Brud på persondatasikkerheden
5.5.2026 11:52:19 CEST | Kolding Kommune | Pressemeddelelse
Kolding Kommune har konstateret et brud på persondatasikkerheden i forbindelse med en medarbejders uberettigede opslag i et af kommunens fagsystemer.
Kolding Kommune har konstateret et brud på persondatasikkerheden i forbindelse med en medarbejders uberettigede opslag i et af kommunens fagsystemer.
En intern gennemgang af logfiler har vist, at den pågældende medarbejder har foretaget en række opslag, som ikke vurderes at være arbejdsrelaterede.
Medarbejderen er blevet bortvist, og sagen er anmeldt til Sydøstjyllands Politi.
Kolding Kommune har i overensstemmelse med gældende regler indberettet bruddet til Datatilsynet og er i gang med at underrette de berørte borgere direkte.
Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt at fastslå, om de tilgåede oplysninger – det være sig navn, adresse og personnummer - er blevet misbrugt, men det kan ikke udelukkes. Kommunen opfordrer derfor berørte borgere til at være opmærksomme på eventuelt misbrug af deres personoplysninger.
Kolding Kommune tager sagen særdeles alvorligt og har iværksat relevante tiltag for at forebygge og begrænse risikoen for at lignende hændelser kan ske.
Kontakter
Økonomichef John Burchardt, Mobil: 29250368, jobu@kolding.dk
Om Kolding Kommune
Som regionens naturlige centrum for trafik, erhverv og kultur byder Kolding på over 55.000 arbejdspladser, et UNESCO anerkendt designmiljø samt historiske vartegn som Koldinghus og Trapholt. Kolding Kommune dækker et areal på ca. 605 km² og har omkring 95.900 indbyggere.
Følg pressemeddelelser fra Kolding Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Kolding Kommune
Kolding Kommune vil spørge modtagere af madservice om deres tilfredshed14.8.2026 08:20:51 CEST | Pressemeddelelse
Senior- og Sundhedsudvalget vil have et bedre indblik i, hvordan borgere i eget hjem oplever den mad, de får leveret. Derfor vil kommunen gennemføre tilfredshedsundersøgelse blandt alle borgere, der modtager kommunal madservice i eget hjem.
Kolding bliver værtsby for finalerne i Netto Skolepokalen 202713.8.2026 15:06:56 CEST | Pressemeddelelse
Årets største fodboldfest for skolebørn rykker til Kolding. I slutningen af april næste år danner Kolding Stadion rammen om to finalekampe og en festlig finaledag, der skal engagere lokale børn og unge i fodbold, bevægelse og fællesskab.
Esbjergvej spærres midlertidigt ved fiskesø12.8.2026 08:34:51 CEST | Pressemeddelelse
Fra 20. august og en uge frem vil den trafikerede Esbjergvej være lukket for gennemkørsel vest for Hvilested Lystfiskersøer, mens der etableres en ny underføring af Truds Å.
Indvielse af Klostergade og Lille Brostræde efter forskønnelse10.8.2026 10:22:40 CEST | Pressemeddelelse
To historiske gader i Kolding bymidte – Klostergade og Lille Brostræde – har siden oktober gennemgået en omfattende renovering og forskønnelse. Mandag den 17. august, kl. 16-17, indvies det nye kvarter med taler, fremvisning af nyt kunstværk, artisttalk, musik og drinks. Alle er velkommen.
Sidste del af Klostergade får ny belægning – trafikken påvirkes5.8.2026 15:23:53 CEST | Pressemeddelelse
I uge 33 får Klostergade ny belægning på strækningen mellem Munkegade og Gråbrødregade i Kolding. Hele ugen vil Klostergade være spærret for al biltrafik, der vil ikke være adgang til parkeringskælderen Klostergade 16 for bilister, og arbejdet kommer til at påvirke varelevering og beboerkørsel i flere af bymidtens gågader.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum