Kunstig intelligens hjælper dyrepasserne i Aalborg Zoo

Aalborg Universitet og Aalborg Zoo arbejder sammen om at undersøge, hvordan kunstig intelligens kan bruges til at hjælpe dyrepasserne i deres daglige arbejde. Da dværgflodhesteparret i 2023 fik en unge, var dyrepasserne i en periode nødt til at isolere dværgflodhestehannen, fordi hunnen blev aggressiv over for ham, efter ungen blev født.  For at kunne sikre hans velfærd under adskillelsen, var det vigtigt at forstå, hvordan han anvendte sin tid. Derfor programmerede studerende en kunstig intelligens til at måle og vurdere hans aktivitetsniveau på baggrund af videoovervågning og holdt det op mod manuelle observationer.

Resultaterne viste, at han lå stille i vandet en relativ stor del af tiden, og havde brug for at bevæge sig mere. Derfor smurte man duftberigelse i form af lavendel-, pebermynte- og citrongræsolier på klipperne i hans anlæg. Duftene gjorde ham nysgerrig, han fik et højere aktivitetsniveau, og det mindskede stressrelaterede symptomer. Selvom brugen af kunstig intelligens endnu ikke er hverdag, så har metoden stort potentiale.

• Kunstig intelligens vil på sigt kunne bidrage til en konstant overvågning af vores dyr og være et effektivt redskab til at opfange unormal adfærd, som kan være tegn på sygdom, nedsat velfærd, drægtighed eller andre situationer, hvor vi skal undersøge dyret og hjælpe det. Vi er der ikke helt endnu, men det er klart, jo mere viden vi kan få om dyrenes adfærd og bevægelser, jo bedre kan vi forstå og hjælpe dem siger Thea Loumand Faddersbøll, zoolog og Cand. Scient. i Aalborg Zoo.

Potentiale i landbrug og natur
Men kunstig intelligens kan ikke bare hjælpe dyrepasserne i de kontrollerede omgivelser i en zoologisk have. Forskere fra Aalborg Universitet eksperimenterer bl.a. med droneovervågning af fritgående kvæg i landbruget. Dronen letter automatisk og overvåger så længe, batteriet kan holde, hvorefter den returnerer til ladestationen, lidt ligesom en robotplæneklipper. Data bliver derefter behandlet af en kunstig intelligens, der kigger på f.eks. bevægelsesmønstre og dyrets fysiske tilstand. Hvis noget er unormalt, får landmanden direkte besked, og kan tage sig af dyret. Metoden kan også bruges på flokke af vilde flokke af heste eller andre græssende dyr i f.eks.  naturnationalparker.

• I sidste ende handler det om dyrevelfærd, og kunstig intelligens er et redskab, som vi kommer til at bruge meget fra nu af, simpelthen fordi det er effektivt og billigt. Det kan ganske enkelt levere kvantitative data i et omfang, som ikke har været muligt før, og det gør en stor forskel. Kunstig intelligens kommer ikke til at erstatte det kvalificerede personale, men er et redskab, der forbedrer dyrevelfærden i stalde, marker og naturen, og det er jo kun positivt, siger Cino Pertoldi, professor på Institut for Kemi og Biovidenskab på Aalborg Universitet.

Læs mere om forskningen bag i denne artikel: Olfactory Enrichment of Captive Pygmy Hippopotamuses with Applied Machine Learning

Yderligere information:

Thea Loumand Faddersbøll, zoolog og Cand. Scient. i Aalborg Zoo. tlf@aalborgzoo.dk, tlf.: 5364 8766

Cino Pertoldi, professor på institut for kemi og biovidenskab på Aalborg Universitet, cp@bio.aau.dk, tlf.: 9940 3604

Sussie Pagh, seniorforsker på institut for kemi og biovidenskab på Aalborg Universitet, sup@bio.aau.dk, tlf.: 9940 8198

Simon Danneskiold-Samsøe, journalist og presserådgiver AAU, ssd@adm.aau.dk, tlf.: 3115 7533