Nye tal: Ensomhed falder markant for børn efter ophold på Julemærkehjem
12.5.2026 10:03:09 CEST | Julemærkefonden | Pressemeddelelse
Alt for mange børn med lav trivsel føler sig ensomme. Det viser en ny undersøgelse fra Julemærkehjemmene. Tallene viser dog også, at følelsen forsvinder hos 4 ud af 5 af de børn, der var ensomme ved opholdets start.

Tæt på hvert tredje barn, der starter på et Julemærkehjem, har ofte eller meget ofte oplevet at føle sig ensom. For børn generelt i Danmark gælder det under hver tiende.
Det viser en ny undersøgelse fra Julemærkehjemmene. Den kortlægger ensomhed blandt børn i alderen 7-14 år, som har været på et Julemærkehjem. Her angiver 29,2 % af børnene før opholdet, at de føler sig ensomme. Tallene bliver sammenholdt med tal fra Skolebørnsundersøgelsen, som er repræsentativ for børn i samme aldersgruppe.
Undersøgelsen peger også på, at stærke børnefællesskaber styret af nærværende voksne er afgørende i kampen mod ensomhed blandt børn med lav trivsel. Tallene viser, at blandt de børn, som var ensomme ved starten af opholdet, forsvinder følelsen for 4 ud af 5 børn, når opholdet er slut.
En vej ud af ensomheden
Mange børn som kæmper med lav trivsel, oplever at føle sig misforstået, uden for fællesskabet og uden nære venner. For selv om de er omgivet af børn i skolegården, er følelsen af ensomhed særligt udbredt blandt dem.
På Julemærkehjemmene bliver børnene fra dag et en del af fællesskabet. De leger, spiser og laver aktiviteter sammen. De voksne pædagoger hjælper børnene ind i fællesskaber og lærer dem, hvordan de selv kan byde ind og samtidig respektere hinanden.
Børn bliver ikke en del af fællesskabet af sig selv. De har brug for nærværende voksne, der hjælper dem ind i det.
”Det kræver klare rammer, positive forventninger og kærlige skub fra voksne, der skal hjælpe børn med at navigere i fællesskabet og bidrage til det – for sin egen og sine omgivelsers skyld,” siger Jesper Lildholdt, der er forstander på Julemærkehjemmet Fjordmark.
Indsatsen er nødvendig. Ensomhed forsvinder ikke af sig selv og kan derfor præge børnenes liv langt ud i fremtiden.
”Ensomhed blandt børn er ikke noget, barnet selv skal løse. Det er de voksnes ansvar at opdage den og handle på den. Vores erfaring er, at ensomhed hos børn kan sætte dybe spor langt ind i voksenlivet, men også at udviklingen kan ændres, hvis vi griber ind i tide,” siger Søren Ravn Jensen, direktør i Julemærkefonden.
Læs hele undersøgelsen
”Børn i ensomhed har brug for stærkere fællesskaber og engagerede voksne”
Læs den her (pdf)
Fakta
Om undersøgelsen
- Tallene stammer fra Julemærkehjemmenes årlige resultatdokumentation.
- Børn, der er på Julemærkehjem, besvarer spørgsmålene ved opholdets start, ved afslutning og op til to år efter opholdet.
- Spørgsmål og svarmuligheder om ensomhed er formuleret på samme måde som i Skolebørnsundersøgelsen.
- Svarene bygger på 2.965 besvarelser (ved start), 2.678 besvarelser (ved afslutning) og 776 besvarelser (2 år efter ophold).
Om resultaterne
Sådan er resultatet, når Julemærkehjembørnene svarer på spørgsmålet: Føler du dig ensom?
- 29,2 % føler sig ensomme ved opholdets start.
- 7,2 % føler sig ensomme ved opholdets afslutning.
- 14,7 % føler sig ensomme to år efter opholdet.
- 4 ud af 5 børn, der følte sig ensomme ved start, gør det ikke længere efter opholdet.
Om Julemærkehjemmene
- Er et pædagogisk tilbud til børn i alderen 7-14 år.
- Hjælper børn, der kæmper med mobning, mistrivsel og ensomhed.
- Opholdet varer 10 uger og er gratis for børnene og familien.
- Hvert år får op mod 1.000 børn et ophold på et af de fem Julemærkehjem.
Nøgleord
Kontakter
Thomas ElmegårdPresseansvarlig
Tlf:40 41 36 61thomas.elmegard@julemaerket.dkBilleder

JULEMÆRKEHJEMMENE – GIVER BØRN EN NY START
Ingen børn fortjener en hverdag fyldt med mobning, ensomhed og mistrivsel.
Julemærkehjemmene hjælper børn med at finde deres styrker og opbygge deres selvværd. Læs mere: Julemaerket.dk
Følg pressemeddelelser fra Julemærkefonden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Julemærkefonden
Kære mor – derfor gør du mig glad16.4.2026 11:04:32 CEST | Pressemeddelelse
Annemette Voss og Julemærkehjemmene er gået sammen i en ny Mors Dag-kampagne. Her sætter børnene ord på, hvad der gør deres mor uundværlig.
Husk Julemærket – og hjælp børn ud af mistrivsel21.11.2025 10:09:38 CET | Pressemeddelelse
Selv om antallet af julekort daler, er behovet for Julemærket stigende. Hvert solgte mærke bidrager til at hjælpe børn, som bliver mobbet, er ensomme eller mistrives i skolen.
Årets Julemærke giver håb til børnene6.10.2025 15:42:14 CEST | Pressemeddelelse
I dag afslørede H.M. Dronningen årets Julemærke. Et Julemærke, som skal vække håb og glæde. Overskuddet fra salget går som altid til børn på Julemærkehjemmene, hvor de får hjælp i deres kamp mod mistrivsel.
Kendt børnebogsforfatter tegner årets Julemærke8.9.2025 09:44:34 CEST | Pressemeddelelse
Julemærket 2025 bliver helt i børnehøjde. Det er nemlig børnebogsforfatter Emilie Melgaard Jacobsen, som tegner årets mærke, der får temaet ”Julehåb og ønskestjerner”.
Sådan giver du dit barn sunde skærmvaner i sommerferien2.7.2025 09:30:31 CEST | Pressemeddelelse
Ny analyse fra Julemærkehjemmene viser, at voksne kan hjælpe børn til sundere skærmvaner med to simple greb: Rammer og dialog.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum