Aalborg Kongres & Kultur Center

Første ArcticExpo blev en succes

8.5.2026 10:51:29 CEST | Aalborg Kongres & Kultur Center | Pressemeddelelse

Del

Tirsdag, onsdag og torsdag har Inussivik været fyldt med udstillere og besøgende til Nuuks første messe med fokus på fiskeri og fangst, ArcticExpo. Og med mere end 50 udstillere og ca. 2300 besøgende er ArcticExpo en succes, der er kommet for at blive. 

Der var god aktivitet blandt udstillerne på ArcticExpo fra de mange besøgende på messen
Der var god aktivitet blandt udstillerne på ArcticExpo fra de mange besøgende på messen AKKC

Tirsdag 5. maj slog Kommuneqarfik Sermersooq og Aalborg Kongres & Kultur Center (AKKC) dørene op for ArcticExpo, Nuuks nye messe for fiskeri, fangst og innovation. Messen, der er den første af sin slags i Nuuk, præsenterede en flot standplan med mere end 50 udstillere fra både Grønland, Island, Færøerne og Danmark. Og tilbagemeldingerne fra messens udstillere er positive, blandt andet fortæller Cuno Jensen, Direktør i Qalut VÓNIN: 

  • Messen er blevet taget godt imod, vi har haft mange gæster, og gæsterne har kunnet lide at komme på messen. Jeg kan mærke, der er en god atmosfære – også når jeg går rundt og taler med de andre udstillere. De føler også, der har været en god stemning her. Så jeg synes, det har været rigtig godt.  

Også Johannes Kyed fra Nuuk-baserede Yama-Tek stemmer i med positiv oplevelse af Nuuks nye messe: 

  • ArcticExpo har været en succes. Der har været en opløftet stemning blandt gæsterne, en wow-fornemmelse. Det er ikke så tit, der er så store messer som denne her i byen. Vi er med for at eksponere os bredt blandt byens befolkning, og også blandt de andre aktører her på messen, og vi har haft mange gode oplevelser på ArcticExpo.
     

ArcticExpo er kommet for at blive 
Den populære messe inkluderede et stærkt sceneprogram med en politisk talk om fremtidens fiskeri og ikke mindre end 13 oplæg om emner lige fra spøgelsesgarn til jagten og tilberedningen af maden som et kulturbærende element i livet. Særligt den politiske talk om fremtidens fiskeri og oplægget om spøgelsesgarn af NGO’en Ocean North trak mange mod scenen.  

De to arrangører er stærkt tilfredse med resultatet af ArcticExpo, en messe, der er etableret på rekordtid: 

  • Vi er glade for opbakningen fra både udstillere, oplægsholdere og gæster. Og vi er meget tilfredse med premieren på ArcticExpo. Det, vi har skabt i år, er fundamentet for en endnu bedre messe næste år, fortæller Lars Rønnov, der er kommerciel chef i AKKC. 

Messens besøgende talte både fangere, fiskere, repræsentanter fra Sydgrønlands tunge aktører og beslutningstagere fra alle dele af fiskerierhvervet. Også politikere fra både Inatsisartut, Avannaata Kommunia og Kommuneqarfik Sermersooq besøgte messen, blandt andet deltog både Naalakkersuisoq for Miljø, Natur, Energi og Forskning, Joergen Rosbach, og Naalakkersuisoq for Fiskeri, Fangst, Landbrug og Selvforsyning, Peter Borg. Borgmester i Kommuneqarfik Sermersooq, Avaaraq S. Olsen, var naturligvis også til stede og understregede, at ArcticExpo er kommet for at blive: 

  • Jeg ser frem til, at ArcticExpo bliver en tilbagevendende begivenhed, der styrker Nuuk og Grønlands position som en vigtig aktør i Arktis. Det er vores ambition, at messen ikke blot skaber værdi for erhvervslivet, men også bidrager til stoltheden og identiteten i kommunen og viser, at fangst og fiskeri fortsat er hjørnestenen i vores samfund.

ArcticExpo afholdes igen i foråret 2027, og herefter afholdes messen hvert andet år, forskudt med PolarExpo i Ilulissat. På den måde vil Grønland fremover have en messe for fiskeri og fangst – landets største og vigtigste erhverv - hvert år. 

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Der var god aktivitet blandt udstillerne på ArcticExpo fra de mange besøgende på messen
Der var god aktivitet blandt udstillerne på ArcticExpo fra de mange besøgende på messen
AKKC
Download
ArcticExpo2026
ArcticExpo2026
AKKC
Download
AKKC
Download
AKKC
Download
AKKC
Download
AKKC
Download

Aalborg Kongres & Kultur Center

Med flere end en halv million gæster årligt til Musik & Teater, Messer & Udstillinger og Møder & Kongresser er Aalborg Kongres & Kultur Center et af Skandinaviens største og mest fleksible kongres- og kulturcentre.

Følg pressemeddelelser fra Aalborg Kongres & Kultur Center

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Aalborg Kongres & Kultur Center

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye