Aeven henter erfaren profil til rollen som ny CISO
9.9.2025 00:00:00 CEST | Aeven A/S | Pressemeddelelse
Bjarke Alling er ny CISO i Aeven med det overordnede ansvar for at styrke og videreudvikle virksomhedens arbejde med sikkerhed. Med mere end 25 års erfaring inden for enterprise IT og cybersikkerhed kommer Bjarke med en stærk kombination af teknisk indsigt, strategisk overblik og politisk forståelse. Samtidig understøtter hans praktiske, hands-on tilgang Aevens ambition om at levere proaktive løsninger til gavn for både virksomheden og dens kunder.

Aeven opruster på sikkerhedsområdet med udnævnelsen af Bjarke Alling som ny Chief Information Security Officer (CISO). Han får det overordnede ansvar for at styrke og udvikle virksomhedens sikkerhedsarbejde - både internt og i leverancen til kunderne.
Som en af Danmarks største leverandører af digital infrastruktur er det afgørende for Aeven løbende at styrke sikkerheden og følge udviklingen i det globale trusselsbillede. Her får Bjarke en central rolle i at sikre, at virksomheden leverer drift og infrastruktur på højeste sikkerhedsniveau. Det er en vigtig prioritering i en tid, hvor behovet for digital sikkerhed er større end nogensinde.
Bjarke Alling har i mere end 25 år været en central aktør i udviklingen af cybersikkerhed i Danmark. Han har været formand for det nationale cybersikkerhedsråd, rådgiver for danske virksomheder og grundlægger og leder af flere virksomheder inden for IT-sikkerhed.
"Bjarke er særligt udvalgt som CISO, fordi han kombinerer bred teknisk viden med en praktisk tilgang, der sikrer, at vi er proaktive, og at løsningerne fungerer i praksis. Hans erfaring og tilgang er afgørende for, at Aeven kan fastholde og udvikle sin rolle som en pålidelig partner til at drifte Danmarks digitale infrastruktur, og jeg er overbevist om, at Bjarke vil styrke vores arbejde med digital sikkerhed og samtidig udbrede forståelsen for, hvor vigtig sikkerhed er i dag," siger Henrik Bodskov, CEO i Aeven.
Som CISO vil Bjarke Alling særligt fokusere på at styrke Aevens interne sikkerhedskapacitet, beskytte kundernes data og systemer samt udvikle proaktive tilgange til håndtering af fremtidens sikkerhedstrusler.
"Med sine danske datacentre og som driftsansvarlig for mange samfundskritiske virksomheders IT-infrastruktur spiller Aeven en central rolle i at levere stabil drift og sikre løsninger. Jeg ser det både som en ekstremt vigtig opgave og et stort privilegium at bidrage til at styrke dette område. Verden og trusselsbilledet ændrer sig konstant, og derfor er det afgørende, at vi hele tiden videreudvikler vores sikkerhedsforanstaltninger samtidig med, at vi sikrer, at alle forstår, hvor vigtig sikkerhed er, selv når den ikke altid kan ses. Jeg glæder mig til at tage fat på opgaverne," fortæller Bjarke Alling, ny CISO i Aeven.
Om Aeven
Aeven er en ledende dansk IT-virksomhed, der leverer adaptive digitale løsninger til både private og offentlige virksomheder. Løsningerne dækker alt fra samfundskritisk IT-infrastruktur og cloud til cybersikkerhed og SAP-implementering. Aeven har hovedsæde i Ballerup, driver egne datacentre i Hovedstadsområdet, og beskæftiger ca. 2.000 medarbejdere i Danmark, Tjekkiet, Filippinerne og Ungarn.
Følg pressemeddelelser fra Aeven A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aeven A/S
T-Systems indgår strategisk samarbejde med Aeven om europæisk cloud24.3.2026 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Tyske T-Systems og danske Aeven har underskrevet en samarbejdsaftale om i fællesskab at levere europæisk cloud til danske virksomheder og offentlige myndigheder, der sikrer fuld suverænitet over kritiske data.
Sentia konsoliderer ledelsesstrukturen under Aeven Group4.3.2026 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Efter den vellykkede integration af Sentia som en del af Aeven, tilpasser virksomheden nu sin ledelsesstruktur som næste skridt i arbejdet med at styrke governance og realisere de fulde synergier på tværs af Aeven Group.
Aeven henter Søren Lorenzen som Chief Commercial Officer for at skalere den kommercielle vækst5.1.2026 00:00:00 CET | Pressemeddelelse
Aeven styrker sin kommercielle ledelse med ansættelsen af Søren Lorenzen som ny Chief Commercial Officer (CCO).
Carsten Fensholt udnævnt til ny administrerende direktør i Aeven A/S16.11.2025 00:00:00 CET | Pressemeddelelse
Den førende danske leverandør af it-infrastruktur, Aeven A/S, annoncerer ændringer i direktionen. COO Carsten Fensholt overtager rollen som administrerende direktør fra Henrik Bodskov, der har stået i spidsen for Aeven siden etableringen i maj 2023.
Aeven skal bidrage til at sikre stabil IT-drift for Danmarks Domstole15.10.2025 00:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Domstolsstyrelsen har indgået en ny kontrakt om IT-drift med Aeven, der skal styrke driftsstabiliteten og servicekvaliteten i det danske retsvæsens digitale infrastruktur. Kontrakten er resultatet af et offentligt udbud og omfatter både løbende driftsydelser, bestillingsopgaver og tværgående konsulentydelser.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum