Gaslækage i Sønder Nærå i Årslev på Midtfyn
6.5.2026 12:25:30 CEST | Fyns Politi
Gaslækagen er stoppet og afspærringen ophævet. God dag derud.
Fyns Politi
6.5.2026 11:29:13 CEST | Fyns Politi
Lige nu er politi og brand tilstede på Stationsvej 80 i Årslev på Midtfyn. Lækagen er sket i forbindelse med et gravearbejde.
Ingen borgere er kommet til skade, og der er umiddelbart ingen akut fare, men i forbindelse med arbejdet på stedet, har vi afspærret et område. Vi beder om at borgere og andre respekterer den afspærring og myndighedernes vejledning på stedet.
Vi melder ud, når lækagen er lukket og afspærringen er ophævet. Tidshorisonten er formodentligt en times tid.
Abonner på myndighedsmeddelelser fra Fyns Politi
Abonner på alle kommende myndighedsmeddelelser fra Fyns Politi ved at registrere din mailadresse nedenfor. Du kan altid ophæve dit abonnement igen.
Flere meddelelser fra Fyns Politi
Lastbil med tabt gods8.5.2026 09:00:02 CEST | Myndighedsmeddelelse
En lastbil har kl. 0835 tabt gods på Fynske Motorvej på vestfyn i vestlig retning ml. afkørsel 56 og 57. Nødspor og 1. vognbane er blokkeret. Ingen personskade. Politi og redning på stedet. Undersøgelser pågår, hvorefter der skal ryddes op. Lettere kø på stedet, hvor 2. og 3. vognbane er frie. Kør alternativt af ved afk. 56 og på igen ved 57.
Børnehus evakueret på grund af røglugt4.5.2026 12:59:29 CEST | Myndighedsmeddelelse
Vi har en rettelse til sagen her: Børnehuset var i forvejen tomt for børn, da de under renoveringen opholder sig i pavilloner på en tilstødende grund. Børnehusets personale havde derfor besluttet at evakuere legepladsen, der hører til Tarup Børnehus. Alle børn og personaler var hurtigt inde i pavillonerne og i god behold.
Vi leder fortsat efter 90-årig bortgået i Brobyværk/Vester Hæsinge1.5.2026 12:43:24 CEST | Myndighedsmeddelelse
Den 90-årige mand, som vi har søgt efter siden i går, er nu fundet takket være et tip fra en borger. Han er lettere forkommen men i stabil tilstand. Vi takker for de mange henvendelser. Vi har slettet billedet og opfordrer medier og borgere til at gøre det samme.
Politiet advarer mod brug af ukrudtsbrænder efter fjerde brand på Fyn29.4.2026 18:57:46 CEST | Myndighedsmeddelelse
Vi er netop på vej til dagens fjerde brand på Fyn forårsaget af ukrudtsbrænder. Det er nummer 14 bare i april. Det er tørt derude, så vær varsom med åben ild. Så ulejligheder I heller ikke de gode kræfter i beredskabet mere end højst nødvendigt. Vi kvitterer igen med en sigtelse for overtrædelse af beredskabsloven. Mvh. Vagtchefen
Efterlyst person har meldt sig selv29.4.2026 09:25:31 CEST | Myndighedsmeddelelse
Den 21. april 2026 efterlyste vi en mand med billede i forbindelse med en voldshændelse i Nyborg. Manden har nu meldt sig selv og er sigtet i sagen. Derfor har vi slettet billedet i efterlysningen. Vi opfordrer medier og borgere til også at slette billedet. På forhånd tak.
