Rejsende bruger flere penge i Billund Lufthavn – og tilvælger de nemme løsninger
7.5.2026 07:58:35 CEST | Billund Lufthavn | Pressemeddelelse
Den gennemsnitlige omsætning per rejsende er steget, og kunderne er generelt mere købestærke og villige til at benytte lufthavnens mange tilbud.

De rejsende i Billund Lufthavn lægger flere penge end tidligere. De handler mere, bestiller på forhånd og vælger i stigende grad løsninger, der gør rejsen nem og overskuelig. Samtidig er det tydeligt, at de gode resultater på salgssiden bidrager positivt til lufthavnens samlede økonomi.
Det gælder især lufthavnens web-shopping, som er i markant vækst. Click & Collect er steget betragteligt de seneste år, og flere kunder vælger at købe varer hjemmefra og hente dem i lufthavnen. Den udvikling fortsætter, og derfor har lufthavnen opsat endnu flere afhentningsbokse for at imødekomme efterspørgslen. Det sparer tid på rejsedagen og giver de rejsende et bedre overblik, og de rejsende slipper for at ”slæbe” rundt på varerne på rejsen.
– Vi kan se en klar ændring i adfærden. De rejsende planlægger mere hjemmefra og bruger vores digitale tilbud. Samtidig bruger de flere penge, når de er i lufthavnen. Det er en udvikling, der bidrager positivt til vores samlede forretning, siger Claus Christiansen, kommerciel direktør i Billund Lufthavn.
Let vej gennem security
Når de rejsende er gennem security, har de bedre tid i lufthavnen. Nye 3D-scannere har gjort sikkerhedskontrollen både hurtigere og mere smidig. Elektronik kan blive i tasken, og væsker på op til 2 liter må medbringes. Det gør gennemgangen enklere, reducerer ventetiden og giver de rejsende en mere behagelig start på opholdet i lufthavnen – med mere tid til at besøge butikker og restauranter.
Det kan mærkes. Den gennemsnitlige omsætning per rejsende er steget, og kunderne er generelt mere købestærke og villige til at benytte lufthavnens mange tilbud. Butikker og spisesteder oplever flere kunder, og blandt de klare trækplastre er LEGO-butikken, som er et populært stop for både danske og udenlandske rejsende. Væksten er tillige tydelig i lufthavnens lounge. Således har King Amlet Lounge oplevet en betydelig fremgang i efterspørgslen. Sidste år besøgte mere end 200.000 rejsende loungen.
Også parkering bidrager til væksten. Flere vælger at booke parkering på forhånd – og mange går efter pladser tæt på terminalen. Det giver en nem start på rejsen, især for familier og erhvervsrejsende.
Første butik af sin slags i Danmark
Behovet for nemme løsninger ses også i lufthavnens nye tiltag. Circle K åbner snart sin første rene convenience-butik i Danmark i Billund Lufthavn. En convenience-butik er en butik med hurtige og lette køb som kaffe, snacks og mad på farten.
– De rejsende vil have det nemt. De vil hurtigt kunne købe det, de mangler, uden at gå på kompromis med kvaliteten. Derfor giver det god mening at styrke vores convenience-tilbud, siger Claus Christiansen.
Biludlejning er et andet område i fremgang. Efterspørgslen er høj, især blandt udenlandske gæster, som ankommer til Billund og fortsætter rejsen i lejebil.
Samlet set er udviklingen tydelig: De rejsende bruger lufthavnen mere aktivt – både før, under og efter rejsen. Det løfter indtjeningen på tværs af butikker, restauranter, parkering og serviceydelser og styrker dermed lufthavnens samlede økonomi.
Kontakter
Dan PrangsgaardSenior Manager Presse & Public Affairs
Tlf:29239210dpr@bll.dkFølg pressemeddelelser fra Billund Lufthavn
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Billund Lufthavn
Norwegian åbner ny direkte rute fra Billund til Manchester21.10.2026 09:59:34 CEST | Pressemeddelelse
Fra april 2027 bliver det muligt at flyve direkte fra Billund til Manchester. Ruten giver vestdanske rejsende lettere adgang til Nordengland og skaber samtidig nye muligheder for britiske besøgende i Vestdanmark.
Fem feriedage sender i tusindvis gennem Billund Lufthavn8.10.2026 10:59:24 CEST | Pressemeddelelse
Efterårsferien samler rejselysten på én weekend, når mange vestdanskere bruger fem feriedage til at få en hel ferieoplevelse.
Luftfragt sætter historisk rekord i Billund Lufthavn1.10.2026 14:46:13 CEST | Pressemeddelelse
Efteråret er godt i gang i Billund Lufthavn, hvor både ferie- og erhvervsrejsende er med til at holde aktiviteten høj. Samtidig sætter luftfragten ny rekord med det højeste tonnagetal på en enkelt måned i Billund Lufthavns historie.
Fra afgangshal til bjergtop: Direkte på skiferie fra Billund16.9.2026 13:00:28 CEST | Pressemeddelelse
Når vinteren kalder på puddersne, brede pister og hyggelige aftener i alpebyen, behøver bjergene ikke at føles langt væk. Fra Billund Lufthavn kan du rejse direkte til populære skidestinationer i Østrig, Frankrig og Italien. Uden mellemlandinger bliver turen fra Danmark til sneen både hurtig, enkel og overskuelig – med mere tid til selve skiferien.
Billund Lufthavn går efteråret i møde med vækst og nye ruter1.9.2026 11:17:03 CEST | Pressemeddelelse
Det er ikke kun passagerflyselskaberne, der har haft travlt i Billund Lufthavn hen over sommeren. Også på fragtområdet fortsætter den positive udvikling. Luftfragten er med til at holde vare- og forsyningskæder i bevægelse. Samtidig blev sommeren rundet af med nyheden om, at både Spies Rejser og Primo Tours åbner for rejser fra Billund til den græske ferieø Kos i 2027.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum