Nye algoritmer kan mindske polarisering på sociale medier
18.5.2026 09:15:32 CEST | Københavns Universitet | Pressemeddelelse
De algoritmer, som styrer vores nyhedsfeed på sociale medier som Facebook og X, kan gøre os mere politisk polariserede og give os et skævt billede af virkeligheden. Men et nyt studie fra Københavns Universitet viser, at selv små ændringer i den måde, opslag sorteres på i vores feed, kan øge både fælles forståelse og faktuel viden.

De færreste af os tænker til daglig over, hvorfor bestemte opslag, videoer eller artikler dukker op i vores feed på sociale medier. Men måden, indhold sorteres og præsenteres på, afgør ikke kun, hvad vi ser – den har også stor betydning for, hvad vi tror på, ved og mener.
I et nyt studie viser forskere fra Københavns Universitet, Technische Universität Dresden og Max Planck Institute for Human Development, at selv små ændringer i de algoritmer, der sorterer indhold for brugerne, kan påvirke både graden af polarisering i grupper og nøjagtigheden af deres vurderinger af virkeligheden.
”Techfirmaerne siger, at deres algoritmer blot er designet til at hjælpe brugerne med at finde det indhold, de gerne vil se. Men vores studie viser, at den måde, algoritmerne fungerer på, potentielt kan bidrage til, at brugerne bliver polariserede eller mere resistente over for fakta,” siger Jason William Burton, adjunkt ved Institut for Psykologi og Center for Social Data Science og studiets hovedforfatter. Han tilføjer:
»På den ene side er vores resultater bekymrende, fordi sociale medier er blevet så dominerende. Men på den anden side kan studiet også ses i et positivt lys, fordi vi viser, at det faktisk er muligt at designe algoritmer, der hjælper brugere med at opnå større gensidig forståelse på disse platforme.«
Engagement føles godt, men kan være misvisende
De fleste store sociale medieplatforme rangerer indhold ud fra engagement, som for eksempel likes, reaktioner eller delinger. Det nye studie tyder på, at denne tilgang ganske vist giver brugerne indhold, som appellerer til dem, men at det samtidig kan have utilsigtede konsekvenser.
»Algoritmer, der sorterer indhold efter engagement, kan føles informative og tilfredsstillende, men det betyder ikke nødvendigvis, at de hjælper folk med at forstå fx faktuelle forhold mere præcist,« siger Jason Burton.
Han og hans kolleger viser i artiklen, at en personlig, engagementbaseret algoritme – som ligner dem, der bruges på platforme som Facebook og X – fik deltagerne til at danne mere polariserede og mindre korrekte holdninger end nogen af de andre algoritmer, der blev testet.
Ironisk nok var det netop disse feeds, som brugerne vurderede som mest »indsigtsfulde«, og som modtog flest positive reaktioner.
Test af alternative algoritmer
For at undersøge, om sociale medier kan designes anderledes, sammenlignede forskerne engagementbaseret rangering med to alternative tilgange: den såkaldte brobyggende rangering, som prioriterer opslag, der får opbakning på tværs af politiske skel, og intelligensbaseret rangering, som prioriterer indhold, der forventes at forbedre den samlede præcision i gruppers vurderinger.
»Den brobyggende algoritme øgede i nogle tilfælde enigheden mellem liberale og konservative deltagere, mens intelligensalgoritmen forbedrede nøjagtigheden af deres faktuelle vurderinger sammenlignet med både tilfældig og engagementbaseret rangering,« forklarer Jason Burton og tilføjer:
»Vores resultater tyder dermed på, at det faktisk er muligt at designe et feed, der hverken splitter eller vildleder folk.«
Godt for forretningen – eller for demokratiet?
Ifølge forskerne rejser studiet et centralt spørgsmål: Hvilke værdier bør sociale medieplatforme understøtte? I dag fokuserer platformene primært på engagement, fordi det er bedst for deres forretning.
»Vores eksperiment viser, at vi bør undersøge flere forskellige typer algoritmer, fordi de kan have positive effekter på den offentlige samtale på sociale medier. Det udfordrer forestillingen om, at engagement-drevne sociale medier er den eneste mulige model,« siger Jason Burton.
Techfirmaerne vil formodentlig være tilbageholdende med at indføre alternative algoritmer, hvis de truer deres forretningsmodel, og derfor peger Jason Burton og hans kolleger på, at politisk regulering kan blive nødvendig for at ændre den nuværende situation.
Om studiet
Forskerne undersøgte, hvordan forskellige algoritmer påvirker politisk polarisering og hvor præcist grupper vurderer faktuelle forhold. Det skete gennem et kontrolleret onlineeksperiment med amerikanske borgere, hvor halvdelen var liberale og halvdelen konservative. Eksperimentet bestod af to faser.
Fase 1: Hvad kan folk lide?
500 deltagere blev præsenteret for 72 korte debatindlæg om seks politiske og samfundsmæssige emner – blandt andet regulering af sociale medier, religion og konkrete samfundsforudsigelser.
Deltagerne kunne:
- synes godt om et opslag
- stemme det ned
- eller springe det over
På den måde kunne forskerne kortlægge, hvilke typer indhold liberale og konservative typisk støttede – og hvilke de afviste.
Fase 2: Hvad gør algoritmer ved holdninger?
En ny gruppe på 1.000 deltagere blev først spurgt om deres holdninger til de samme seks emner. Derefter fik de vist korte nyhedsfeeds med tre opslag og blev bedt om at tage stilling til emnerne igen.
Hvilke opslag deltagerne så, afhængte af hvilken type algoritme deres feed var styret af. Forskerne testede fem forskellige tilgange:
- Tilfældig rangering – opslag vises tilfældigt
- Engagementbaseret rangering – opslag med flest reaktioner prioriteres
- Personlig engagementbaseret rangering – opslag støttet af politiske meningsfæller prioriteres
- Brobyggende rangering – opslag, der støttes af både liberale og konservative, prioriteres
- Intelligensbaseret rangering – opslag, der forventes at gøre gruppens vurderinger mere præcise, prioriteres
Efterfølgende målte forskerne:
- om deltagerne blev mere eller mindre enige
- om deres vurderinger blev mere eller mindre faktuelt korrekte
- og hvordan de oplevede indholdet (fx som civiliseret, følelsesladet eller indsigtsfuldt)
Nøgleord
Kontakter
Jason William Burton, tenure track-adjunkt
Institut for Psykologi
Københavns Universitet
Mail: jabu@psy.ku.dk
Telefon: 31 66 03 74
Carsten Munk Hansen, kommunikationskonsulent
KU Presse
Mail: carstenhansen@adm.ku.dk
Telefon: 28 75 80 23
Følg pressemeddelelser fra Københavns Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Universitet
Forskere kiggede på 80.000 danske diabetikeres medicin: Kobler regelmæssigt brug til bedre hjertesundhed7.8.2026 08:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Voksne med type 2-diabetes, som ikke tager deres medicin konsekvent, har en 27 procent højere risiko for hjertesygdomme, viser nyt studie. Effekten er endnu stærkere blandt yngre patienter.
Forskere afslører skjult mekanisme bag medfødt hjertesygdom5.8.2026 06:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Opdagelsen af et signal i cellernes ’antenner’ kan muligvis forklare, hvorfor fostre udvikler sygdom i både hjerte og andre organer, mener forskere fra Københavns Universitet.
Stort dansk studie: Kræftpatienter rammes langt oftere af psykiske lidelser28.7.2026 06:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Med en kræftdiagnose er der dobbelt så høj risiko for, at man senere udvikler en psykisk lidelse, end hvis man er kræftfri. I det første år er der fem gange øget risiko for at blive indlagt med en psykisk diagnose eller få udskrevet medicin til behandling af sådanne sygdomme.
Fra Nordjylland til Amager: DNA-støvsuger afslører det lokale dyreliv i dansk natur23.7.2026 06:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Forskere har udviklet en DNA-støvsuger, der kan suge genetiske spor fra dyr ud af luften og afsløre, hvilke dyr der lever i et område. I to nye studier tager forskerne luftprøver i tre naturområder i Danmark og viser, at metoden kan bruges til at kortlægge det lokale dyreliv. Dermed rykker de et stort skridt tættere på bedre overvågning af biodiversitet ved hjælp af DNA fra luft.
Nu taler vi ikke længere kun om sorte huller, vi lytter til dem22.7.2026 14:30:00 CEST | Pressemeddelelse
For første gang i historien samler et internationalt forskerhold både teorien og observationerne af sorte hullers vibrationer i én samlet status over feltet. En af forskerne bag, kalder det ”et nyt stadie i astronomien”.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum