Onsdag bliver den travleste dag i kristi himmelfartsferien
11.5.2026 11:00:00 CEST | Vejdirektoratet | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet forventer ekstra mange biler på vejene i dagene omkring kristi himmelfart, når mange danskere tager på miniferie, i sommerhus eller besøger familie og venner. Særligt onsdag eftermiddag og torsdag formiddag er der risiko for kø og forlænget rejsetid.

Foråret står i fuldt flor, og for mange er kristi himmelfartsferien en anledning til at tage en pause fra hverdagen og sætte kurs mod sommerhus, familie eller oplevelser rundt om i Danmark. Det vil kunne mærkes på vejene flere steder i landet.
Vejdirektoratet forventer, at den største trafikmængde kommer onsdag 13. maj, hvor ferietrafikken blander sig med eftermiddagens myldretid. Det gælder især i tidsrummet mellem kl. 14.00 og 19.00, hvor der er stor risiko for kø og forlænget rejsetid på flere af landets større veje.
Udrejsetrafikken forventes hovedsageligt at bevæge sig fra hovedstadsområdet og Sjælland mod Fyn og Jylland. Derudover kan der opstå tæt trafik på rute 16 Hillerødmotorvejens forlængelse samt på E45 Sønderjyske Motorvej omkring Kolding.
Vejdirektoratet forventer også en del trafik på selve kristi himmelfartsdag torsdag 14. maj mellem kl. 10.00 og 14.00, hvor den resterende udrejsetrafik tager afsted.
Hjemrejsetrafikken forventes især at give udfordringer søndag 17. maj mellem kl. 12.00 og 16.00. Her vil mange bevæge sig østover fra Jylland og Fyn, og der kan opstå kø og forlænget rejsetid på blandt andet E20 Fynske Motorvej, Vestmotorvejen og Holbækmotorvejen.
Pres på sommerhusområder
Kristi himmelfartsferien forventes at tiltrække mange mod de store sommerhusområder.
Trafikanter kan derfor opleve mere trafik end vanligt på rute 16 Hillerødmotorvejens forlængelse, rute 21 til og fra Sjællands Odde, rute 11 mellem Ribe og Ringkøbing samt rute 40 til og fra Skagen.
Vejarbejde på E45
På E45 mellem Vejle og Aarhus samt omkring Kolding er der gang i større anlægsarbejder i forbindelse med udvidelsen af motorvejen.
Det betyder, at der flere steder er nedsat hastighed og ændrede kørselsforhold, hvilket kan øge risikoen for tæt trafik og længere rejsetid i ferieperioden. Vejdirektoratet opfordrer derfor trafikanter til at være ekstra opmærksomme og tålmodige på strækningerne.
Læs mere om udbygningen af E45
Hold øje med den aktuelle trafiksituation
Husk at der altid kan opstå kø og forlænget rejsetid på grund af uheld, dårligt vejr og andre uforudsete hændelser – og at risikoen naturligt nok er større, når der er mange biler på vejene.
Vejdirektoratet opfordrer alle trafikanter til at holde sig orienteret om den aktuelle trafiksituation på ruten både før og under køreturen. Det kan du gøre på Trafikinfo.dk eller ved at lytte til P4 Trafik, mens du alligevel sidder i bilen. Begge steder vil du løbende blive opdateret om hændelser på vejene, hvilket giver en bedre chance for at undgå kedelige overraskelser i trafikken. Skulle der opstå problemer på ruten, kan du måske nå at ændre rute eller afrejsetidspunkt.
Nøgleord
Kontakter
Vejdirektoratets Trafikcenters pressetelefon
Tlf:33 38 10 43Vejdirektoratets pressetelefon
Tlf:51 83 33 93Billeder

Følg pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Ny opgørelse afslører tendenser i trafikulykkerne18.6.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den officielle opgørelse af trafikulykker for 2025 viser, at antallet af trafikdræbte i Danmark fortsat er på et lavt niveau. Samtidig giver den nye opgørelse indblik i, hvad der har kendetegnet de seneste fem års trafikulykker.
Vejlevej omkring Hald Ege får ny asfalt17.6.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fra fredag 19. juni og cirka fire uger frem udfører Vejdirektoratet vejarbejde på Vejlevej ved Hald Ege.
Vejdirektoratet lægger asfalt på Djurslandsmotorvejen ved Aarhus N16.6.2026 13:41:05 CEST | Pressemeddelelse
Fra den 18. juni til 9. juli lægger Vejdirektoratet det sidste lag asfalt på udbygningen af Djurslandsmotorvejen ved Aarhus N.
Vejdirektoratet udfører vejarbejde nord for Randers16.6.2026 09:55:00 CEST | Pressemeddelelse
Der skal lægges ny asfalt på en ni kilometer lang strækning på Hadsundvej ved Mejlby nord for Randers. Arbejdet begynder mandag 22. juni.
Til- og frakørsler ved 55 Horsens N på E45 spærres i sydgående retning12.6.2026 14:03:59 CEST | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet er i fuld gang med det sidste arbejde omkring til- og frakørsel 55 Horsens N på E45 Østjyske Motorvej. Det betyder flere spærringer hen over de kommende uger.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum