Tunnel får street art-makeover af unge randrusianere som optakt til Royal Run
7.5.2026 08:35:30 CEST | Randers Kommune | Pressemeddelelse
Forud for Royal Run griber en række unge randrusianere malerpenslen for at give nyt liv til tunnelen på Niels Ebbesens Gade, der ligger kort før målstregen på 10 km ruten til Royal Run den 25. maj.
Randers får et nyt kunstnerisk vartegn, når unge fra kommunen i dagene 7.-9. maj forvandler tunnelen på Niels Ebbesens Gade til et levende kunstværk. Projektet er en del af Randers Kommunes målrettede indsats for at styrke unges kreative udfoldelse og skabe mere kunst i det offentlige rum.
I samarbejde med den erfarne street art-kunstner Christoffer Bukh skal kunstinteresserede mellem 17 og 30 år bidrage til at give tunnelen et markant æstetisk løft.
Og lige netop tunnelen på Niels Ebbesens Gade får ekstra stor opmærksomhed, når Royal Run den 25. maj løber af stablen i Randers. Her skal løberne på 10 km ruten nemlig igennem kort før målstregen, så både løbere og heppende gæster kan se kommunens nyeste stykke gadekunst.
Initiativet udspringer af en politisk prioritet om at synliggøre unges egne kulturelle aktiviteter og give dem mulighed for at præge byrummet.
”Med projektet skaber vi et mere indbydende og levende byrum – både for borgerne og de mange gæster, der kommer til Randers i forbindelse med Royal Run”, siger Erik Bo Andersen, formand for Sundheds-, idræts- og kulturudvalget.
Den kunstneriske proces indledes med en workshop torsdag den 7. maj, hvor deltagerne introduceres til forskellige street art-teknikker og udvikler skitser. Den 8. og 9. maj omsættes idéerne til farver og former på tunnelens vægge sammen med street art-kunstner Christoffer Bukh.
”Jeg er god erfaring med, at mine værker får stor værdi for lokalområdet. Det er utroligt givende. Projektet i Randers, hvor jeg arbejder sammen med unge kunstinteresserede, skaber også en kæmpe værdi for dem. De kan være stolte over noget, de har skabt. Og så skaber det noget liv forud for Royal Run,” siger Christoffer Bukh.
Den opdaterede tunnel indvies d. 9. maj kl. 14.00 med en tale fra formand for Sundheds-, idræts- og kulturudvalget Erik Bo Andersen. Alle er velkomne til at komme og se byens nyeste kunstværk.
Kontakter
Erik Bo Andersen, formand for sundheds-, idræts- og kulturudvalget
Tlf: 2020 9070
Mail: erik.bo.andersen@randers.dk
Christoffer Bukh, kunstner
Tlf: 3089 2229
Mail: klartfunk@gmail.com
Følg pressemeddelelser fra Randers Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Randers Kommune
Randers Kommune Erhverv hjalp virksomhed videre – nu får lejemål nyt liv10.8.2026 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Et lejemål, der gennem længere tid havde været svært at udleje til erhvervsformål, danner nu rammen om Læsehestens webshop. Det er resultatet af et samarbejde mellem Læsehesten, Hestia Ejendomme og Randers Kommune Erhverv, som hjalp virksomheden videre, da planerne gik i stå.
Pas på de nye skolebørn i trafikken og vis ekstra hensyn ved skolestart10.8.2026 09:12:10 CEST | Pressemeddelelse
Skolerne har efter sommerferien igen slået dørene op, og 994 børn er begyndt i 0. klasse i Randers Kommune. For nogen af dem er det første gang, de selv skal færdes i trafikken på vej til og fra skole. Derfor opfordrer Randers Kommune alle trafikanter til at sænke farten, være opmærksomme og vise ekstra hensyn.
Benny Ray er Årets Randersborger 20267.8.2026 16:36:26 CEST | Pressemeddelelse
Ved den officielle åbning af Randers Festuge blev det fredag eftermiddag afsløret, at Benny Ray modtager hæderen som Årets Randersborger 2026.
12. august opsættes særlig æresplade på den gamle tekniske skole6.8.2026 10:44:46 CEST | Pressemeddelelse
"Til ære for Søren Fischer (1948-2025)" står der på den æresplade som 12. august afsløres. Den vil blive hængt op på den gamle tekniske skole i Randers. Det sker på et-årsdagen for Søren Fischers bortgang.
Kom med på tur og få indblik i fremtidens Gudenåenge6.8.2026 08:17:11 CEST | Pressemeddelelse
Hvordan går det med dyre- og plantelivet i Gudenåengene efter flere års naturgenopretningsprojekter? Og hvilke nye planer er der for naturområdet? Det kan man høre mere om onsdag den 19. august, når Aage V. Jensen Naturfond og Randers Naturcenter inviterer til guidet tur i Gudenåengene.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum