Mindeplade for dræbte kvinder opsættes i København

38 københavnske kvinder er i perioden 2000-2025 blevet slået ihjel af en partner, en ekspartner, eller ganske enkelt fordi de var kvinder.

Det viser en opgørelse fra Center for Voldforebyggelse.

Nu bliver de og alle tidligere ofre for kvindedrab i København markeret med en mindeplade på Vestre Kirkegård.

Det har politikerne i Kultur-, Fritids- og Borgerserviceudvalget i Københavns Kommune netop godkendt.

”Kvindedrab er ikke enkeltstående hændelser, men et strukturelt problem. Bag hver tragedie ligger fysisk og psykisk vold, kontrol og stalking. Fælles for dem er det ofte, at der står en relateret bag – ofte en partner. Og her er Danmark desværre en kedelig højdespringer i den europæiske statistik. En mindeplade i sig selv redder ikke liv, men den kan være en vigtig tydeliggørelse af problemet til vores fælles bevidsthed”, siger kultur-, fritids- og borgerserviceborgmester Christopher Røhl (RV).

Det er Center for Voldsforebyggelse, der står bag initiativet til mindepladen, og som også finansierer opsættelsen.

På mindepladen kommer der til at stå: ”Til minde for dræbte kvinder i København”.

Pladen vil desuden fremstå med Center for Voldsforebyggelses logo, som består af to hænder, der omfavner teksten i midten.

“Bag hver dræbt kvinde er en familie og et netværk, der er blevet revet midt over. Med mindepladen siger vi højt, at disse kvinder ikke skal glemmes, og at deres død ikke er et privat anliggende - det er et samfundsproblem, vi har et fælles ansvar for at handle på,” siger Ditte Bjerregaard, stifter af Center for Voldsforebyggelse.

Center for Voldsforebyggelse arbejder for, at der opsættes mindeplader for dræbte kvinder i alle kommuner. Indtil videre har 15 kommuner gennemført sådanne markeringer.

Forslaget om en mindeplade i København er i første omgang rejst i Borgerrepræsentationen af Frie Grønne på baggrund af en henvendelse fra Center for Voldsforebyggelse.

Større fokus på kvindehistorien i bybilledet

Mindepladen skal konkret sætte fokus på kvindedrab som samfundsudfordring og rykker samtidig på en bredere bevægelse i København, hvor der arbejdes på at synliggøre kvinders historier i det offentlige rum, fortæller Christopher Røhl.

”Denne mindeplade vil flytte byens bevidsthed på flere måder. Først og fremmest på det strukturelle problem med partnervold og kvindedrab, men det skubber også på ubalancen i byens mindeplader og skulpturer, hvor kvinder og deres historie generelt har været fortiet”, siger han.

For nyligt har Kultur-, Fritids- og Borgerserviceudvalget f.eks. sat gang i en skitsekonkurrence til en statue, der skal markere Kvindernes Internationale Kampdag.

Ligesom et flertal på rådhuset også er blevet enige om at afsætte penge til at støtte anskaffelsen af statuen ”Emma på Bænken” af billedhugger Hanne Varming.

Og det er ikke kun i kommunalt regi, at der er fokus på kvindernes historie i bybilledet.

Flere private initiativer har på det seneste sat kendte kvinder i centrum for nye kunstværker i bybilledet.

Eksempelvis blev der på Ofelia Plads for blot få dage siden offentliggjort en statue af kvindesagsforkæmperen Bodil Begtrup, der i 1940’erne gjorde en stor indsats for kvinders ligestilling i FN's menneskerettigheder.

Og sidste år rejste Københavns Universitet en buste af juraprofessor Eva Smith, som den første kvindelige buste på universitetet.

”Det vidner jo om, at vi nu endelig er ved at få øjnene op for de mange kvinder, der er en del af vores fælles historie. Men der er lang vej igen, hvis vi skal udligne den ekstreme kønsforskel, der i dag repræsenteres i statuer, mindeplader og monumenter”, siger Christopher Røhl og fortsætter:

”Vi kan ikke ændre på, hvordan historien tidligere er blevet skrevet, men vi kan have indflydelse på, hvordan vi fortæller den fremadrettet”.

Fakta: Hvad er kvindedrab?

• Kvindedrab er et paraplybegreb, der dækker over tre hovedkategorier af drab på kvinder: partner- eller ekspartnerdrab, familiedrab og fjerndrab. Det er dog vigtigt at understrege, at ikke alle drab på kvinder kan betegnes som kvindedrab, da begrebet forudsætter et kønsrelateret motiv.
• Kernen i begrebet er, at kvinder dræbes, fordi de er kvinder. Center for Voldsforebyggelses kortlægning peger på, at der i de analyserede sager ofte ligger jalousi, kontrol eller andre former for magtudøvelse bag drabene. Disse faktorer understøtter forståelsen af kvindedrab som en særlig form for kønsbaseret vold, der rækker ud over den enkelte hændelse og afspejler diskriminerende forhold i samfundet.

Kilde: Center for Voldsforebyggelse