Den tyrkiske popkomet EDIS kommer til Danmark

12.5.2026 11:00:00 CEST | Luger | Pressemeddelelse

Del

Luger og DR Koncerthuset præsenterer

EDIS
DR Koncerthuset, Studie 2
Lørdag den 21. november 2026

Den tyrkiske popkomet EDIS kommer til Danmark og giver koncert den 21. november i DR Koncerthuset, Studie 2, som et led i sin første europaturné nogensinde. Timingen for denne europaturné er ikke tilfældig - den kommer netop som ikke-engelsksproget musik oplever et kulturelt momentum.

EDIS, der er født i London og opvokset i Izmir, er med over 3 mio. månedlige lyttere på Spotify, en af de mest elskede figurer inden for tyrkisk og SWANA-pop. Hans debutalbum Ân fra 2018 sikrede ham en plads på Worldwide Top 100 Best-selling artists på iTunes, og singlen “Martılar” fra 2021 blev en af årets mest streamede tyrkiske sange på Spotify. I august 2025 udkom hans andet studiealbum “Bachi-Bouzouk”, og inden den forestående europaturne forventes hans første udgivelse med delvist engelsksprogede sange.

Gennem sin karriere har EDIS modtaget en række prestigefyldte priser, herunder Best Outstanding Artist, Best Song, Record of the Year og Best Male Artist ved markante prisuddelinger som blandt andet GQ Men of the Year.

EDIS koncerter er kendt for et højt produktionsniveau, og for at skabe en helt særlig atmosfære, der føles lige så meget som et fællesskab, som en koncert. Han har fyldt arenaer på tværs af generationer over hele Tyrkiet, og nu er han klar til at indtage Studie 2 med sin ambitiøse popmusik og stor kulturel dybde.

Det officielle billetsalg starter fredag den 15. maj 2026 kl. 10.00 via luger.dk og drkoncerthuset.dk 

Koncertinformation:

Lørdag d. 21. november 2026

DR Koncerthuset, studie 2, Ørestads Blvd. 13, 2300 København S

Døre: Kl. 19:00.

Show: Kl. 20.00.

Billetpriser:  260 kr. + gebyr 40 kr.

Kontakter

Billeder

Links

Følg pressemeddelelser fra Luger

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Luger

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye