Agria Dyreforsikring

Hund med i kufferten? Guide til tryg udlandsrejse med hund

22.5.2026 06:00:00 CEST | Agria Dyreforsikring | Pressemeddelelse

Del

Hunden er et elsket familiemedlem, og derfor bliver ferien for de fleste hundeejere kun bedre, hvis hunden også er inkluderet.  Men en vellykket udlandsrejse med hund kræver lidt mere end bare at pakke kufferten. Med den rette forberedelse kan du sikre, at både du og din hund får en tryg, afslappet og mindeværdig ferie.

 

Foto: En vellykket udlandsrejse med hund kræver mere end bare en godt pakket kuffert, hvis den skal være både tryg og sikker - for hund og ejer. Derfor er det afgørende, at man som hundeejer sætter sig grundigt ind i reglerne og samtidig er økonomisk sikret, hvis noget går galt.
Foto: En vellykket udlandsrejse med hund kræver mere end bare en godt pakket kuffert, hvis den skal være både tryg og sikker - for hund og ejer. Derfor er det afgørende, at man som hundeejer sætter sig grundigt ind i reglerne og samtidig er økonomisk sikret, hvis noget går galt. Agria.dk

- Der er ca. 850.000 hunde i Danmark, og danskernes bedste ven på fire ben bliver i stigende grad betragtet som et medlem af familien. Derfor er det naturligt, at flere og flere ønsker at tage hunden med på sommerferie - også når ferien går til udlandet, forklarer Lotte Evers, marketingchef i Agria Dyreforsikring.

- At have sin hund med på ferie kan altså også noget: Det er skønt at have en at dele den tidlige morgengåtur i solopgangen med, nyde en afslappet kop kaffe på cafeen, udforske naturen sammen og alle de andre små øjeblikke, der gør ferien til noget særligt, tilføjer hun.

Men hvert år undervurderer hundeejere både de lovpligtige krav og de potentielle risici ved at rejse med hund til udlandet.

- Udlandsrejser skal være trygge og sikre – både for hund og ejer. Derfor er det afgørende, at man som hundeejer sætter sig grundigt ind i reglerne og samtidig er økonomisk sikret, hvis noget går galt, understreger Lotte Evers.

Start med det praktiske

Før I overhovedet når til hyggestunderne udenfor landets grænser, er der nogle formelle krav, der skal være på plads. Når du rejser ud af landet med din hund, gælder der en række regler, som skal beskytte både dyr og mennesker.

- Din hund skal blandt andet være ID-mærket med mikrochip, have et gyldigt EU-selskabsdyrspas og være vaccineret mod rabies minimum 21 dage før afrejse. Derudover kan der være særlige regler i det land, du rejser til – især ved rejser uden for EU. Nogle lande kræver f.eks. blodprøver, importtilladelser eller behandling mod parasitter. Tjek altid reglerne for både ud- og hjemrejse i god tid – det er dit ansvar som hundeejer, og undersøg desuden om der er lokale regler om f.eks. snor, mundkurv eller adgang til strande og restauranter, anbefaler Lotte Evers.

Gør rejsen til en god oplevelse for din hund

En ferie handler ikke kun om destinationen – men også om selve rejsen. For hunden kan nye omgivelser, lange køreture, ophold på båd eller i tog være en stressende omgang. Derfor er det kun hunde, der generelt er trygge ved den type ting, der bør være rejsekammerater. En god idé er at tænke i tryghed og genkendelighed, så medbring f.eks. din hunds yndlingstæppe eller kurv, og sørg for at tage noget legetøj med, som hunden er glad for.

- Sørg for flere pauser med gåture, så der også opleves lidt undervejs, og husk at hunden altid skal have frisk vand tilgængeligt undervejs. Hold altid hunden i snor, når I holder pauser, for du kan aldrig vide, hvad der kan ske, når I er et fremmed sted. Det er helt afgørende for en god tur, at din hund er vant til og tryg ved transportformen, så træn det i god tid inden rejsen – væn f.eks. hunden til at sidde i et bur eller med sikkerhedssele under kørsel i bil, anbefaler Lotte Evers, som tilføjer, at det ofte er de små ting der kan gøre en stor forskel.

Husk forebyggelse – også på ferien

Når I krydser grænser, møder din hund også nye bakterier og parasitter. Derfor anbefaler Agria, at du beskytter hunden mod f.eks. flåter, lopper eller andre parasitter, som er udbredte i det område, I skal besøge.

- Tal evt. med din dyrlæge inden afrejse, så du er sikker på, at din hund er bedst muligt dækket ind – både med vaccinationer og forebyggelse, anbefaler marketingchefen.

Hvis uheldet er ude

Selv den bedst planlagte ferie kan tage en uventet drejning. En skade, sygdom eller et akut behov for dyrlægehjælp kan hurtigt vende op og ned på feriestemningen – især i et fremmed land. Et godt råd er derfor at undersøge hvor den nærmeste dyrlæge er, hvis I opholder jer samme sted hele ferien.

- Hunde kan blive syge og komme til skade uanset i hvilket land, de opholder sig i. Så hav altid en lille ”ferie-buffer”, så der er økonomi til at lægge ud, hvis der bliver behov for dyrlægebehandling på rejsen. Tjek altid inden afrejse, hvordan din sygeforsikring dækker, hvis uheldet er ude, mens I er på tur i udlandet, for nogle forsikringsselskaber kræver det en udvidelse af sygeforsikringen, mens andre måske slet ikke dækker, forklarer Lotte Evers.

Hvis rejsen går til lande i EU, er en hund med ansvarsforsikring som udgangspunkt dækket i 3 måneder og op til et år. Er hunden med på rejser uden for EU, er det vigtigt at undersøge de lokale regler og dækning i god tid. De fleste hundeforsikringer dækker kun i Danmark og inden for EU/EØS, så skal Fido med på eventyr udenfor disse områder, er det vigtigt at undersøge mulighederne for forsikring

- Med lidt planlægning og de rette forholdsregler kan du skabe de bedste rammer for en ferie, hvor både du og din hund kan være trygge på tur.

Sådan forbereder du udlandsrejsen med din hund:

Din hund skal være ID-mærket med chip: Hunde, der rejser udenfor landets grænser, skal være mærket med en ID-chip forud for rejsen. Dette kan gøres hos en dyrlæge eller anden ID-mærker.

Din hund skal have et gyldigt pas: Hunde skal have udstedt et blåt EU-selskabsdyrspas hos en dyrlæge forud for flytningen.

Din hund skal have en gyldig rabies-vaccination: Hunde skal have en gyldig rabiesvaccination. Du skal få dyrene vaccineret senest 21 dage før, den rejser ud af Danmark.

Din hund skal have et navneskilt: Husk, at der skal være +45 foran dit mobilnummer, hvis du rejser udenlands.

Sådan gør du, hvis din hund bliver akut syg eller skadet på udlandsrejsen: Søg dyrlæge med det samme. Husk altid af få udskrift af journal og kvittering for betaling til skadeanmeldelsen. Hvis ikke hunden er akut syg, bør du kontakte dit forsikringsselskab og opnå en forhåndsgodkendelse, inden du besøger dyrlægen. Har du adgang til en digital dyrlægerådgivning, kan den også bruges, selv om du opholder dig i udlandet.

Undersøg, hvordan din hunds forsikringer dækker udenfor Danmarks grænser: Mange hundeansvarsforsikringer og hundesygeforsikringer dækker kun, hvis hunden bliver syg eller skadet, mens den opholder sig indenfor landets grænser samt i EU. Derfor bør du inden afrejse undersøge med dit forsikringsselskab, hvordan din hund er dækket, og hvilke muligheder du har for at tegne de nødvendige forsikringer for din hund i forhold til den planlagte destination.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Foto: En vellykket udlandsrejse med hund kræver mere end bare en godt pakket kuffert, hvis den skal være både tryg og sikker - for hund og ejer. Derfor er det afgørende, at man som hundeejer sætter sig grundigt ind i reglerne og samtidig er økonomisk sikret, hvis noget går galt.
Foto: En vellykket udlandsrejse med hund kræver mere end bare en godt pakket kuffert, hvis den skal være både tryg og sikker - for hund og ejer. Derfor er det afgørende, at man som hundeejer sætter sig grundigt ind i reglerne og samtidig er økonomisk sikret, hvis noget går galt.
Agria.dk
Download

Links

Om Agria Dyreforsikring

Agria Dyreforsikring er specialist i dyreforsikringer gennem mere end 130 år og skal, med specialistkundskab og engagement, udvikle og sælge tryghed for dyr og mennesker. Agria Dyreforsikring i Danmark tilbyder fleksible forsikringer til heste, hunde, katte og andre smådyr som for eksempel gnavere, miniature grise, reptiler og racefugle. De fleste af virksomhedens medarbejdere er selv dyreejere, og sammen med dyreejerorganisationer og dyrlæger er Agria med til at udvikle dyrehold, dyrehelbred og bidrager til veterinærmedicinsk forskning. Agria Dyreforsikring er en filial af Försäkringsaktiebolaget Agria (publ) (Agria Djurförsäkring). Ud over Danmark har Agria også virksomhed i Sverige, Norge, Finland, Tyskland, Frankrig, Irland og England.

Følg pressemeddelelser fra Agria Dyreforsikring

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Agria Dyreforsikring

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye