Europabevægelsen, SSW og BDN i åbent brev til Mette Frederiksen: Mindretallene skal ind i regeringsgrundlaget
5.5.2026 12:43:11 CEST | Europabevægelsen | Pressemeddelelse
Europabevægelsen, Sydslesvigsk Vælgerforenings landdagsgruppe og Bund Deutscher Nordschleswigeropfordrer i et åbent brev statsminister Mette Frederiksen til at sikre, at de danske og tyske mindretal nævnes eksplicit i det kommende regeringsgrundlag.

Opfordringen kommer midt i regeringsforhandlingerne og i en tid, hvor Danmark og Europa står over for store sikkerhedspolitiske og geopolitiske udfordringer.
Ifølge de tre organisationer bliver mindretallene på begge sider af den dansk-tyske grænse for ofte taget for givet, selv om de spiller en central rolle både kulturelt, historisk og strategisk.
“Vi taler i Danmark meget om behovet for nye alliancer i en urolig verden, men vi overser ofte det stærke fællesskab, vi allerede har lige syd for grænsen. Mindretallene er ikke kun historie. De er en levende del af det danske fællesskab og en vigtig bro mellem Danmark og Tyskland,” siger Jens-Kristian Lütken, formand for Europabevægelsen.
I brevet peger Europabevægelsen, SSW-landdagsgruppen og BDN på, at samlivet mellem mindretal og flertal i det dansk-tyske grænseland er en europæisk model for fredelig sameksistens, gensidig respekt og samarbejde.
De tre organisationer ønsker, at en kommende regering forpligter sig til at styrke kendskabet til mindretallenes historie og rolle, blandt andet i undervisning, kultur og det politiske samarbejde mellem Danmark og Tyskland.
“Det dansk-tyske grænseland er et forbillede i Europa. Det viser, at nationale mindretal ikke behøver være en kilde til konflikt, men kan være en styrke for demokrati, samarbejde og tillid mellem lande. Netop derfor bør mindretallene nævnes i regeringsgrundlaget,” lyder det i brevet.
Opfordringen kommer samtidig med, at Tyskland gradvist påtager sig et større politisk og militært lederskab i både EU og NATO. Ifølge organisationerne gør det relationen mellem Danmark, Tyskland og mindretallene endnu vigtigere.
“En stærk relation til mindretallene er også en stærk relation til vores vigtigste europæiske nabo. I en tid med krig i Europa og voksende behov for tætte alliancer bør Danmark styrke de bånd, vi allerede har,” siger Jens-Kristian Lütken.
Det åbne brev er underskrevet af Europabevægelsen, Sydslesvigsk Vælgerforenings landdagsgruppe og Bund Deutscher Nordschleswiger.
For yderligere kommentarer
Kontakt:
Jens-Kristian Lütken
Landsformand, Europabevægelsen
+45 30 91 98 00
Kontakter
Jens-Kristian LütkenFormandEuropabevægelsen
Tlf:+45 30 91 98 00Jens-Kristian_Lutken@kk.dkMikael FreitagPresseansvarlig
Tlf:+45 52 66 73 10mfp@europabevaegelsen.dkOm Europabevægelsen
Fælles udfordringer kræver fælles løsninger. Europabevægelsen ønsker et tæt europæisk samarbejde.
Følg pressemeddelelser fra Europabevægelsen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Europabevægelsen
10 år efter Brexit: Efter et årti med politisk selvskade og ustabilitet, så bør vi tilbyde briterne en hurtig vej tilbage til EU23.6.2026 05:59:00 CEST | Pressemeddelelse
23. juni 2026 er det ti år siden, briterne til de flestes overraskelse stemte sig ud af EU. Og som et andet Sankthansbål, er såvel politisk stabilitet som økonomisk fremgang i Storbritannien futtet af og forsvundet op i den mørkeblå aftenhimmel.
Danmark bør hjælpe med genopbygning af bombet ukrainsk kulturarv15.6.2026 12:22:11 CEST | Pressemeddelelse
Natten til mandag 15. juni bombede Rusland klosteret Petjerska Lavra i Kyiv med fuldt overlæg. Klosteret er et stykke næsten tusind år gammel uerstattelig Unesco Verdenskulturarv, der beskrives som symbol på Ukraines åndelige historie, og som Europabevægelsen nu opfordrer Danmark til at hjælpe med genopførelsen af.
Europabevægelsen på Folkemødet: Mens vi mødes på Bornholm, opruster Rusland i Østersøen11.6.2026 09:38:08 CEST | Pressemeddelelse
Mens tusindvis af danskere er samlet på Bornholm til årets Folkemøde, advarer Europabevægelsens landsformand Jens-Kristian Lütken om, at Rusland i disse uger opruster militært langs grænserne til Norden og Baltikum. Han kræver, at den kommende regering gør Europas sikkerhed til en absolut topprioritet.
Europabevægelsen viser flaget ved stor international sikkerhedskonference i Odesa29.5.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
På trods af at Ukraine er et land i krig, rejser en bredt sammensat dansk delegation på 14 personer i denne uge til Odesa. De skal deltage i Black Sea Security Forum, en stor tre-dages sikkerhedskonference med over 650 deltagere fra mere end 40 lande Europabevægelsen ønsker med deltagelsen at bidrage til at fokus på Ukraine fra dansk side øges i den kommende tid, da krigen nærmer sig en afgørende fase. En fase som kan få afgørende betydning for vores kontinent og hvor sikkert vi kan føle os herhjemme.
Europabevægelsen genbekræfter formandskab9.5.2026 15:00:00 CEST | Pressemeddelelse
På Europabevægelsens landsmøde den 9. maj er formandskabet blevet genvalgt. Jens-Kristian Lütken fortsætter som landsformand, mens Bente Sorgenfrey og Sinne Conan er genvalgt som næstformænd.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum