Rettelse til udsendt pressemeddelelse. Indvielsen finder sted tirsdag den 19. maj. Nye vandreruter indvies i Brede Ådal
11.5.2026 08:51:49 CEST | Tønder Kommune | Pressemeddelelse
Tirsdag den 19. maj kl. 16.00-18.30 inviteres borgere og naturelskere til indvielse af de nye vandreruter Skovstien og Ådalsstien i Brede Ådal ved Ellum. Arrangementet begynder ved Trælborgvej 2 i Ellum ved BMX-banen. Det er her, begge ruter starter.

De to nye stier giver adgang til nogle af områdets smukkeste landskaber. Skovstien er 3,5 km lang, mens Ådalsstien strækker sig over 5,3 km gennem varieret natur med skovområder, moser, enge og landbrugsland. Undervejs er der gode muligheder for store naturoplevelser – og måske kan man være heldig at høre sortspætten tromme.
Efter den officielle åbning vil naturvejleder Bo Tonnesen guide deltagerne rundt på Ådalsstien og fortælle om områdets natur og historie. Der serveres kaffe og kage på den sidste del af turen.
Brede Ådal er et område med en særlig naturhistorie. Mange husker genslyngningen af Brede Å i 1994, hvor åen fik sit naturlige løb tilbage. Det skabte det levende og varierede landskab, som i dag danner rammen om de nye stier.
Projektet med Skovstien og Ådalsstien blev sat i gang af lokalrådet og er blevet til i tæt samarbejde med områdets lodsejere. Som en del af projektet er der blandt andet etableret en ny bro over Brede Å, anlagt en boardwalk over de våde engområder samt renoveret en ældre bro ved hjælp af lokale frivillige kræfter.
De nye stier styrker det eksisterende net af vandreruter mellem Løgumkloster og Bredebro og giver samtidig mulighed for kortere ture med udgangspunkt i Ellum.
Alle er velkomne til indvielsen.
Fakta om arrangementet
- Dato: Tirsdag den 19. maj
- Tid: Kl. 16.00-18.30
- Mødested: Trælborgvej 2, Løgumkloster (ved BMX-banen i Ellum)
- Skovstien: 3,5 km
- Ådalsstien: 5,3 km
- Program: Officiel åbning, guidet tur med naturvejleder samt kaffe og kage undervejs.
Kontakter
Grethe BruntseMiljømedarbejderKlima, Natur & Grøn Omstilling
Tlf:74 92 92 92Tlf:20 35 10 68grbr5@toender.dkFølg pressemeddelelser fra Tønder Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Tønder Kommune
Nyt samarbejde gør bevægelse mere tilgængelig for flere5.8.2026 08:31:55 CEST | Pressemeddelelse
Tønder Kommune og tre lokale aftenskoler går sammen om nye bevægelsestilbud til borgere, der ønsker at styrke deres sundhed i trygge rammer. Tilbuddene findes flere steder i kommunen og er tilrettelagt, så der kan tages hensyn til deltagernes forskellige behov og fysiske forudsætninger.
Vær med til at forme fremtidens skoler og dagtilbud22.7.2026 07:50:00 CEST | Pressemeddelelse
Tønder Kommune inviterer alle interesserede borgere til en åben workshop, hvor idéer og input skal være med til at præge arbejdet med fremtidens skoler og dagtilbud.
Nye partnerskaber skal styrke hjælpen til sårbare borgere29.6.2026 13:26:17 CEST | Pressemeddelelse
Ballast og Varmestuen Tønder har indgået nye toårige partnerskabsaftaler med Tønder Kommune. Aftalerne skal styrke den forebyggende og sociale indsats for børn, unge og udsatte voksne og er en del af kommunens strategi for et tæt samarbejde med NGO'er og frivillige sociale foreninger.
Tidligere ældreminister bliver ny senior- og socialdirektør i Tønder Kommune25.6.2026 18:37:34 CEST | Pressemeddelelse
Tønder Kommune har fundet sin nye senior- og socialdirektør. Valget er faldet på Mette Kierkgaard, der kommer med mange års erfaring fra både kommunal ledelse, socialområdet og senest som ældreminister.
Tønder Kommune hædrer årets bedste byggeri og renoveringer23.6.2026 13:41:05 CEST | Pressemeddelelse
Et restaureret 1700-talshus i Møgeltønder, en nænsomt renoveret villa i Skærbæk og en ny administrationsbygning i Tønder modtager årets bygningspræmiering. De tre projekter er udvalgt for deres høje kvalitet og deres bidrag til at bevare og udvikle attraktive omgivelser i kommunen
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum