Regionshospitalet Randers etablerer selvstændig afdeling for hjertesygdomme
6.5.2026 14:24:46 CEST | Regionshospitalet Randers | Pressemeddelelse
Den nye afdeling, Hjertesygdomme, skal styrke og robustgøre det hjertemedicinske område, så en større del af patienterne i hospitalets optageområde kan udredes og behandles på Regionshospitalet Randers eller lokalt i ambulant udefunktion.

Det hjertemedicinske område er i dag en del af Medicinsk Afdeling på Regionshospitalet Randers, men siden efteråret har hospitalet arbejdet med en ny organisering med henblik på at robustgøre området. Det har resulteret i, at der bliver etableret en helt ny afdeling kaldet Hjertesygdomme.
- En selvstændig hjertemedicinsk afdeling er godt nyt for hjertepatienterne i den østlige del af Region Midtjylland, og en forudsætning for, at flere hjertepatienter kan blive udredt og behandlet på deres lokale hospital. Det giver også mulighed for på lidt længere sigt at få etableret en hjertemedicinsk funktion, der rækker ud af hospitalet i det nære sundhedsvæsen, som regionsrådet bevilgede penge til i forbindelse med budget 2026, siger formand for Sundhedsråd Kronjylland Jakob Søgaard Clausen (DD).
Bedre rekrutteringsmuligheder
Regionshospitalet Randers er det eneste akuthospital i Region Midtjylland, der ikke har en selvstændig hjertemedicinsk afdeling, og det har vist sig svært at rekruttere medarbejdere, særligt speciallæger, med ekspertise inden for hjerteområdet. Håbet er, at en selvstændig afdeling med egen afdelingsledelse og en tydelig, faglig profil kan tiltrække dygtige medarbejdere.
- I dag må vi henvise mange af vores hjertepatienter til andre hospitaler, fordi vi mangler kapacitet og personale. På sigt vil vi gerne selv kunne udrede og behandle dem alle, og etableringen af Hjertesygdomme er et skridt mod det mål, siger lægefaglig direktør Lone Winther Jensen.
De kommende måneder skal bruges på at udskille det hjertemedicinske område fra Medicinsk Afdeling, ansætte en afdelingsledelse og opbygge den nye afdeling, der forventes at være i drift inden årets udgang. Arbejdet er allerede i fuld gang - stillingen som cheflæge er netop slået op, og stillingen som chefsygeplejerske bliver slået op i løbet af sommeren.
Nøgleord
Kontakter
Jakob Søgaard Clausen (DD)FormandSundhedsråd Kronjylland
Tlf:61 28 17 86jakcla@rm.dkLone Winther JensenLægefaglig direktørRegionshospitalet Randers
Tlf:78 42 01 02lone.w.jensen@randers.rm.dkJanni LundagerKommunikationschefRegionshospitalet Randers
Tlf:20 52 13 70janlua@rm.dkLinks
Regionshospitalet Randers
Regionshospitalet Randers er akuthospital for Kronjylland og Djursland og dækker dermed den nordøstlige del af Region Midtjylland. I hospitalets område er der ca. 230.000 indbyggere. Hospitalet har ca. 200.000 behandlinger årligt og beskæftiger hvad der svarer til ca. 2000 fuldtidsansatte.
Følg pressemeddelelser fra Regionshospitalet Randers
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Regionshospitalet Randers
Festlig indvielse af nye lokaler til Dialysen i Randers27.4.2026 16:00:05 CEST | Pressemeddelelse
I dag blev Dialysens nye lokaler på Regionshospitalet Randers indviet med taler, bobler og trompetmusik.
Presseinvitation: Indvielse af ny Dialyse på Regionshospitalet Randers21.4.2026 14:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 27. april kl. 14 - 15 markerer vi, at Dialysen er flyttet i nye flotte lokaler, og pressen er velkommen til at være med.
Regionshospitalet Randers har fundet chefsygeplejerske til ny afdeling8.4.2026 11:00:19 CEST | Pressemeddelelse
Kathrine Gellert skifter Aalborg Kommune ud med Regionshospitalet Randers, når hun 1. maj tiltræder stillingen som chefsygeplejerske for den nyoprettede afdeling Borgernær Sundhed.
Første patienter i ny dialyse på Regionshospitalet Randers23.3.2026 09:29:53 CET | Pressemeddelelse
Patienterne og personalet i Dialysen på Regionshospitalet Randers har længe set frem til at kunne rykke ind i nye lokaler, og nu sker det med flag, rundstykker og festlighed.
Regionshospitalet Randers har tilfredse patienter og fødende18.3.2026 07:04:28 CET | Pressemeddelelse
Kronjyske patienter og fødende er generelt godt tilfredse med den behandling og pleje, de modtager på Regionshospitalet Randers. Det viser den seneste landsdækkende undersøgelse af patienternes tilfredshed, som er offentliggjort 18. marts.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum