstandsdygtighed. Og om nogen ved vi, hvor afgørende betalingsinfrastrukturen er for, at et samfund kan fungere, og hvor sårbare vi er, hvis den ikke virker. Når virksomheder kan holde åbent, kan hverdagen fortsætte så normalt som muligt. Borgere kan fortsat få adgang til varer og ydelser, og virksomheder undgår at miste indtjening. Det gør os mere modstandsdygtige,” slutter Morten Kierkegaard, adm. direktør fra Nokas.

Nationalbanken anbefaler butikker og borgere at have kontanter liggende til krig eller krise og opfordrer til, at virksomheder har instrukser og information klar til deres ansatte. På viholderåbent.dk kan man downloade en fuld skabelon til en fungerende beredskabsplan for virksomheden.

LÆS MERE på viholderåbent.dk

Nøgleord

Kontakter

SikkerhedsBranchen: kontakt Anders Kjærulff, 4244 0634
Vagt- og Sikkerhedsindustrien i Dansk Industri: kontakt Thomas Qvortrup Christensen, 2128 6671
Nokas: koordineres via Hanne Luke, 2014 0518
Loomis: kontakt Michael Reib, 5213 8611

Billeder

Butiksejere kan bl.a. finde en plakat til print på viholderåbent.dk - et website med instruktioner til mindre butikker, der gerne vil holde åbent selv om strømmen er gået eller det digitale er gået ned.
Butiksejere kan bl.a. finde en plakat til print på viholderåbent.dk - et website med instruktioner til mindre butikker, der gerne vil holde åbent selv om strømmen er gået eller det digitale er gået ned.
Foto: DI
Download
Fra viholderåbent.dk - sådan kan du tage imod betaling, når det digitale er nede.
Fra viholderåbent.dk - sådan kan du tage imod betaling, når det digitale er nede.
Download
Morten Kierkegaard, direktør i NOKAS
Morten Kierkegaard, direktør i NOKAS
Foto: NOKAS
Download
Anders Kjærulff, konsulent i SikkerhedsBranchen og skaber af BevarKontanter.dk
Anders Kjærulff, konsulent i SikkerhedsBranchen og skaber af BevarKontanter.dk
Foto: Morten Wøldike
Download
Michael Reib, Head of Sales – Cash solutions, Loomis
Michael Reib, Head of Sales – Cash solutions, Loomis
Foto: Loomis
Download
Thomas Qvortrup Christensen, seniorchefkonsulent i DI
Thomas Qvortrup Christensen, seniorchefkonsulent i DI
Foto: DI
Download

Vedhæftede filer

SikkerhedsBranchen

SikkerhedsBranchen er den danske brancheforening for sikring og sikkerhed. Vores organisation består af mere end 280 virksomheder, der hver dag arbejder professionelt med sikring og sikkerhed. Vores medlemmer repræsenterer alle former for sikring – lige fra vagt, elektronisk og mekanisk sikring til brandsikring, terrorsikring og sikringsrådgivning.

Det er vores mission at sikre danskernes tryghed. Det gør vi ved at arbejde målrettet med at sætte sikring og sikkerhed på den politiske dagsorden og informere om alt lige fra korrekt terrorsikring af byrum til bedre brandsikkerhed på plejeinstitutioner. Vi stiller samtidig viden og værktøjer til rådighed for medlemmer og slutkunder.

Det er samtidig vigtigt for os, at sikre høj kvalitet i alt det vi gør og ikke mindst i hele branchen. Det gør vi gennem vores certificeringsordninger og vores vedvarende arbejde med standarder, regler og lovgivning.

Følg pressemeddelelser fra SikkerhedsBranchen

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra SikkerhedsBranchen

World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye