Elbilernes fremmarch giver rekordlavt dansk olieforbrug
7.5.2026 05:30:00 CEST | Drivkraft Danmark | Pressemeddelelse
Det samlede danske olieforbrug er faldet med 5 % på blot et år, og det danske olieforbrug er dermed rekordlavt. Det viser tal fra Drivkraft Danmarks nye branchestatistik, der offentliggøres i dag i forbindelse med brancheforeningens årsmøde. Den primære årsag er klar: Danskerne har for alvor taget elbilen til sig.

Det samlede danske olieforbrug er faldet med 5 % på blot et år, og det danske olieforbrug er dermed rekordlavt. Det viser tal fra Drivkraft Danmarks nye branchestatistik, der offentliggøres i dag i forbindelse med brancheforeningens årsmøde. Den primære årsag er klar: Danskerne har for alvor taget elbilen til sig.
"Elbilernes store popularitet kan nu ses direkte i statistikkerne. Vores medlemmer har i de seneste år investeret milliarder i ladeinfrastruktur til de mange nye elbiler på vejene," siger Jacob Stahl Otte, direktør i Drivkraft Danmark.
Men succesen med personbilerne er kun første etape. Skibe og fly – som tilsammen også tegner sig for en stor del af de globale udledninger – kan endnu ikke drives alene på vedvarende energi, ligesom el-lastbilerne fortsat er i sin begyndelse.
"Vi må ikke lade elbilernes succes blive en sovepude. Hele den grønne omstilling af transporten står og falder med, at vi også finder bæredygtige løsninger til skibe og fly," siger Jacob Stahl Otte.
Udfordringen bliver kun endnu mere presserende af den globale situation. Krigene i Ukraine og Mellemøsten har vist, hvor sårbare lande er, når de er afhængige af importeret energi. Her står Danmark med vores raffinaderier anderledes end de fleste europæiske lande.
"Vi lever i en tiltagende mere usikker verden, hvor forsyningssikkerhed er blevet afgørende. Modsat mange andre europæiske lande har vi to danske raffinaderier, der kan dække vores indenlandske behov og integrere vedvarende energi som brint i produktionen. De raffinaderier, mener vi, at vi skal se som samfundskritiske," siger Jacob Stahl Otte.
Ifølge Drivkraft Danmark er det afgørende, at Danmark selv bliver producent af de grønne brændstoffer – e-fuels via PtX – så Danmark kan gøres uafhængig af importeret olie.
"Spørgsmålet er enkelt: Skal de grønne brændstoffer, der i fremtiden skal drive skibe og fly produceres i Dubai eller Danmark? Vi har både kompetencerne og mulighederne til at blive førende. Det er en strategisk chance for Danmark, vi ikke har råd til at forpasse,” siger Jacob Stahl Otte.
Nøgleord
Kontakter
Jacob Stahl OtteDirektør
Tlf:+45 33 45 65 16jso@drivkraftdanmark.dkMichael Mucke JensenTeknik- og miljøchef
Tlf:+ 45 33 45 65 14mmj@drivkraftdanmark.dkBilleder
Drivkraft Danmark er arbejdsgiver- og brancheorganisation for Danmarks brændstofleverandører og ladeoperatører. Vi får den grønne omstilling helt ud til bilisterne og transporten med to raffinaderier og over 2.200 tankstationer, ladestationer og truckanlæg over hele landet.
Følg pressemeddelelser fra Drivkraft Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Drivkraft Danmark
Spot på sikker brug af flaskegas i Beredskabsugen30.4.2026 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Flaskegas kan give borgerne en ekstra sikkerhed i krisesituationer. Drivkraft Danmark sætter fokus på korrekt brug og opbevaring af flaskegas under Beredskabsugen. Et initiativ der skal fremme en fælles beredskabskultur i Danmark.
Skævvridning af afgifter kan koste Danmark dyrt31.3.2026 15:42:18 CEST | Pressemeddelelse
Drivkraft Danmark opfordrer til en midlertidig justering af brændstofafgifterne, der afspejler virkeligheden i nabolandene. På den måde undgås særbelastning på danske forbrugere og virksomheder, der uhensigtsmæssigt skubber dansk omsætning og grøn investeringskraft over grænsen.
Markant vækst: Lynopladning af elbiler er mere tilgængelig og kraftig end nogensinde før27.3.2026 11:39:14 CET | Pressemeddelelse
Angsten for at løbe tør for strøm på farten er fortid for danske elbilister. Antallet af lynladepladser er seksdoblet på bare tre år og antallet af ladepladser med de særligt kraftige lynladere er tolvdoblet. Det melder Drivkraft Danmark, der repræsenterer ladebranchen, lige op til påsketrafikken.
Ny brancheanalyse fra Drivkraft Danmark: Faglig stolthed driver medarbejderne i branchen20.3.2026 05:30:00 CET | Pressemeddelelse
En markant faglig stolthed og en bevidsthed om at løse afgørende samfundsopgaver som forsyning og grøn omstilling, er den primære drivkraft for medarbejderne hos Drivkraft Danmarks medlemmer, som tæller alt fra raffinaderier og servicestationer til det hastigt voksende lademarked.
Debatten om benzinpriser må ikke skygge for den langsigtede omstilling19.3.2026 05:30:00 CET | Pressemeddelelse
Debatten om afgifter på benzin og diesel fylder meget i valgkampen og tager helt forståeligt udgangspunkt i, at det ikke må være for dyrt at være dansker. Det må dog ikke skygge for, at danske forbrugere også på længere sigt skal have sikker og stabil adgang til grøn energi.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum






