1 mio. kr. ryger fra danskernes pension i overset skat
8.5.2026 09:35:37 CEST | Forsikring & Pension | Pressemeddelelse
En ny analyse viser, at en typisk dansker over et helt liv betaler omkring 1 million kroner i skat af sit pensionsafkast. Det svarer til næsten en fjerdedel af den samlede pensionsformue –en skat, som indbringer milliarder til statskassen uden at påkalde sig megen opmærksomhed. Der er behov for en politisk anerkendelse af skattens betydning for den enkelte danskers pensionsøkonomi.
PAL-skatten, der opkræves løbende af afkastet på danskernes pensionsopsparing, indbringer hvert år store milliardbeløb til statskassen. Set over et helt livsforløb for den enkelte dansker vokser beløbet markant og har stor betydning for den enkelte danskers pension.
- De fleste danskere ser, at man betaler skat af sine pensionsudbetalinger på samme måde som anden indkomst. Men man betaler også skat løbende af sit afkast på pensionsopsparing hvert eneste år – og det løber op i meget store beløb over et helt liv. For fx en skolelærer kan skatten komme over 1 mio. kr., siger Kent Damsgaard, adm. direktør i F&P.
PAL-skatten bliver automatisk betalt af dit pensionsselskab. Det betyder, at mange ikke er opmærksomme på, hvor stor en del af deres opsparing der i praksis går til skat.
Analysen viser, at den samlede PAL-skat for en typisk dansker kan løbe op i omkring 1 mio. kr., afhængigt af afkast, opsparingsperiode og pensionsform. For mange svarer den samlede PAL-skat til omkring 25 procent af pensionsformue på pensionstidspunktet.
- Når man ser på tallene over et helt liv, bliver det tydeligt, at PAL-skatten er meget betydningsfuld – men mindre omtalt end mange af de øvrige skatter som danskere betaler, siger Kent Damsgaard.
Tidligere opgørelser viser, at PAL-skatten siden år 2000 har bidraget med 652 milliarder kroner til statskassen, blandt andet som følge af gode afkast på de finansielle markeder. Men mens staten får et stort provenu, reduceres danskernes pensionsopsparing løbende.
F&P mener, at der er behov for større debat om PAL-skatten og vigtigheden af, at det altid kan betale sig at spare op til pension.
- Når man diskuterer kapitalindkomst, bør man selvfølgelig også diskutere pensionsbeskatning for at opretholde en fair balance for alle danskere, hvor det altid kan betale sig at spare op til pension. Det er vigtigt, at det står centralt – også i de igangværende forhandlinger om et regeringsgrundlag, siger Kent Damsgaard.
Fakta om PAL-skat
- PAL-skat er en skat på afkastet af pensionsopsparing
- Skattesatsen er i dag 15,3 pct.
- Skatten opkræves løbende – uanset om pensionen udbetales eller ej
Sådan har vi regnet
Eksemplet antager en månedlig indkomst på 40.000 kr. og 17 pct. i pensionsbidrag og en indbetalingsperiode fra 25 år og indtil folkepensionsalderen. Pensionsudbetalingerne antages at ske over 17 år. Der er fuld fradragsret for pensionsindbetalinger og PAL-skat er 15,3 pct. Afkast antages at være 5 pct. og inflation på 2 pct. og beløbene er opgjort i faste priser.
Kontakter
Birgitte HougaardPresserådgiver
Tlf:41 91 91 19bho@fogp.dkF&P Pressetelefon
Du kan ikke sende sms til pressetelefonen
Links
F&P er brancheorganisation for forsikrings- og pensionsselskaberne i Danmark.
Følg pressemeddelelser fra Forsikring & Pension
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Forsikring & Pension
Europa kan ikke forsikre sig ud af klimaforandringerne27.10.2026 13:00:58 CET | Pressemeddelelse
EU-Kommissionens nye plan for klimatilpasning tager vigtige skridt mod mere forebyggelse af klimaskader. Men den danske forsikringsbranche mener, at klimarisici først og fremmest skal reduceres gennem klimatilpasning, robust infrastruktur og bedre fysisk planlægning.
Historisk milepæl: Over 3 millioner danskere indbetaler til pension24.10.2026 09:34:02 CEST | Pressemeddelelse
For første gang har mere end tre millioner personer indbetalt til pension i Danmark. Det viser nye tal fra Forsikring & Pension. Milepælen glæder pensionsbranchen, der op til Pensionsdagen søndag opfordrer danskerne til at bruge anledningen til at få overblik over deres egen pension.
Danmark rykker op på andenpladsen blandt verdens pensionssystemer20.10.2026 07:09:28 CEST | Pressemeddelelse
Det danske pensionssystem rykker en plads frem og indtager nu andenpladsen i den årlige internationale sammenligning af pensionssystemer. Samtidig ligger Danmark helt i top, når det gælder systemets langsigtede bæredygtighed. Det viser årets Marsh CFA Institute Global Pension Index 2026.
Danskernes arbejdsliv udfordrer myten om overopsparing19.10.2026 09:21:32 CEST | Pressemeddelelse
Et arbejdsliv består sjældent af ubrudte fuldtidsjob og stabile pensionsindbetalinger. Når perioder uden beskæftigelse, deltid og manglende eller lave pensionsindbetalinger regnes med, svarer et arbejdsliv på 42 år i gennemsnit kun til 27 års fuldtidsarbejde med mindst 12 pct. i pensionsbidrag. Det viser nye tal fra F&P.
Flere danskere mister arbejdsevnen – både nedslidning blandt seniorer og psykiske problemer blandt unge presser arbejdsmarkedet10.10.2026 07:58:56 CEST | Pressemeddelelse
89.000 danskere modtager i dag erstatning for tab af erhvervsevne gennem deres pensionsordning. Det er 27 pct. flere på fire år. Udviklingen drives især af fysisk nedslidning blandt seniorer, mens en stigende gruppe unge mister arbejdsevnen på grund af psykiske lidelser, viser ny undersøgelse.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum