Aeven henter Søren Lorenzen som Chief Commercial Officer for at skalere den kommercielle vækst
5.1.2026 00:00:00 CET | Aeven A/S | Pressemeddelelse
Aeven styrker sin kommercielle ledelse med ansættelsen af Søren Lorenzen som ny Chief Commercial Officer (CCO).

Med virkning fra den 7. januar 2026 tiltræder Søren Lorenzen som CCO i Aeven og får det overordnede ansvar for alle kommercielle aktiviteter på tværs af virksomheden, herunder Sales og Account Management, Product Management og Marketing.
Søren bringer omfattende international erfaring fra IT-branchen. Senest som Chief Growth Officer for Asia Pacific, Middle East and Africa samt Managing Director for Middle East I Wipro. Forud for Wipro har han haft ledende salgsroller hos Nilfisk, GBM og Hewlett-Packard Enterprise og tidligere salgsstillinger hos IBM, HP, SAS Institute og Compaq.
Med solid erfaring inden for enterprise-salg, store kundeporteføljer og opbygning af skalerbare kommercielle organisationer, vil Søren Lorenzen spille en central rolle i at accelerere Aevens vækst og styrke virksomhedens position som en førende IT-infrastrukturpartner i Danmark.
Carsten Fensholt, CEO i Aeven, siger:
"Vi er meget glade for at byde Søren velkommen som ny Chief Commercial Officer. Hans internationale erfaring og stærke kommercielle drivkraft vil hjælpe os med at skalere hurtigere og vinde nye kunder. Med ambitioner om at vokse markant over markedet og samtidig skærpe vores unikke position, er Søren det helt rigtige match til at omsætte strategi til konkrete resultater i den nuværende geopolitiske og markedsmæssige virkelighed."
Chief Commercial Officer, Søren Lorenzen, tilføjer:
"Aeven opererer i hjertet af kritisk IT-infrastruktur, hvor kommerciel succes afhænger af tillid, leveranceevne og langsigtede partnerskaber. Jeg glæder mig til at blive en del af Aeven og til at styrke den kommercielle eksekvering, uddybe kunderelationerne og omsætte vores stærke markedsposition til vedvarende vækst."
Kontakter
Aeven Group
AevenComms@aevengroup.comOm Aeven
Aeven er en ledende dansk IT-virksomhed, der leverer innovative digitale løsninger til både private og offentlige virksomheder i Danmark. I en verden, der konstant forandrer sig, hjælper Aeven kunder med at opnå digital succes gennem adaptive digitale løsninger, der dækker alt fra samfundskritisk IT-infrastruktur og cloud til cybersikkerhed og SAP-implementering. Aeven har hovedsæde i Ballerup, driver egne datacentre i Hovedstadsområdet, og beskæftiger ca. 2.000 medarbejdere i Danmark, Tjekkiet, Filippinerne og Ungarn.
Andre sprog
Følg pressemeddelelser fra Aeven A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aeven A/S
Aeven wins landmark KOMBIT contract: Rethinks how Denmark runs its public IT10.8.2026 10:01:00 CEST | Aktuelt
KOMBIT has chosen Aeven to build and operate a shared operations platform behind the IT that Denmark's 98 municipalities rely on every day. A 12-year partnership worth close to DKK 700 million, setting the standard for how critical public IT is built and run.
KOMBIT signs contract with Aeven for a new operations platform10.8.2026 10:00:00 CEST | Press release
KOMBIT has signed a contract with Aeven for the establishment, operation, and maintenance of a new operations platform. The contract has a value of just under DKK 700 million and a total contract duration of 12 years.
KOMBIT indgår kontrakt med Aeven om ny fælles driftsplatform10.8.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
KOMBIT har netop indgået kontrakt med Aeven om etablering, drift og vedligeholdelse af en ny fælleskommunal driftsplatform. Kontrakten har en værdi på knap 700 mio. kr. og en samlet kontraktlænge på 12 år.
Aeven appoints Anders Gustav Marcher as Chief Financial Officer26.6.2026 12:00:00 CEST | Press release
Anders Gustav Marcher joins Aeven from Vestas, bringing extensive international finance leadership experience from senior roles across a wide range of markets.
Aeven udnævner Anders Gustav Marcher som Chief Financial Officer26.6.2026 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Anders Gustav Marcher kommer til Aeven fra Vestas og bringer omfattende international erfaring inden for finansiel ledelse med sig fra ledende roller på tværs af en bred vifte af markeder.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum