Næstved Kommune

Udviklingen af Industrial Hub Zealand tager fart

11.5.2026 07:12:22 CEST | Næstved Kommune | Pressemeddelelse

Del

Afgørende skridt tages mod at skabe ny national industripark på Sydsjælland.

Den politiske styregruppe for Industrial Hub Zealand bestående af (fra venstre) Jakob Helles, Rasmus Oxfeldt Larsen og borgmester Michael Seiding Larsen fra Vordingborg Kommune og borgmester Kenneth Sørensen og Marianne Olsen fra Næstved Kommune. På billedet mangler Githa Nelander, Næstved Kommune. Foto: Næstved Kommune.

Næstved og Vordingborg kommuner tager nu endnu et markant skridt mod at realisere Industrial Hub Zealand mellem Bårse og Tappernøje. Den politiske styregruppe skal sætte retningen for det videre arbejde og har nu igangsat processen med at ansætte en fælleskommunal projektleder - en nøglefunktion, der skal sikre tempo, koordinering og fremdrift i etableringen af den nationale industripark på 207 hektar.

Med beslutningen bevæger projektet sig fra vision til forberedelse og planlægning. Den fælles organisering skal nu tage form, og fundamentet for de kommende års udvikling bliver lagt.

Industrial Hub Zealand er udpeget som én af Danmarks 11 nationale industriparker og har potentiale til at blive et af Sjællands mest betydningsfulde erhvervsområder – centralt placeret mellem hovedstaden og Femern Bælt-forbindelsen og med adgang til 2,1 millioner mennesker inden for en times kørsel.

Projektleder skal drive udviklingen frem

Styregruppen har besluttet at igangsætte ansættelsen af en fælleskommunal projektleder, som bliver det første konkrete skridt i opbygningen af den fælles organisering. Projektlederen får en central rolle i at sikre fremdrift, koordinere dialogen med lodsejere, naboer, forsyningsselskaber, myndigheder og investorer – og binde de to kommuners indsatser tæt sammen.

Det er i øvrigt besluttet i styregruppen, at lodsejere, naboer og lokalråd efter sommerferien inviteres til at deltage i dialogfora med henblik på at skabe og styrke en fælles dialog.

Kenneth Sørensen, borgmester i Næstved Kommune, ser beslutningen som et tydeligt signal om, at projektet bevæger sig fremad.

"Vi tager nu et af de vigtigste skridt i hele etableringen af Industrial Hub Zealand. Med en fælles projektleder og en fælles dialog sikrer vi, at udviklingen får den retning, der skal til. Det her er et projekt, der kommer til at sætte et markant aftryk på erhvervsudviklingen i vores del af landet," siger Kenneth Sørensen.

Michael Seiding Larsen, borgmester i Vordingborg Kommune, understreger på sin side, at beslutningen markerer begyndelsen på en ny fase.

"Vi har sammen fået skabt et solidt og fælles fundament for Industrial Hub Zealand. Med ansættelsen af en projektleder tager vi et vigtigt skridt mod at skabe et moderne og konkurrencedygtigt erhvervsområde, der kan tiltrække produktionsvirksomheder med bæredygtige ambitioner," siger Michael Seiding Larsen.

Begge kommuner har afsat 1,5 millioner kroner over de kommende 2–3 år til fælles projektledelse og ekstern rådgivning. Midlerne skal sikre en professionel opstart, stærk koordinering og et solidt grundlag for de kommende beslutninger.

Se stillingsopslaget for projektleder her: Projektleder til Industrial Hub Zealand I Naestved.dk

Den politiske styregruppe

Borgmester Kenneth Sørensen, Næstved Kommune

Borgmester Michael Seiding Larsen, Vordingborg Kommune

Byrådsmedlem Ghita Nelander, Næstved Kommune

Byrådsmedlem Jakob Helles, Vordingborg Kommune

Byrådsmedlem Marianne Olsen, Næstved Kommune

Byrådsmedlem Rasmus Oxfeldt Larsen, Vordingborg Kommune

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Borgmester Michael Seiding Larsen, Vordingborg Kommune, og borgmester Kenneth Sørensen, Næstved Kommune, glæder sig over endnu et skridt i retning af at Industrial Hub Zealand bliver realiseret. Foto: Næstved Kommune.

Download
Den politiske styregruppe for Industrial Hub Zealand bestående af (fra venstre) Jakob Helles, Rasmus Oxfeldt Larsen og borgmester Michael Seiding Larsen fra Vordingborg Kommune og borgmester Kenneth Sørensen og Marianne Olsen fra Næstved Kommune. På billedet mangler Githa Nelander, Næstved Kommune. Foto: Næstved Kommune.
Den politiske styregruppe for Industrial Hub Zealand bestående af (fra venstre) Jakob Helles, Rasmus Oxfeldt Larsen og borgmester Michael Seiding Larsen fra Vordingborg Kommune og borgmester Kenneth Sørensen og Marianne Olsen fra Næstved Kommune. På billedet mangler Githa Nelander, Næstved Kommune. Foto: Næstved Kommune.
Download

Links

Følg pressemeddelelser fra Næstved Kommune

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Næstved Kommune

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye