Hundredvis af nye arbejdspladser på vej: Salling rekrutterer til to historiske nyåbninger i København
6.5.2026 07:00:00 CEST | Salling Group | Pressemeddelelse
Salling slår senere på året dørene op i hovedstadsområdet, og det kræver mange nye kolleger. Derfor er de i fuld gang med at ansætte omkring 200 medarbejdere på tværs af mode, skønhed, café og bar, og ambitionen er at opbygge et stærkt hold, der kan levere inspirerende kundeoplevelser og høj service fra dag ét.

Med etableringen af to nye Salling-butikker på Kultorvet og i Rødovre Centrum tager Salling et markant skridt ind i hovedstadsområdet. Derfor er en omfattende rekrutteringsindsats sat i gang for at besætte omkring 200 stillinger, der skal danne fundamentet for driften af de nye butikker. Fælles for dem alle er ønsket om at skabe en arbejdsplads med høj faglighed, stærkt fællesskab og fokus på kundeoplevelsen.
Der rekrutteres bredt efter både erfarne profiler og nye kandidater, der kan løfte opgaven og være med til at etablere Salling i København.
– Det er en vigtig milepæl for Salling at åbne i København, men åbningen handler ikke kun om nye butikker og udvidet onlinehandel. Det handler om at samle mennesker, der skal få det hele til at leve fra dag ét. Vi glæder os til at byde nye kolleger velkommen og skabe en arbejdsplads, hvor man både kan udvikle sig og være med til at gøre hver dag bedre for kunderne, siger salgsdirektør i Salling, Anja Kibsgaard.
De ledige stillinger spænder fra salgsassistenter og specialister inden for mode og skønhed til medarbejdere i café og bar samt ledelsesroller. Fælles er forventningen om at bidrage til en sammenhængende kundeoplevelse, hvor service, kvalitet og tilgængelighed er i højsædet.
To adresser, fælles retning
Som en central del af etableringen i København er Pernille Kaas ansat som Store Manager for Salling i København – både for Kultorvet og Rødovre Centrum. Hun får ansvaret for at opbygge organisationen og stå i spidsen for stormagasinerne. Hun kommer med solid erfaring fra Salling Group og er kendt for sin evne til at skabe stærke teams og gode resultater.
– Pernille er en stærk og synlig leder, der formår at kombinere flotte resultater med en oprigtig interesse for mennesker. Ambitionen er at skabe to stærke butikker, der er relevante i hver deres område. Det stiller krav til både koncept og bemanding, og derfor er det afgørende, at vi får de rigtige kompetencer på plads fra start. Her er Pernille en perfekt tilføjelse til Salling, siger Anja Kibsgaard.
Åbningerne i København sker i et historisk jubilæumsår, hvor Salling Group kan fejre 120 år.
Kontakter
Group CommunicationSalling Group
Tlf:8778 5002press@sallinggroup.comOm Salling Group
Med kæder som føtex, Bilka, Netto, Rimi og Salling stormagasiner og BR arbejder vi i Salling Group for at gøre hverdagen bedre gennem gode indkøbsoplevelser, muligheder for job i hele landet og lettere vej til en ansvarlig livsstil. Knap 70.000 dedikerede kolleger i Danmark, Tyskland, Polen, Letland, Estland og Litauen servicerer hver uge millioner af kunder.
Fordi vi er 100% ejet af Salling Fondene, går en del af vores overskud tilbage til samfundet. Siden 2012 har Salling Fondene doneret mere end 2,5 mia. kroner til uddannelse, kultur, sport, socialt arbejde og andre gode formål.
I 2026 er det 120 år siden, at Ferdinand Salling åbnede den manufakturhandel, som blev startskuddet til Salling Group. Derfor fejrer vi i år 120 år med nysgerrighed, handlekraft og et ønske om at gøre hver dag lidt bedre for kunder, kolleger og samfund.
Følg pressemeddelelser fra Salling Group
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Salling Group
Tusindvis af blodtryk målt under indkøbsturen: Hver ottende havde forhøjede værdier2.6.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Mere end 13.500 borgere har i det seneste halvandet år fået målt deres blodtryk i en af Salling Groups butikker. For cirka 13 procents vedkommende har det vist sig at være for højt.
Haraldsgård vil løfte Hobro: føtex bliver central aktør1.6.2026 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Med en stærk lejer på plads i form af føtex kan udviklingen af et af Hobros største byudviklingsprojekter nu igangsættes. Haraldsgård bliver et markant løft for både bymidten og det samlede handelsliv – med moderne boliger, nye erhverv og forbedrede parkeringsmuligheder.
Sponsorater skal sikre ligestilling i dansk fodbold26.5.2026 06:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Børn og unge skal have lige muligheder for at spille, trives og udvikle sig i fodboldfællesskaber. Uanset køn. Det er ambitionen bag et nyt initiativ, som DBU og Salling Group står bag, hvor sponsorater bliver koblet direkte op på ligestilling.
Netto udvider prisindsatsen med flere end 100 favoritvarer13.5.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nettos kurv med udvalgte favoritvarer til fast lav pris udvides med flere end 100 dagligvarer fra den kommende weekend.
Netto udvider prisindsatsen med flere end 100 favoritvarer12.5.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nettos kurv med udvalgte favoritvarer til fast lav pris udvides med flere end 100 dagligvarer fra den kommende weekend.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum