Københavnerne hylder Cirkusbygningen med arkitekturpris
11.5.2026 18:16:00 CEST | Københavns Kommunes Kultur-, Fritids- og Borgerserviceforvaltning | Pressemeddelelse
Publikumsprisen ved Københavns Kommunes Bygningspræmiering 2026 går til restaureringen af Cirkusbygningen. Endnu en gang har rekordmange stemt.

Stemmerne er talt op, og københavnerne har talt:
Cirkusbygningen løber med Publikumsprisen ved Københavns Kommunes Bygningspræmiering 2026.
Det er netop offentliggjort ved præmieringsarrangementet afholdt hos Copenhagen Architecture Forum (CAFx).
”Cirkusbygningen er en vigtig brik i det historiske forlystelseskvarter i hjertet af København. Det fortjener i den grad en pris og københavnernes anerkendelse at kunne restaurere og transformere den fredede bygning, så lys, lyd og rummelighed opfylder nutidens behov ved stormiddage og underholdningsaftener med sporene af fortidens cirkusarenas eksotiske dyr og Verner Pantons senere uforglemmelige indretning, der nu står endnu skarpere”, siger kultur-, fritids- og borgerserviceborgmester i Københavns Kommune, Christopher Røhl (RV).
I år har både nybyggerier og restaureringsprojekter været nomineret til Publikumsprisen.
Den fredede Cirkusbygning er oprindeligt opført i 1886 og er gennem årene blevet renoveret og ombygget – senest sidste år, hvor bygningen gennemgik en større restaurering.
Udvendigt er facaden med rundbuede vinduer og indgangsdøre blevet sat i stand, ligesom den særlige væddeløbsfrise, der pryder bygningen, er blevet restaureret og konserveret.
Indvendigt er Verner Pantons farve- og lyskoncept fra 1983 blevet genskabt.
Publikumsprisen bestemmes helt og holdent af de stemmer, der har været afgivet på Københavns Kommunes hjemmeside.
I år har i alt 4.574 stemt – og dermed slår stemmeantallet rekord igen i år.
Inden afsløringen af publikumsprisen præsenterede kultur-, fritids- og borgerserviceborgmester Christopher Røhl præmier til de af bedømmelsesudvalget fem præmierede projekter.

Fakta
- Tidligere vindere af publikumsprisen:
- 2025: Metrolinje M4 til Sydhavnen
- 2024: Karens Minde Aksen
- 2023: Bispebjergs Helende Haver
- 2022: Ny Østergade 30
- 2021: Nørrebro Bibliotek
- 2020: Hotel Ottelia
- 2019: Amaryllis Hus
- 2018: Axel Towers
- Foruden Cirkusbygningen var også Nordhus, Pakhus 47, Tolvkanten Kirke, Fælleshuset på Bispebjerg Hospital, Tingbjerghusene, Ribbefabrikken på Valhøjvej og Skolen ved Dybbelsbro nomineret til publikumsprisen.
- Københavns Kommune har præmieret nybyggerier, bymiljøer og anlæg siden 1903. Bygningspræmieringen lægger vægt på, at byggeriet tager udgangspunkt i stedets særlige karakter og bidrager til oplevelsen af København som en by med kvalitet i bymiljøet.
- Publikumsprisen blev uddelt for første gang i 2018, hvor over 2.000 stemmer blev afgivet. Dengang løb Axel Towers med den fornemme titel.
- Du kan se alle de tidligere vindere på: Bygningspræmiering | Københavns Kommune
Kontakter
Pressekontakt Kultur-, Fritids og Borgerserviceforvaltningen(modtager ikke SMS)
Tlf:23 27 44 70kffpresse@kk.dkBilleder



Om Kultur-, Fritids- og Borgerserviceforvaltningen
Kultur-, Fritids- og Borgerserviceforvaltningen i Københavns Kommunes fornemmeste opgave er at samarbejde med københavnerne om at skabe en by, der lever og udvikler sig.
Følg pressemeddelelser fra Københavns Kommunes Kultur-, Fritids- og Borgerserviceforvaltning
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Kommunes Kultur-, Fritids- og Borgerserviceforvaltning
Sådan kommer Tingbjergs nye vartegn til at se ud16.6.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Vinderen af arkitektkonkurrencen om Tingbjerg Multihal er fundet. Med plads til både kultur, idræt og hverdagsliv bliver den et nyt samlingspunkt for hele København.
HUSET rykker kulturen ud af huset - og ud i byen under renovering12.6.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Københavns og Danmarks ældste kulturhus skal renoveres fra efteråret i år. Mens håndværkerne tager fat, flytter HUSET sit kulturprogram ud i København og fortsætter aktiviteterne på nye scener og lokationer rundt om i byen.
København tester byens første frizone11.6.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Et råt lokale under Langebro skal danne rammen om en lang række forskellige kulturarrangementer og events, når Københavns første kulturelle frizone åbner i løbet af sommeren.
København forvandles til levende dukketeaterfestival for børn og familier9.6.2026 08:40:23 CEST | Pressemeddelelse
Fra akrobatiske fugle og pelsklædte enhjørninger til interaktive dukkeuniverser og humoristisk dukketeater med hunden Pølse. Når Puppet Junior 2026 indtager København den 11.–14. juni, bliver byens pladser og parker forvandlet til en gratis, udendørs dukketeaterfestival for børn og deres voksne.
33 festivaler får penge fra Københavns Kommunes festivalpulje8.6.2026 14:29:38 CEST | Pressemeddelelse
Politikere deler over fire millioner kroner ud til københavnske festivaler i 2027.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum