Oplev det gode griseliv under åben himmel
11.5.2026 06:00:00 CEST | Landbrug & Fødevarer | Pressemeddelelse
Når økologiske landmænd åbner deres gårde til besøgsdagen Sofari søndag den 17. maj, får du et indblik i øko-grisenes liv på mark og i stald.

Til Sofari kan alle danskere komme tæt på det økologiske griseliv hos i alt 11 landmænd fordelt over hele landet søndag den 17. maj fra kl. 10 til 14. En af dem, der byder velkommen, er økologisk griseproducent Daniel Nielsen.
»Vi arbejder meget på dyrenes præmisser. Man bliver glad af at se smågrisene løbe og lege ude på marken – og de dyr, vi får ind på stald, er mere robuste. Der er færre, der bliver syge, fordi deres immunsystem er stærkere. Det er det tætteste, vi kan komme på naturlighed,« siger Daniel Nielsen.
Ifølge Lene Juul Pedersen, der er professor ved Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab, Aarhus Universitet, og forsker i dyrevelfærd i konventionel og økologisk griseproduktion, kan gæsterne til Sofari opleve et griseliv med gode muligheder for trivsel.
»Grise er ekstremt nysgerrige. De er skabt til at undersøge verden med trynen – og nysgerrigheden er en kæmpe del af deres måde at være i verden på,« siger hun.
Og netop den nysgerrighed kan man opleve hos både søer og smågrise på markerne og hos slagtegrisene i stalden til Sofari.
For Daniel Nielsen er det netop det at give forbrugerne indblik i produktionen, der er vigtigt:
»For mig er det vigtigt at oplyse forbrugerne om, hvad de køber – og hvorfor de økologiske produkter er dyrere. Jeg synes også, at der er mange negative historier om landbruget, men vi har altså meget at være stolte af. Derfor åbner jeg gerne vores døre for forbrugerne,« siger Daniel Nielsen.
Daniel Nielsen og hans ti kolleger i Jylland, på Fyn og på Sjælland åbner også deres økologiske gårde søndag mellem kl. 10 og 14. En af dem er Hans Erik Jørgensen, der er formand for Sektor Økologi i Landbrug & Fødevarer og driver Risbjerg Landbrug på Sydfyn.
»Vi har holdt Sofari i rigtig mange år. Det er vigtigt, at forbrugerne får mulighed for at komme ud og se den dyrevelfærd, der knytter sig til den økologiske produktion, hvis vi gerne vil have dem til at købe økologisk gris. For nede i køledisken ligner alle koteletter hinanden – bortset fra prisen,« siger Hans Erik Jørgensen.
Find værter, pressefotos og læs om øko-grisenes gode livsvilkår på www.sofari.dk.
Sofari arrangeres af Landbrug & Fødevarer i samarbejde med foreningen FØKS, Økologisk Landsforening samt Friland, Organic Pork og Tican.
Faktaboks: Sådan lever en øko-gris
- Pattegrisene fødes af deres mor i en hytte ude på marken.
- Kravet er, at de får mindst syv uger under åben himmel sammen med soen, men flere økologer fravænner først efter 8-10 uger, hvor smågrisene er mere robuste.
- Når grisene fravænnes, kommer de fleste på stald med adgang til et udeareal og over tre gange mere plads end i konventionelle produktioner.
- Hele livet har de adgang til både økologisk foder, grovfoder og andet rodemateriale, der stimulerer deres umættelige nysgerrighed.
- Grisene bliver slagtet, når de er omkring et halvt år gamle.
Kontakter
Hanne BørschChefkonsulent Økologi
Tlf:+4527245833hab@lf.dkLandbrug & Fødevarer pressetelefon
Tlf:33394520presse@lf.dkBilleder
Om Landbrug & Fødevarer
Landbrug & Fødevarer varetager fælles opgaver og erhvervsmæssige interesser for danske landmænd og fødevarevirksomheder
Følg pressemeddelelser fra Landbrug & Fødevarer
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Landbrug & Fødevarer
L&F: Gode elementer i EU-Kommissionens proteinplan8.7.2026 07:04:00 CEST | Pressemeddelelse
Forskning, innovation og internationale markeder bliver afgørende, hvis Europa skal imødekomme en global efterspørgsel efter protein, der ventes at stige markant frem mod 2050.
L&F: EU ser husdyr som en styrke, mens Danmark strammer grebet7.7.2026 16:08:08 CEST | Pressemeddelelse
I sin nye husdyrstrategi taler EU-Kommissionen om kvæg, grise, fjerkræ og andre husdyr som en del af Europas arbejde med en sikker forsyning af fødevarer, beredskab og konkurrenceevne.
Ny rapport sår tvivl om ministeriets beregning af landmændenes tab ved sprøjteforbud7.7.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
17 handler med landbrugsejendomme er ikke tilstrækkeligt til at give et retvisende billede af tabene ved et sprøjteforbud på flere hundredetusinde hektar.
Højere overlevelse blandt pattegrise i 20252.7.2026 14:13:51 CEST | Pressemeddelelse
I 2025 steg overlevelsesprocenten for både danske pattegrise og søer. Er et vigtigt skridt i den rigtige retning og et udtryk for, at avlsarbejdet for at forbedre overlevelsen hos danske grise bærer frugt, mener sektordirektør.
Landmændenes tab ved et sprøjteforbud kan ikke opgøres retvisende på baggrund af få faktiske handler2.7.2026 10:04:54 CEST | Pressemeddelelse
En ny rapport fra Copenhagen Economics konkluderer, at værditabet ved et nationalt sprøjteforbud ikke kan opgøres ved at analysere få handler med landbrugsejendomme, sådan som Miljøministeriet gør i sin reguleringsanalyse fra januar 2026.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum



