LB Forsikring

LB Forsikring advarer mod tasketyverier fra cykler

6.5.2026 09:02:47 CEST | LB Forsikring | Pressemeddelelse

Del

Skadebehandlerne hos LB Forsikring, der er landets største medlemsejede privatforsikringsselskab, oplever i øjeblikket en stigning i antallet af henvendelser om tasketyveri fra cykler. Derfor opfordrer selskabet til, at cyklister er ekstra påpasselige på cykelturen.

HAPS! Du når nærmest ikke at registrere det. Du var egentlig bare på vej på studie eller job i morgensolen. Pludselig har en fremmed person taget tasken fra din cykelkurv, og du står tilbage. Uden taske og med dybt ubehag.

Og du er ikke alene. LB Forsikring oplever i øjeblikket en stigning i antallet af anmeldelser af tasketyverier fra cykler. Særligt hovedstadsområdet er ramt, men også fra andre steder i landet kommer der anmeldelser ind.

”Det er virkelig ærgerligt at få stjålet sin computer, pung eller andre værdigenstande fra cykelkurven, og vi kan høre på vores medlemmer, at de selvfølgelig er berørte af oplevelsen. Vi vil derfor gerne opfordre til, at man er ekstra påpasselig, særligt ved lyskryds eller i forbindelse med andre situationer i trafikken, hvor man holder stiller på cyklen,” siger Maiken Sjöberg Russ, chef for Bil og Bolig, LB Forsikring.

Hvis man har en indboforsikring, dækker den som udgangspunkt tasketyveriet, men der er flere forhold, der kan spille ind, fx selvrisiko og nedskrivning på grund af alder. Der kan derfor være en egenbetaling forbundet med tyveriet.

”Vi hjælper selvfølgelig vores medlemmer, så godt vi kan, men man kan have værdier med stor affektionsværdi i sin taske, og som man vil være enorm ked af at miste. Det er derfor en god ide altid at cykle med sine værdigenstande et sted, hvor man kan se dem, fx i en taske på kroppen eller i en cykelkurv foran ved styret,” siger Maiken Sjöberg Russ.

Hvordan passer du bedst på dine ejendele på cykelturen? Her er tre gode råd:

  1. Hav dine værdigenstande tæt på kroppen, og bær tasken på ryggen i stedet for at lade den ligge i cykelkurven.
  2. Placer tasken i en kurv foran på cyklen, hvor du har bedre overblik.
  3. Hvis tasken ligger i en kurv bag på cyklen, anbefales det at spænde den fast, for eksempel med bagagestropper eller ved at lægge et net hen over kurven.

Om LB Forsikring

LB Forsikring er Danmarks største medlemsejede forsikringsfællesskab på privatmarkedet med over 470.000 medlemmer fordelt i Lærerstandens Brandforsikring, Bauta Forsikring og Runa Forsikring. Bag os står LB Foreningen, hvor medlemmerne er sammen om at eje forsikringsfællesskabet.

Følg pressemeddelelser fra LB Forsikring

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra LB Forsikring

LB Foreningen genvælger Lars Busk Hansen til formand20.4.2026 08:46:12 CEST | Pressemeddelelse

Lars Busk Hansen, Hjørring, blev på LB Foreningens generalforsamling valgt frem til 2030. Udover Lars Busk Hansen blev også Merete Svalgaard Knuhtsen, Espergærde, og Niels Skak-Jensen, Gørlev, valgt til foreningens bestyrelse. Dermed indtræder de i toppen af LB Foreningen, som står bag LB Forsikring, Danmarks største medlemsejede forsikringsfællesskab på privatmarkedet med over 470.000 medlemmer.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye