Københavns Kommune Kultur- og Fritidsforvaltningen

Københavnerne hylder Cirkusbygningen med arkitekturpris

11.5.2026 18:16:00 CEST | Københavns Kommune Kultur- og Fritidsforvaltningen | Pressemeddelelse

Del

Publikumsprisen ved Københavns Kommunes Bygningspræmiering 2026 går til restaureringen af Cirkusbygningen. Endnu en gang har rekordmange stemt.

Cirkusbygningens velkendte facade med rundbuede vinduer er blevet sat i stand, ligesom den særlige væddeløbsfrise, der pryder bygningen, er blevet restaureret og konserveret.
Cirkusbygningens velkendte facade med rundbuede vinduer er blevet sat i stand, ligesom den særlige væddeløbsfrise, der pryder bygningen, er blevet restaureret og konserveret. Foto: Adam Mørk

Stemmerne er talt op, og københavnerne har talt:

Cirkusbygningen løber med Publikumsprisen ved Københavns Kommunes Bygningspræmiering 2026.

Det er netop offentliggjort ved præmieringsarrangementet afholdt hos Copenhagen Architecture Forum (CAFx).

”Cirkusbygningen er en vigtig brik i det historiske forlystelseskvarter i hjertet af København. Det fortjener i den grad en pris og københavnernes anerkendelse at kunne restaurere og transformere den fredede bygning, så lys, lyd og rummelighed opfylder nutidens behov ved stormiddage og underholdningsaftener med sporene af fortidens cirkusarenas eksotiske dyr og Verner Pantons senere uforglemmelige indretning, der nu står endnu skarpere”, siger kultur-, fritids- og borgerserviceborgmester i Københavns Kommune, Christopher Røhl (RV).

I år har både nybyggerier og restaureringsprojekter været nomineret til Publikumsprisen.

Den fredede Cirkusbygning er oprindeligt opført i 1886 og er gennem årene blevet renoveret og ombygget – senest sidste år, hvor bygningen gennemgik en større restaurering.

Udvendigt er facaden med rundbuede vinduer og indgangsdøre blevet sat i stand, ligesom den særlige væddeløbsfrise, der pryder bygningen, er blevet restaureret og konserveret.

Indvendigt er Verner Pantons farve- og lyskoncept fra 1983 blevet genskabt.

Publikumsprisen bestemmes helt og holdent af de stemmer, der har været afgivet på Københavns Kommunes hjemmeside.

I år har i alt 4.574 stemt – og dermed slår stemmeantallet rekord igen i år.

Inden afsløringen af publikumsprisen præsenterede kultur-, fritids- og borgerserviceborgmester Christopher Røhl præmier til de af bedømmelsesudvalget fem præmierede projekter.

Indvendigt i Cirkusbygningen er Verner Pantons farve- og lyskoncept fra 1983 blevet genskabt som en del af restaureringen. Foto: Adam Mørk

Fakta

  • Tidligere vindere af publikumsprisen:
    • 2025: Metrolinje M4 til Sydhavnen
    • 2024: Karens Minde Aksen
    • 2023: Bispebjergs Helende Haver
    • 2022: Ny Østergade 30
    • 2021: Nørrebro Bibliotek
    • 2020: Hotel Ottelia
    • 2019: Amaryllis Hus
    • 2018: Axel Towers
  • Foruden Cirkusbygningen var også Nordhus, Pakhus 47, Tolvkanten Kirke, Fælleshuset på Bispebjerg Hospital, Tingbjerghusene, Ribbefabrikken på Valhøjvej og Skolen ved Dybbelsbro nomineret til publikumsprisen.
  • Københavns Kommune har præmieret nybyggerier, bymiljøer og anlæg siden 1903. Bygningspræmieringen lægger vægt på, at byggeriet tager udgangspunkt i stedets særlige karakter og bidrager til oplevelsen af København som en by med kvalitet i bymiljøet.
  • Publikumsprisen blev uddelt for første gang i 2018, hvor over 2.000 stemmer blev afgivet. Dengang løb Axel Towers med den fornemme titel.
  • Du kan se alle de tidligere vindere på: Bygningspræmiering | Københavns Kommune

Kontakter

Billeder

Væddeløbsfrisen, også kaldet "Alexanderfrisen", fra 1886 var præget af revnedannelser, afbrækkede figurdele, fugt og misfarvninger. Den er nu konserveret på baggrund af indgående materialeanalyser for at et historisk korrekt udtryk.
Væddeløbsfrisen, også kaldet "Alexanderfrisen", fra 1886 var præget af revnedannelser, afbrækkede figurdele, fugt og misfarvninger. Den er nu konserveret på baggrund af indgående materialeanalyser for at et historisk korrekt udtryk.
Foto: Adam Mørk
Download
Den røde midterfoyer følger Verner Pantons oprindelige farvesætning. Vestibulens cirkelgeometri i lysophæng og billetbåse er blevet genskabt efter gamle tegniner, men opdateret til nutidige krav. Den store formation af røde spiral-lysekroner er en del af det nye integrerede indretninsprojekt.
Den røde midterfoyer følger Verner Pantons oprindelige farvesætning. Vestibulens cirkelgeometri i lysophæng og billetbåse er blevet genskabt efter gamle tegniner, men opdateret til nutidige krav. Den store formation af røde spiral-lysekroner er en del af det nye integrerede indretninsprojekt.
Foto: Adam Mørk
Download
Den lilla foyer ligger i forlængelse af den røde midterfoyer. Ølandsstengulvet fra 1914 er blevet fritlagt og nænsomt istandsat, ventilation er blevet integreret i bygningsgeometrien og akustikken er forbedret med specialindfavet akustikpuds på lofterne.
Den lilla foyer ligger i forlængelse af den røde midterfoyer. Ølandsstengulvet fra 1914 er blevet fritlagt og nænsomt istandsat, ventilation er blevet integreret i bygningsgeometrien og akustikken er forbedret med specialindfavet akustikpuds på lofterne.
Foto: Adam Mørk
Download

Om Kultur-, Fritids- og Borgerserviceforvaltningen

Kultur-, Fritids- og Borgerserviceforvaltningen i Københavns Kommunes fornemmeste opgave er at samarbejde med københavnerne om at skabe en by, der lever og udvikler sig.

Følg pressemeddelelser fra Københavns Kommune Kultur- og Fritidsforvaltningen

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Københavns Kommune Kultur- og Fritidsforvaltningen

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye