Tættere samarbejde omkring vejarbejdet på E45
5.5.2026 13:16:35 CEST | Kolding Kommune | Pressemeddelelse
Kolding Kommune skruer nu op for samarbejdet med Vejdirektoratet: Nye ugentlige møder skal afbøde de trafikale udfordringer.

De seneste ugers vejarbejde på E45/E20 ved Kolding har skabt markante udfordringer for både borgere og erhvervsliv. Længere køer, uforudsigelige rejsetider og øget trafik gennem by og lokalsamfund har sat pres på hverdagen i og omkring Kolding.
Derfor tager Kolding Kommune nu initiativ til et tættere og mere systematisk samarbejde med Vejdirektoratet. Fremover vil der nu blive afholdt ugentlige møder på direktørniveau med fokus på at følge udviklingen tæt, vidensdeling om iværksatte tiltag og effekter, samt ikke mindst, løbende iværksætning af konkrete forbedringer og justeringer.
- Vi er yderst bevidste om, at den her situation ikke er holdbar, hverken for vores borgere eller for erhvervslivet. Vi oplever hver dag, hvordan trafikken påvirker alt der omhandler transport - fra pendling til velfærdsopgaver. Derfor er det afgørende for os, at vi nu kommer helt tæt på Vejdirektoratet og sammen kan reagere hurtigt på udviklingen, når nye udfordringer opstår, siger Koldings borgmester, Jakob Ville.
Siden arbejdet med udvidelsen af motorvejen begyndte i marts, har trafikken været mere presset end forventet. Vejdirektoratet har selv erkendt, at forsinkelserne er større end først antaget, og at strækningen er særligt sårbar, fordi den i forvejen er blandt landets mest trafikerede.
De nye ugentlige møder skal sikre hurtigere justeringer af trafikafviklingen, bedre koordinering mellem stat og kommune og ikke mindst få fokus på lokale konsekvenser i by og opland.
Konsekvenserne er meget mærkbare for erhvervslivet, hvor forsinkelser påvirker både transport, levering og medarbejdernes hverdag. Med det styrkede samarbejde ind i kommunen er det ambitionen at skabe et mere stabilt trafikflow og reducere de negative følgeeffekter i lokalområderne.
Kontakter
Jakob Ville, Borgmester, Kolding Kommune, Tlf. 20535781
Billeder

Om Kolding Kommune
Som regionens naturlige centrum for trafik, erhverv og kultur byder Kolding på over 55.000 arbejdspladser, et UNESCO anerkendt designmiljø samt historiske vartegn som Koldinghus og Trapholt. Kolding Kommune dækker et areal på ca. 605 km² og har omkring 95.900 indbyggere.
Følg pressemeddelelser fra Kolding Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Kolding Kommune
Kolding Kommune vil spørge modtagere af madservice om deres tilfredshed14.8.2026 08:20:51 CEST | Pressemeddelelse
Senior- og Sundhedsudvalget vil have et bedre indblik i, hvordan borgere i eget hjem oplever den mad, de får leveret. Derfor vil kommunen gennemføre tilfredshedsundersøgelse blandt alle borgere, der modtager kommunal madservice i eget hjem.
Kolding bliver værtsby for finalerne i Netto Skolepokalen 202713.8.2026 15:06:56 CEST | Pressemeddelelse
Årets største fodboldfest for skolebørn rykker til Kolding. I slutningen af april næste år danner Kolding Stadion rammen om to finalekampe og en festlig finaledag, der skal engagere lokale børn og unge i fodbold, bevægelse og fællesskab.
Esbjergvej spærres midlertidigt ved fiskesø12.8.2026 08:34:51 CEST | Pressemeddelelse
Fra 20. august og en uge frem vil den trafikerede Esbjergvej være lukket for gennemkørsel vest for Hvilested Lystfiskersøer, mens der etableres en ny underføring af Truds Å.
Indvielse af Klostergade og Lille Brostræde efter forskønnelse10.8.2026 10:22:40 CEST | Pressemeddelelse
To historiske gader i Kolding bymidte – Klostergade og Lille Brostræde – har siden oktober gennemgået en omfattende renovering og forskønnelse. Mandag den 17. august, kl. 16-17, indvies det nye kvarter med taler, fremvisning af nyt kunstværk, artisttalk, musik og drinks. Alle er velkommen.
Sidste del af Klostergade får ny belægning – trafikken påvirkes5.8.2026 15:23:53 CEST | Pressemeddelelse
I uge 33 får Klostergade ny belægning på strækningen mellem Munkegade og Gråbrødregade i Kolding. Hele ugen vil Klostergade være spærret for al biltrafik, der vil ikke være adgang til parkeringskælderen Klostergade 16 for bilister, og arbejdet kommer til at påvirke varelevering og beboerkørsel i flere af bymidtens gågader.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum