Ny undersøgelse: To ud af tre fra Region Syddanmark foretrækker faste lave priser frem for tilbudsjagt
6.5.2026 06:00:00 CEST | Lidl Danmark | Pressemeddelelse
Lidl lancerede søndag d. 3. maj et helt nyt priskoncept, hvor de sænker priserne fast på over 200 hverdagsvarer for at gøre indkøbsturen lettere og mere overskuelig. Det sker i en tid, hvor mange af borgerne i Syddanmark er trætte af at jage tilbud. Det viser en ny befolkningsundersøgelse, hvor 65 pct. af borgerne i Region Syddanmark svarer, at de foretrækker faste lave priser frem for tilbudsjagt.

Alt for mange danskere oplever i dag, at de skal bruge tid, energi og overblik på at jagte tilbud for at få hverdagen til at hænge sammen. Det gør Lidl nu op med ved at sænke priserne på over 200 hverdagsvarer. Dagligvarekæden går altså i en anden retning og ændrer markedet til det, som de danske forbrugere efterspørger.
Befolkningsundersøgelsen, foretaget af analyseinstituttet Norstat på vegne af Lidl, viser, at 65 pct. af borgerne i Region Syddanmark foretrækker faste lave priser, mens 44 pct. er trætte af at lede efter tilbud i flere butikker for at kunne holde budgettet.
“Undersøgelsen bekræfter noget meget grundlæggende: Danskerne er trætte af tilbudsjagten, og opbakningen er særlig stærk blandt børnefamilier. Hos Lidl forsøger vi at lytte til kunderne, og her er meldingen klar. De ønsker priser, der er til at regne med, på de varer, som de køber igen og igen. Derfor gør vi det nu lettere at handle ind med mere tryghed, gennemsigtighed og høj kvalitet til en fast lav pris,” siger Mette Schacht Færch, kundedirektør i Lidl Danmark.
Blandt børnefamilier fra Region Syddanmark svarer 78 pct., at faste lave priser på kvalitetsvarer kan have betydning for, hvor de vælger at handle.
Det peger ifølge Lidl på et ønske om mere forudsigelighed i dagligvareindkøbet, så danskerne i højere grad kan få madbudgettet til at hænge sammen i hverdagen. Samtidig viser undersøgelsen, at 64 pct. af borgerne i Region Syddanmark tvivler på, at dagligvarebutikkernes tilbud giver reelle besparelser. Det understreger et ønske om større gennemsigtighed og mere stabile priser – hver dag.
Fast lav pris på kvalitetsvarer fra Madværket
Blandt de varer, der nu får faste lave priser, er Lidls eget mærke Madværket, som samler hverdagsvarer fra danske producenter, fra mejeriprodukter til kød og pålæg, og gør lokale kvalitetsfødevarer til et nemt valg i hverdagen. Det matcher samtidig et tydeligt kundeønske: 73 pct. af borgerne i Region Syddanmark svarer i undersøgelsen, at faste lave priser på kvalitetsvarer– som eksempelvis danske varer – kan få dem til at overveje at handle i en anden dagligvarekæde.
“Det handler ikke bare om at sætte priser ned. Det handler om at sætte priserne ned på de rigtige varer. Når vi kobler faste lave priser med Madværket og andre hverdagsvarer fra danske producenter, gør vi det lettere for flere familier at vælge både kvalitet og dansk i en travl hverdag,” siger Mette Schacht Færch, kundedirektør i Lidl Danmark.
Hvad indebærer Lidls nye satsning?
“Nyd hver dag - til fast lav pris” er et nyt priskoncept, hvor Lidl sænker og fastholder lave priser på de varer, kunderne køber mest i hverdagen.
I stedet for kortvarige tilbud flyttes fokus til faste lave priser, der gør det lettere at gennemskue det samlede indkøb og planlægge hverdagen. Målet er at skabe mere gennemsigtighed og tryghed og gøre det gode køb tilgængeligt hver dag.
Om undersøgelsen
Undersøgelsen er gennemført af Norstat i perioden 31. marts til 12. april 2026 blandt 2.025 voksne danskere med helt eller delvist indkøbsansvar.
-
65 pct. af borgerne i Region Syddanmark ønsker en dagligvarekæde med faste lave priser, så de kan købe ind til lave priser uden at jagte tilbud.
-
44 pct. af borgerne i Region Syddanmark er trætte af at jagte tilbud i flere butikker for at kunne holde budgettet.
-
73 pct. af borgerne i Region Syddanmark svarer, at faste lave priser på kvalitetsvarer som danske varer kan få dem til at overveje at handle i en dagligvarekæde.
-
78 pct. af borgerne i Region Syddanmark svarer, at der er brug for en aktiv indsats for at sætte dagligvarepriserne ned.
Kontakter
Thomas SejersenPressechef - Lidl
Tlf:76 35 00 10presse@lidl.dkOm Lidl Danmark
I Lidl Danmark står vi for den bedste kvalitet til den bedste pris. Som dagligvarekæde koncentrerer vi os om det væsentlige. Gennem vores effektive processer og det tillidsfulde samarbejde med vores partnere garanterer vi et fremragende forhold mellem kvalitet og pris og et velgennemtænkt vareudbud. Som kunde i Lidl kan du trygt regne med, at vores produkter er friske og af god kvalitet. Vores medarbejdere arbejder hver dag for, at vores kunder nemt og enkelt kan købe ind i vores 171 butikker.
Du er altid velkommen til at skrive til os på presse@lidl.dk
Følg pressemeddelelser fra Lidl Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Lidl Danmark
Lidl hjælper lokale producenter med at få styr på klimaregnskab og klimamål14.8.2026 11:10:00 CEST | Pressemeddelelse
Flere af Lidls danske leverandører har fået en hjælpende hånd til at arbejde med reduktion af CO2 i værdikæden. Det giver lokale fødevareproducenter overblik over deres klimaaftryk og besparelser på både udledninger og økonomi.
6,7 millioner croissanter på et år: Lidls 5-kroners croissant hitter hos danskerne3.8.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
For et år siden satte Lidl Danmark croissanter til 5 kroner på hylderne. Siden har danskerne købt 6,7 millioner af den franske klassiker, som i dag er blandt de mest populære varer i Lidls bake off-sortiment.
Lidl gør festivalugen billigere på Smukfest31.7.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Når Smukfest indtager Bøgeskoven i Skanderborg fra 2. til 9. august 2026, vender Lidl tilbage med pop-up på KærligHeden og frugtboder på festivalpladsen. Med lave festivalpriser vil Lidl og Smukfest gøre det nemmere at få festivalbudgettet til at række hele ugen.
Vigtig kundeinformation24.7.2026 19:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Frossen, Økologisk Bærmix 300 g. af mærket Freshona med udløbsdato d. 02.03.2028 tilbagekaldes grundet risiko for norovirus.
Lidl slår konkurrenter med laveste priser for 3. måned i træk18.7.2026 07:09:21 CEST | Pressemeddelelse
Mens flere andre dagligvarekæder har hævet priserne, står Lidl fast på deres faste lave priser. Dermed har Lidl scoret et hattrick hos Madprisluppen, hvor de er billigst for tredje måned i træk.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum