Coop Danmark A/S

Finalister til Produktprisen og Irmaprisen 2026 er fundet

6.5.2026 14:20:19 CEST | Coop Danmark A/S | Pressemeddelelse

Del

63 spændende, lokale produkter fra hele landet er reduceret til 12, der nu skal dyste om Produktprisen 2026 i kategorierne Mad, Konfekture, Drikke og Innovation. Ved smagningen smagte og udvalgte dommerne samtidig seks produkter, der for anden gang skal dyste om Irmaprisen, og dermed en plads på hylderne i udvalgte SuperBrugsen og Kvickly-butikker

I samarbejde med Danmarks største madfestival og tilhørende kokkekonkurrence, Sol over Gudhjem, afholder Coop for 13. år i træk Produktprisen og for andet år i træk Irma-prisen, hvor den endelige vinder vil indgå i Coops egen Irma-vareserie og markedsføres under Irma-brandet.
Sidste år blev Irmaprisen vundet af Glean for deres veganske træstammer, som siden marts med stor succes er blevet solgt under Irma-brandet i SuperBrugsen og Kvickly.

Derudover sælges to af sidste års vindere af Produktprisen – Shoyu fra Nocla og Bornholms Vinegar Gastrik – nu også under Irma-brandet i SuperBrugsen og Kvickly.

Dommerpanelet, der består af nogle af landets dygtigste fagfolk, har nu fundet dette års endelige finalister, i de to konkurrencer, blandt passionerede, danske producenter, der sætter fokus på smag, kvalitet, innovation og lokale råvarer. Dommerpanelet tæller i år kok og produktudvikler Magnus Laier Sonne, General Manager på Alchemist Lykke Metzger, gastrofysiker i Kost Studio Louise Beck Brønnum, partner og kok i Babette og Europamester Bocuse d’Or 2026 Christian Wellendorf, Kampagnechef i SuperBrugsen og Kvickly Anne Rindal samt direktør for tørvarer og egne varemærker i Coop Nicolai Bargholz.

Vinderne af Produktprisen kan blandt andet se frem til muligheden for at præsentere vinderproduktet for Coops indkøbere med henblik på, om produktet kan sælges i en eller flere af Coops kæder, omtale og mulighed for markedsføring på Coop og Sol over Gudhjems kanaler. Om de to priser siger, marketingchef i SuperBrugsen og Kvickly Anette Bramsen:

Med Irmaprisen og Produktprisen hylder vi danske og lokale produkter – den gode smag, det stolte håndværk og de innovative idéer. I SuperBrugsen og Kvickly er vi glade for at kunne hjælpe danske madiværksættere med at bringe deres produkter ud til endnu flere forbrugere – til gavn for både de små danske producenter og kunderne, som får adgang til gode varer, der fortjener et endnu større publikum.

Direktør og stifter af Sol over Gudhjem, Mikkel Marschall, er efter årets smagning og udvælgelse imponeret over niveauet:

Det er enormt givende at se hvordan de lokale producenter bliver ved med at finde på nye produkter, samtidig med de har håndværket med sig. Vi har haft så mange gode produkter med og vi har desværre ikke plads til dem alle i finalen og på havnen, men niveauet er tårnhøjt. 

Finalen i Produktprisen og Irmaprisen afholdes på Coops hovedkontor til september. Inden da kan finalisterne se frem til at være en del af madfestivalen ved kokkekonkurrencen Sol over Gudhjem den 19.-20. juni 2026, hvor de både kan sample og sælge deres produkter til tusindvis af madglade danskere på havnen i Gudhjem.

Finalister til Produktprisen 2026:

MAD:

  • Kimchi fra Seoulmade
  • Øh’Duja fra Troldgaarden ApS
  • Havtorn eddike fra Bornholm Vinegar Company

KONFEKTURE

  • Rabarbersorbet fra Bornholms ismejeri
  • Date me Banana fra Banana Cph A/S
  • Lakrids flødebolle fra Glean

DRIKKE

  • Dansevand fra Dansevand ApS
  • Hindbærsodavand fra Kølsters
  • Bodega Bitter fra Batchwork

INNOVATION

  • Vita Biosa Ingefær fra Biosa ApS
  • ISH Everyday Athlete's Ale fra ISH ApS
  • Bælgpølsen fra Nordic Bio Food

IRMA PRISEN

  • Muhammara fra Hani's ApS
  • Bælgpølsen fra Nordic Bio Food
  • Øh’Duja fra Troldgaarden ApS
  • Date me Banana fra Banana Cph A/S
  • Rabarbervingummi fra Vingummi Bornholm
  • BVC Hot Sauce fra Bornholms Vinegar Company

 

For yderligere information:
Anne Bøjgaard, kommunikationsansvarlig, Sol over Gudhjem, anne@solovergudhjem.com, 20 83 80 34
Annette Bramsen, SuperBrugsen & Kvickly: annette.bramsen@coop.dk, 26 24 40 46

Link til pressebilleder:
BILLEDER & VIDEO

Følg pressemeddelelser fra Coop Danmark A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Coop Danmark A/S

365discount klar med markant prisfald på de mest populære varer4.5.2026 15:30:00 CEST | Pressemeddelelse

Det bliver billigere at købe dagligvarer i 365discount fra i morgen, tirsdag den 5. maj. Cirka 100 af de mest populære varer bliver sat ned med op til 47 procent. Det sker i en ny pris-satsning hvor varerne får en ny fast lav pris i 365discount. Der er altså ikke tale om varer, som sættes ned i en kort, afgrænset periode. Tiltaget kommer efter en lang periode hvor andelen af varer, der bliver solgt på tilbud, er steget markant og hvor prisforskellen mellem tilbudspris og normalpris har ramt et niveau, der ikke er set hidtil. Det vil 365discount gøre op med. Det begyndte i februar med prisfald på mælk og mange andre mejerivarer. Nu kommer næste trin med prisfald på en lang række andre varer, blandt andet kød, pålæg, brød, pasta og bleer. ”Vores kunder skal være sikre på, at de hver dag kan få de varer de bruger mest til de mest konkurrencedygtige priser i 365discount” siger kædedirektør Michael Tilsted. ”Vi har det seneste år vundet en række pris-test som de billigste på markedet. Den p

Coop indfrier 2025 klimamål med en CO2-reduktion på 79,2% og øger ambitionen med et netto nul klimamål i 20501.5.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Coop har nået sit mål om at reducere CO2-udledningen fra egen drift med minimum 75 procent i 2025, helt præcis med 79,2 procent målt fra 2018. Det er omtrent 58.000 ton CO2. Resultatet kommer efter en årelang indsats for at sænke energiforbruget på Coops lagre, kontorer og i butikkerne. I den tid har Coop investeret mere end 150 millioner kr. i energioptimerende tiltag.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye