HOFOR flytter stor varmepumpe ind i energicentral
11.5.2026 06:30:00 CEST | HOFOR A/S | Pressemeddelelse
HOFOR har begyndt arbejdet med at bygge en stor varmepumpe i Nordhavn, hvor flere forsyninger bliver samlet under samme tag. Den nye varmepumpe vil blive hovedstadens næststørste, og den er en vigtig brik i HOFORs ambitioner om mere elbaseret fjernvarme i hovedstaden.

I Sundkrogsgade i Københavns Nordhavn har HOFOR opført en energicentral, som siden 2023 har rummet et fjernkølingsanlæg og en spildevandspumpestation. Nu bliver det sidste element i energicentralens tre-i-én-løsning tilføjet:
En stor varmepumpe, der skal levere elbaseret fjernvarme til hovedstaden.
“Varmepumpen i Sundkrogsgade er det næste konkrete skridt i HOFORs ambitiøse plan, der skal sikre, at vi bruger mere el og mindre biomasse til at lave fjernvarme. Store varmepumper som denne – og den anden, som vi lige nu er i gang med at installere i Herjedalgade på Amager – giver os mulighed for i langt højere grad at udnytte strøm fra vindmøller og solceller til at producere hovedstadens fjernvarme,” siger John Halkjær Christensen, der er områdechef for Fjernvarme i HOFOR.
Varmeenergi bliver hentet i havnen
Frem mod 2035 har HOFOR planer om at investere stort i nye, elbaserede fjernvarmeløsninger. Målet er at installere 300 MW varmepumper og 650 MW elkedler.
Den nye varmepumpe har en effekt på 24 MW og forventes at levere varme og varmt vand til omkring 12.500 københavnske husstande. Det gør den til den næststørste varmepumpe i hovedstaden, når den går i drift – kun overgået af en anden varmepumpe, som HOFOR er i gang med at bygge på Amager.
Varmepumpen i Sundkrogsgade kan ved hjælp af strøm fra fx vindmøller og solceller udnytte og forstærke varmeenergien i havvandet fra Kalkbrænderiløbet, som ligger tæt ved energicentralen.
Komplekst byggeri med mange grænseflader
Projektet i Sundkrogsgade er teknisk komplekst og stiller store krav til koordinering. Energicentralen, som varmepumpen bliver bygget ind i, ligger midt i et område med byudvikling og mange andre anlægsprojekter. Herunder den kommende Nordhavnstunnel, som havvandsrørene skal krydse.
Derudover skal HOFOR etablere et elkabel på mere end to kilometer gennem Københavns Nordhavn for at sikre den nødvendige strøm til varmepumpens drift.
“Det er en byggeplads med mange grænseflader. Vi bygger midt i et område, hvor der allerede sker meget, og hvor pladsen er trang – både over og under jorden. Det kræver tæt koordinering med både naboer og samarbejdspartnere, som vi allerede er i dialog med,” siger John Halkjær Christensen.
De indledende arbejder er begyndt og handler om at etablere et havvandskammer, hvor havvand fremover skal filtreres og pumpes ind til varmepumpen. Det er især denne del af projektet, der vil være synlig og mærkbar i lokalområdet.
Fra efteråret 2026 går installationen af selve varmepumpen i gang inde i den eksisterende energicentral. Her skal der blandt andet etableres varmepumpe, kontrolrum og øvrige tekniske installationer i relativt trange rammer.
____________
FAKTA
Når varmepumpen forventet går i drift i løbet af vinteren 2027/2028, vil den med en effekt på 24 MW være den næststørste i hovedstaden – kun overgået af vores andet varmepumpeprojekt i Herjedalgade på Amager (29 MW).
Den nye varmepumpe bliver bygget ind i energicentralens stueplan – i et 5,5 meter højt og forholdsvis trangt rum.
På bygningens øverste etage er den eksisterende fjernkølecentral placeret, mens spildevandspumpen findes nedenunder.
Kontakter
Thomas Juhl BruunHOFOR Kommunikation
Tlf:27952141thobru@hofor.dkBilleder
Om HOFOR
HOFOR A/S er Danmarks største lokale forsyner, der sørger for vand, varme, bygas, fjernkøling og afledning af spildevand for flere end 1 million mennesker i hovedstadsområdet. Vi opfører vindmøller og solcelleparker, der leverer energi til et grønnere Danmark. Sammen med vores otte ejerkommuner skaber vi bæredygtige byer med fokus på skybrudsprojekter, energioptimering og udvikling af fremtidens forsyningsløsninger. Vi tager ansvar og arbejder tæt sammen med vores kunder, universiteter, erhvervsliv og myndigheder. Vi har over 150 års erfaring, 1.700 ansatte og en årlig omsætning på over 8 milliarder kroner.
Følg pressemeddelelser fra HOFOR A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra HOFOR A/S
Første storby i verden med unik energiløsning: Dit toiletskyl og madaffald gør København selvforsynende med biogas30.9.2026 12:49:25 CEST | Pressemeddelelse
København er nu den første storby i verden til at realisere en unik, cirkulær energiløsning, som forsyner sig selv med biogas, der er baseret på dit toiletskyl og madaffald. Mere end 15 års ambitiøst arbejde ligger bag, og HOFOR fejrer den store milepæl med åbning af et produktionsanlæg til at håndtere biogas den 30. september.
Første storby i verden med unik energiløsning: Toiletskyl og madaffald gør København selvforsynende med lokal biogas30.9.2026 12:41:02 CEST | Pressemeddelelse
København skriver et nyt kapitel i den grønne omstilling. Hovedstaden kan nu forsyne sig selv med lokal biogas baseret på københavnernes toiletskyl og madaffald. Dermed er København den første storby i verden til at realisere en så omfattende cirkulær energiløsning. HOFOR sætter punktum for et mangeårigt udviklingsarbejde med åbningen af et nyt produktionsanlæg til at håndtere biogas den 30. september.
HOFOR: Tænd langsomt for varmen og spar op til 1.500 kr. årligt24.9.2026 14:59:54 CEST | Pressemeddelelse
Når de første kolde dage rammer, er det fristende at skrue lynhurtigt op for varmen. Men hvis husejere og varmeansvarlige tænder lidt mere tålmodigt, kan man spare både penge og energi, oplyser HOFOR.
HOFOR: Tænd langsomt for varmen og spar penge24.9.2026 14:58:33 CEST | Pressemeddelelse
Når de første kolde dage rammer, er det fristende at skrue lynhurtigt op for varmen. Men hvis du tænder lidt mere tålmodigt og tænker over dit varmeforbrug, kan du spare både penge og energi. Derfor kommer HOFOR nu med gode spareråd til alle og en opfordring til private boligejere og varmeansvarlige i store ejendomme om at tænde langsomt.
Lokale skybrud kan være på vej mod hovedstadsområdet15.9.2026 13:52:33 CEST | Pressemeddelelse
DMI har varslet lokale skybrud i dag tirsdag den 15. september fra ca. kl. 23 til i morgen onsdag omkring kl. 04 i hovedstadsområdet. HOFOR, Hovedstadsområdets Forsyningsselskab, opfordrer til ekstra opmærksomhed, da veje kan blive oversvømmet og kloakdæksler kan løsne sig. Undgå desuden kontakt med spildevand og undgå at bade i havnebade og ved bynære strande.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

