Rekordmange børn lærer at cykle med cykellege
8.5.2026 06:05:00 CEST | Cyklistforbundet | Pressemeddelelse
Der bliver cyklet til den store guldmedalje i maj måned i børnehaver landet over. Kampagnen, Vi kan cykle!, sætter rekord for andet år i træk.
(OBS: Regionale og lokale deltagere og tal)

Rekordmange børn er i år med i Cyklistforbundets cykelkampagne til børnehaver og andre dagtilbud. I maj måned lærer hele 34.420 børn landet over at blive bedre og mere sikre cyklister gennem sjove cykellege som Plukke blomster, Vasketøj og Haleleg. 792 dagtilbud har meldt sig til den gratis kampagne.
Kampagnen "Vi kan cykle!" fra Cyklistforbundet bruger leg til at gøre børnene trygge på cyklen. Her får de styr på alt det svære og vigtige: balancen, at tilpasse farten, aflæse andre trafikanter, reagere hurtigt og ikke mindst huske at bremse.
Direktør i Cyklistforbundet, Kenneth Øhrberg Krag, glæder sig over, at så mange børn får chancen for at blive cykelbørn.
”Der er netop kommet en ny undersøgelse, der viser, at færre og færre unge cykler. Derfor er det så vigtigt, at vi får flere børn op i sadlen. Jo tidligere børnene opdager, hvor meget frihed og glæde, cykling giver, jo bedre. At så mange dagtilbud deltager i år, giver håb for fremtiden, så flere børn bliver cykelbørn i stedet for bagsædebørn i forældrenes bil.”
Kampagnen arrangeres i samarbejde med Østifterne, som også fejrer årets rekordhøje deltagertal. Direktør Kenneth Hedegaard siger:
“En tidlig indsats er afgørende, hvis vi vil give børn gode cykelvaner og tryghed i trafikken. Det er vigtige egenskaber, som de kan tage med sig videre i livet. Derfor er vi i Østifterne glade for igen i år at støtte Vi kan Cykle!-kampagnen, der årligt inspirerer og engagerer både børn, forældre og daginstitutioner til at vælge cyklen.”
Cykellegene er udviklet i samarbejde med bevægelsespædagoger, så de passer til læreplanstemaerne i institutionerne. Alle tilmeldte dagtilbud modtager legekort, plakater, diplomer og sjove overførselstatoveringer. For pædagogerne er cykelleg en oplagt mulighed for også at arbejde med sprog eller sociale relationer, ud over den motoriske træning. Når børnene mærker, at de bliver bedre til at cykle og løse opgaverne, vokser både selvtillid og selvværd.
Se her, hvilke kommuner og dagtilbud, der deltager i år:
Nøgleord
Kontakter
Jørgen SchlosserPressechef
Tlf:27 52 43 25jsc@cyklistforbundet.dkBilleder

Links
Følg pressemeddelelser fra Cyklistforbundet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Cyklistforbundet
Herlev og Gentofte Hospital vinder Pedalkraft-Prisen 202623.6.2026 06:06:00 CEST | Pressemeddelelse
Herlev og Gentofte Hospital vinder Cyklistforbundets Pedalkraft-Pris. Den årlige pris går til en arbejdsplads, der har gjort en særlig indsats for at fremme cykling blandt sine medarbejdere. Noget, som kommer både ansatte, patienter og pårørende til gode.
Tour de France-stjerne var med, da Nørrebrokollegaer fra STAR blev overrasket med cykler for næsten 300.000 kroner12.6.2026 10:48:28 CEST | Pressemeddelelse
11 heldige kolleger fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering vandt hovedpræmien i Danmarks største motionskampagne, Vi Cykler til Arbejde: Elcykler fra Merida til en værdi på 26.999 kroner pr. styk. Blandt tilskuerne til præmieoverrækkelsen var en tidligere Tour de France-stjerne, som har nogle gode cykelråd. OBS: Se længere nede for regionale resultater og vindere.
Gratis transport til unge skal suppleres med penge til cykling2.6.2026 11:17:02 CEST | Pressemeddelelse
Hvis regeringen indfører gratis transport for unge og børn i bus og tog i hele Danmark, bør det følges op med en markant støtte til cykling blandt unge i Danmark. Ellers kan det koste cykelture blandt unge. Det siger Cyklistforbundets direktør, Kenneth Øhrberg Krag.
Hjørring Gymnasium vinder hovedpræmie i cykelkampagne13.5.2026 13:03:41 CEST | Pressemeddelelse
Det blev en klasse på Hjørring Gymnasium, der løb med hovedpræmien i årets Fælles-Tour, der er Cyklistforbundet og regionernes cykelkampagne for ungdomsuddannelserne. I alt 7.446 unge i hele landet deltog i år.
Tiårsrekord i Vi Cykler til Arbejde: Over 60.000 pladser solgt1.5.2026 11:42:36 CEST | Pressemeddelelse
Cyklistforbundet fejrer stor vækst på cykelkampagnen, hvor det handler om at cykle til arbejde og vinde præmier. OBS: Find lokale arbejdspladser i linket.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum