Angela Chang udnævnt til professor i global sundhedsøkonomi og målemetoder ved SDU
5.5.2026 16:25:04 CEST | Syddansk Universitet | Pressemeddelelse
Ny professor skal styrke forskningen i globale sundhedsuligheder og udvikle bedre metoder til at måle sygdom og livskvalitet. Målet er at skabe viden, der kan bruges i sundhedspolitik og internationale indsatser.

Om professoratet
Angela Chang er udnævnt til professor i global sundhedsøkonomi og målemetoder (engelsk: Global Health Economics and Metrics) ved Syddansk Universitet.
Hun forsker i, hvordan sundhed og sygdom varierer på tværs af befolkningsgrupper og lande – og hvordan konsekvenserne af sygdom rækker langt ud over det rent helbredsmæssige. Hendes arbejde handler blandt andet om ulighed i levealder, årsager til tidlig død og hvordan sygdom påvirker menneskers økonomi, familieliv og livskvalitet.
Et centralt mål er at udvikle bedre måder at måle sundhed på – også når det gælder ikke-dødelige sygdomme. Samtidig arbejder hun med aktuelle problemstillinger som kønsforskelle i sundhed og konsekvenser af klimaforandringer for sårbare grupper.
Forskningen bygger på analyser af store datamængder og internationale samarbejder, blandt andet i Danmark, Uganda og Taiwan. Den skal bidrage med ny viden, som kan understøtte beslutningstagere, organisationer og sundhedssystemer.
Hvor professoratet er forankret
Professoratet er forankret ved forskningscentre DaCHE, Dansk Center for Sundhedsøkonomi, Institut for Sundhedstjenesteforskning, Syddansk Universitet.
Angela Chang kommer fra en stilling som lektor og vil fortsat undervise og vejlede, blandt andet på ph.d.-niveau inden for global sundhed. Hun arbejder også på at styrke tværfaglig uddannelse på tværs af blandt andet epidemiologi, økonomi og datavidenskab.
Udnævnelsen træder i kraft 1. maj 2026.
Om den faglige profil
Angela Chang er kvantitativ forsker med fokus på global sundhed og sundhedsøkonomi. Hun har publiceret en række videnskabelige artikler og deltager i flere internationale forskningssamarbejder.
Hun bidrager blandt andet til globale initiativer som Lancet Commission on Investing in Health og arbejder med analyser af sundhedssystemers performance. I Danmark deltager hun i faglige netværk og bidrager til policy-diskussioner om global sundhed samt seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder.
Et vigtigt fokus for hende er at uddanne næste generation af forskere og styrke internationale forskningsmiljøer.
Fakta – personlig profil
Navn: Angela Chang
Titel: Professor in Global Health Economics and Metrics
Arbejdssted: Syddansk Universitet
Privat: Bor i København med sin mand og deres tre døtre
Kontakt: achang@health.sdu.dk
Kontakter
Tomas HomburgChefkonsulentDet Sundhedsvidenskabelige Fakultet
Tlf:60113059thomburg@health.sdu.dkBilleder

Links
Følg pressemeddelelser fra Syddansk Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Syddansk Universitet
SDU-forskere gentænker næsten 100 år gammel energiteknologi13.8.2026 13:01:25 CEST | Pressemeddelelse
Ved at kombinere to kendte teknologier på en ny måde har forskere fra Syddansk Universitet udviklet en komponent, der både øger effektiviteten og giver ingeniører en helt ny mulighed for at optimere termiske energisystemer. De første laboratorieresultater viser forbedringer på op til 12,3 procent.
Sigurd Lauridsen udnævnt til professor i mental sundhedsetik ved SDU11.8.2026 11:37:17 CEST | Pressemeddelelse
Ny professor skal styrke forskningen i etiske problemstillinger inden for mental sundhed og bidrage til udvikling af viden, der kan forbedre livet for mennesker med demens, psykisk sygdom og deres pårørende.
Sådan taler vi om motion med mennesker med kronisk sygdom10.8.2026 12:01:06 CEST | Pressemeddelelse
Mange mennesker med kronisk sygdom oplever, at råd om fysisk aktivitet kan virke overvældende eller give dårlig samvittighed. Men måden, sundhedsprofessionelle taler om fysisk aktivitet på, kan have stor betydning for, om patienter føler sig motiverede og trygge ved at være aktive.
Kapløb med tiden skal give Danmark nye våben mod "Larven fra Helvede"9.8.2026 12:07:00 CEST | Pressemeddelelse
Droner, termiske kameraer og kunstig intelligens kan blive fremtidens hjælp i kampen mod egeprocessionsspinneren. Derfor skynder forskere fra Syddansk Universitet sig netop nu ud sammen med kommunale bekæmpelseshold for at indsamle den viden, der skal gøre fremtidens løsninger mulige. Om få uger er larverne væk for i år – og dermed også chancen for at studere dem i naturen.
Stine Bjerrum Møller udnævnt til professor i klinisk psykologi og recovery i psykiatrisk praksis ved SDU3.8.2026 11:28:20 CEST | Pressemeddelelse
Nyt professorat skal styrke forskningen i personlig recovery og udvikle evidensbaseret, patientnær psykologisk behandling, der giver mennesker med mentale helbredsproblemer bedre muligheder for at leve et meningsfuldt liv på egne præmisser.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum