Professor: Vi lever i en verden af kriser uden slutdato

Vi er vant til at tænke på kriser som noget, der starter, kulminerer og slutter.

Men hvad nu, hvis de ikke gør?

I en ny bog argumenterer professor i samfundsvidenskab ved Roskilde Universitet, Olivier Rubin, for, at mange af vor tids største kriser ikke er midlertidige undtagelser, men langvarige tilstande, der bliver en del af hverdagen.

“Mange af de kriser, der præger vores tid, går ikke bare over, men bliver en del af den virkelighed, vi skal lære at håndtere både socialt og politisk,” siger Olivier Rubin.

Kriser, der ikke slutter

Bogen undersøger det, Rubin kalder ’kroniske kriser’ – kriser, som ikke har et klart start- eller slutpunkt, men i stedet trækker ud, skifter karakter og bliver en vedvarende del af samfundet.

Det gælder blandt andet sultkatastrofer, klimaforandringer, antibiotikaresistens og pandemier som COVID-19 og HIV/AIDS.

Fælles for dem er, at de udfordrer vores forestilling om, hvad en krise er.

“Vi er gode til at reagere hurtigt i starten af en krise. Men vi har en tendens til at miste fokus, når krisen bliver langvarig,” siger han.

Uklar afslutning

Et eksempel i bogen er sultkatastrofer. De kan politisk blive erklæret overstået, men konsekvenserne fortsætter ofte i årevis i form af underernæring, tab af levebrød og svækkede institutioner.

Det samme mønster ses i antibiotikaresistens, som langsomt underminerer sundhedssystemer uden nogensinde at have et klart vendepunkt.

Og i pandemier bliver afslutningen ofte lige så meget et politisk som et sundhedsfagligt spørgsmål.

“Afslutningen på kriser er ofte langt mere uklar, end vi forestiller os. Det er netop den forskydning mellem den formelle afslutning og de langstrakte konsekvenser, jeg undersøger i bogen,” forklarer Olivier Rubin.

Et opgør med den klassiske kriseforståelse

Ifølge Rubin er det nye i bogen, at den flytter fokus fra krisers begyndelse og akutte fase til deres afslutning – eller fraværet af en afslutning.

Det har store konsekvenser for, hvordan samfund bør reagere.

“Hvis vi bliver ved med at tænke kriser som noget midlertidigt, risikerer vi at reagere forkert. Vi bruger kortsigtede løsninger på problemer, der kræver langsigtet omstilling,” siger han.

En ny måde at tænke politik på

Bogens budskab er derfor, at både politikere og samfund må gentænke deres tilgang til kriser.

I stedet for at fokusere på at vende tilbage til en normaltilstand, bør man indrette samfundet efter, at nogle kriser er kommet for at blive, siger Rubin:

Et konkret greb kan ifølge bogen være at arbejde med klare kriterier for, hvornår krisetiltag skal genvurderes, justeres eller afvikles. 

“Kriterierne bør være vidensbaserede, gennemsigtige og åbne for offentlig debat. Og samtidig bør vi i højere grad inddrage en bredere vifte af viden om både de sundhedsmæssige, sociale og økonomiske konsekvenser af krisehåndteringen,” siger Olivier Rubin.

“Vi skal holde op med at behandle langvarige kriser som midlertidige afvigelser. I stedet må vi lære at håndtere en ny virkelighed, hvor afslutningen på krisen ofte er uklar, forsinket – eller slet ikke kommer”.

Bogen er udgivet på forlaget Oxford University Press i 2026, hvor den er frit tilgængelig (open access).