Falck åbner ny ambulancestation i Fredericia
12.5.2026 07:30:00 CEST | Falck | Pressemeddelelse
Falck indvier den 18. maj en ny ambulancestation i Fredericia. Efter en periode på 10 år, hvor Falck har haft til huse ved Trekantbrandstationen på Prangervej, er ambulancestationen nu klar til at understøtte den præhospitale indsats i Region Syddanmark. Pressen er velkommen til at deltage i indvielsen.

Den nye ambulancestation i Fredericia er en del af Falcks kontrakt med Region Syddanmark, som trådte i kraft 1. september 2025. Stationen i Fredericia er designet med fokus på at optimere arbejdsforholdene og effektivisere den daglige drift. Medarbejderne har selv bidraget aktivt til indretningen af stationen for at sikre funktionalitet og et godt arbejdsmiljø for de knap 100 medarbejdere.
Den nye ambulancestation i Fredericia omfatter et beredskab bestående af tre ambulanceberedskaber og Falcks assistanceforretning. Stationen vil blive ledet af områdeleder Peter Deleuran.
Medarbejderinddragelse i design af nye ambulancer
Falck har også inddraget medarbejdere i udviklingen af nye ambulancer. Repræsentanter fra alle fire regioner har deltaget i designprocessen af bårerummet, med fokus på arbejdsmiljø, sikkerhed og patientbehandling. Medarbejdere fra Region Syddanmark har fulgt den praktiske opbygning på fabrikken i Spanien. De nye ambulancer forventes også at blive implementeret i Region Midtjylland fra den 1. december 2026.
"Den nye station er et vigtigt skridt for vores medarbejdere og for den præhospitale indsats i området. Vores ambulancefolk leverer hver dag en ekstraordinær indsats for patienterne, og det engagement har de også lagt i tilblivelsen af denne station. Nu får vores dygtige ambulancefolk de rammer, de fortjener" siger Lotte Lodberg, som er Falcks ambulancedirektør i Vestdanmark.
Falck driver i alt syv stationer under kontrakten med Region Syddanmark, herunder stationer i Ejby, Middelfart, Vejle, Kolding, Egtved og Give, udover den nye station i Fredericia.
Om indvielsen
Pressen er velkommen til at deltage i indvielsen af den nye ambulancestation i Fredericia. Indvielsen finder sted den 18. maj kl. 11.30 på Falck ambulancestation Fredericia, Neptunvej 1, 7000 Fredericia.
Kontakter
Line ThaarupSenior kommunikationsrådgiver
Tlf:+45 70 22 03 07comms@falck.comOm Falck Danmark
Gennem mere end 100 år har Falck samarbejdet med kommunale og nationale myndigheder med henblik på at forebygge ulykker, sygdom og nødsituationer, at redde og hjælpe forulykkede og nødstedte hurtigt og kompetent samt at rehabilitere syge og tilskadekomne. Dette har gjort os internationalt førende inden for healthcare, ambulancetjenester og brandberedskab.
Falck har i dag aktiviteter i 26 lande og har omkring 25.000 medarbejdere.
Følg pressemeddelelser fra Falck
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Falck
Falck og Control Risks indgår partnerskab om global rejsesikkerhed29.6.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I en tid med øget geopolitisk konflikt, klimarelaterede hændelser og ustabile sikkerhedssituationer er det blevet stadig mere komplekst og uforudsigeligt at sikre medarbejdernes sikkerhed. Med et nyt partnerskab mellem Falck og Control Risks får virksomheder og myndigheder med international aktivitet nu adgang til en ny samlet løsning for global rejsesikkerhed.
Flåtbid, dehydrering og turistmave: Det spørger danskerne lægen om i sommerferien – og sådan undgår du det23.6.2026 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Snart pakker danskerne badehåndklæderne og sætter kursen mod stranden, poolen eller den næste flyafgang. Sommeren er over os – og det er de velkendte sommersygdomme også. På baggrund af tusindvis af henvendelser fra danskere i ind- og udland deler Falck, hvad du skal holde øje med – og hvad du gør, hvis det alligevel går galt.
Falck indgår partnerskab med Equinor om at levere medicinsk beredskab til havvindmølleparker i Østersøen22.6.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den globale sundhedsvirksomhed har indgået et nyt partnerskab med Baltyk 2 og 3, et joint venture ejet af Equinor og Polenergia. Partnerskabet omfatter levering af medicinsk beredskab under opførelsen af havvindmølleparkerne Baltyk 2 og Baltyk 3 i Polens maritime vindenergiområde.
Falck guider elbilsferien sikkert afsted: Sådan kører du trygt gennem Europa i sommerferien13.6.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Sommeren banker på, og elbilen har fundet vej til stadig flere danske indkørsler – og med den lysten til at tage på kør-selv-ferie i Europa. Men en kør-selv-ferie i elbil kræver lidt mere forarbejde end en klassisk benzintur. Falck deler sine bedste råd til, hvordan du planlægger din tur og finder ladestandere undervejs – uden bekymringer.
Falck og BabySam indgår partnerskab: Førstehjælp og adgang til sundhedsfaglige skal støtte småbørnsfamilierne8.6.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Samarbejdet kombinerer BabySams markedsposition og direkte kontakt til over 250.000 familier med Falcks sundhedsfaglige platform - og skaber dermed et af de bredest dækkende private sundhedstilbud til småbørnsfamilier på det danske marked.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum