Styrket hjælp til børn og unge med inkontinensproblemer
11.5.2026 08:36:59 CEST | Randers Kommune | Pressemeddelelse
Børn og unge, der oplever udfordringer med inkontinens, skal have tidligere og hurtigere hjælp i Randers Kommune. Opkvalificering af alle sundhedsplejersker og øget viden til både dagtilbud, skole og forældre i et systematisk samarbejde med regionen er blandt de centrale indsatser.
Flere børn bliver renlige i en senere alder end tidligere. Det betyder, at flere oplever udfordringer med at holde på vand og afføring – særligt ved start i børnehave og skole. Samtidig viser erfaringer, at hjælpen ofte sættes ind for sent. Det kan betyde, at problemerne vokser sig større og i nogle tilfælde kræver hospitalsbehandling, som kunne være forebygget med en tidligere og mere målrettet indsats. Derfor er Randers Kommune nu en del af det 3-årige projekt Tæt og tør, som skal sikre en hurtigere, mere målrettet og sammenhængende hjælp til familierne, inden problemerne vokser sig større.
"Vi ved, at inkontinens kan få stor betydning for et barns trivsel – både fysisk, socialt og mentalt. Med Tæt og tør styrker vi den tidlige indsats og giver både forældre og fagpersoner bedre redskaber. Målet er, at børn får den rette hjælp på det rette tidspunkt af rette fagperson, så problemerne ikke får lov at begrænse deres hverdag eller udvikling," siger Erik Bo Andersen, formand for Sundheds-, idræts- og kulturudvalget i Randers Kommune.
Opkvalificering af sundhedsplejersker
Sundhedsplejen har gode og mangeårige erfaringer samt stor faglig viden om inkontinens fra den tidligere vandladningsklinik. De tre specialuddannede sundhedsplejersker derfra bliver derfor nu frontpersoner i Tæt og tør-projektet. Deres rolle bliver bl.a. at dele viden til dagtilbud i Randers Kommune og at tilbyde faglig sparring til deres øvrige sundhedsplejerskekollegaer.
I samarbejde med Regionshospitalet Randers er alle sundhedsplejersker i Randers Kommune samtidig blevet opkvalificeret på området. De har blandt andet fået viden om tidlig og hensigtsmæssig pottetræning, sunde drikke- og toiletvaner samt forebyggelse og håndtering af inkontinens. Den viden skal de blandt andet udbrede, når de er i kontakt med familier, for eksempel ved hjemmebesøg. Det fælles faglige fundament betyder, at sundhedspleje, dagtilbud og hospital arbejder med samme forståelse og sprog – noget der har afgørende betydning for en sammenhængende og effektiv indsats.
Øget viden til forældre og fagpersoner
Med projektet er målet, at viden om renlighed og inkontinens skal udbredes til alle, der arbejder med børn, samtidig med at hjælpen skal foregå, hvor barnet er, f.eks. ved skolesundhedsplejerske eller småbørnssundhedsplejerske. Forældre får samtidig konkret og praksisnær viden om, hvordan og hvornår man kan gå i gang med renlighedstræning, gode drikkevaner, regelmæssige og hensigtsmæssige toiletvaner samt, hvordan man støtter barnet uden pres eller skam. Simple råd og tidlig indsats kan hjælpe en stor del af børnene og forebygge, at udfordringerne udvikler sig.
”Det gør en stor forskel, at vi arbejder ud fra en fælles faglig forståelse på tværs af hospital, sundhedspleje og dagtilbud. Det giver et bedre grundlag for at vurdere, hvilke børn der har behov for specialiseret behandling – og hvilke der kan hjælpes lokalt med den rette vejledning,” siger Tanja Horsager, speciallæge på Børn og Unge Klinik på Regionshospitalet Randers.
Fakta om projektet
Tæt og tør er et treårigt samarbejde mellem sundhedsplejen i Randers, Favrskov, Norddjurs og Syddjurs Kommuner samt Børneafdelingen på Regionshospitalet Randers. Midlerne til projektet er finansieret af det tidligere Randersklyngen.
Projektet er oprindeligt udviklet i Region Nordjylland, hvor indsatsen har vist gode resultater, blandt andet med tidligere renlighed og de rette henvisninger til hospitalskontakter. På hjemmesiden tætogtør.dk kan forældre, dagplejere, pædagoger, lærere og sundhedsplejersker finde konkrete redskaber og vejledning om renlighedstræning og håndtering af inkontinens.
Kontakter
Erik Bo Andersen, formand for Sundheds-, idræts- og kulturudvalget, erik.bo.andersen@randers.dk, tlf. 20 20 90 70
Tanja Horsager, speciallæge på Børn og Unge Klinik på Regionshospitalet Randers, tahors@rm.dk
Pressevagt
Tlf:8915 1200presse@randers.dkFølg pressemeddelelser fra Randers Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Randers Kommune
Lokal virksomhed ansætter en stor portion unge13.8.2026 12:26:39 CEST | Pressemeddelelse
Borups Service har i samarbejde med Ungdommens Uddannelseshus Randers ansat en stor gruppe unge i lønnede timer. Ansættelserne giver virksomheden ekstra hænder til en stor ordre og giver de unge godt fodfæste på arbejdsmarkedet.
Tag familien med til en dag fyldt med leg, fællesskab og fritidsoplevelser i Langå12.8.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvordan føles det at ride på en hest, skyde til måls, spille håndbold eller prøve livet som spejder? Det kan børn og deres familier finde ud af, når Langå Idrætscenter danner rammen om Familiedag lørdag den 29. august kl. 10-14.
Røde Kors Randers og Randers Kommune indgår beredskabsaftale11.8.2026 13:21:08 CEST | Pressemeddelelse
”I en tid, hvor verden ser lidt mere ustabil ud, er jeg rigtig glad for, at vi kan indgå en aftale med Røde Kors Randers, som kan komme alle borgere til gavn, hvis det bliver nødvendigt at aktivere beredskabet. Det er en helt særlig styrke, at Røde Kors altid er til stede,” siger Rosa Lykke Yde, borgmester i Randers Kommune. Hun har netop sammen med formanden for Røde Kors Randers, Hanne Rasmussen, underskrevet en fælles samarbejdsaftale. Formålet med aftalen er at styrke det lokale beredskab ved et tæt samarbejde om både forberedelse, håndtering og opfølgning på kriser, ulykker og andre ekstraordinære hændelser, som aktiverer beredskabet. Og sker det, vil krisestøtter fra Røde Kors Randers træde til med psykisk førstehjælp, praktisk hjælp og medmenneskeligt nærvær til de mennesker, der pludselig står i en krisesituation. Formand for Røde Kors Randers Hanne Rasmussen glæder sig også: “Jeg tror, at Røde Kors på denne måde kan være med til at give lokale borgere større tryghed. Hvis en k
Lokaldysten 2026: Lokalsamfundene i Randers gør sig klar til kamp11.8.2026 08:52:53 CEST | Pressemeddelelse
Fra den 19. august går det løs, når der endnu en gang afholdes Lokaldyst i Randers Kommune. Igen i år samler Lokaldysten borgere på tværs af generationer til motion, fællesskab og lokal stolthed.
Randers Kommune Erhverv hjalp virksomhed videre – nu får lejemål nyt liv10.8.2026 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Et lejemål, der gennem længere tid havde været svært at udleje til erhvervsformål, danner nu rammen om Læsehestens webshop. Det er resultatet af et samarbejde mellem Læsehesten, Hestia Ejendomme og Randers Kommune Erhverv, som hjalp virksomheden videre, da planerne gik i stå.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum