Stigende energipriser og højere tilskud øger efterspørgslen på varmepumper markant
5.5.2026 11:34:45 CEST | 3byggetilbud.dk | Pressemeddelelse
Stigende olie- og energipriser samt et forhøjet statsligt tilskud fik efterspørgslen på luft-vand varmepumper til at stige 80 procent i årets første fire måneder.

Efterspørgslen på varmepumper er steget markant i starten af 2026. Nye tal fra 3byggetilbud.dk viser, at interessen for luft-vand varmepumper er steget med 80 procent, mens luft-luft varmepumper er steget med 64 procent sammenlignet med samme periode sidste år.
Udviklingen sker i en periode med stigende energi- og oliepriser som følge af krigen i Iran og en usædvanligt kold start på året. Samtidig er det statslige tilskud til luft-vand varmepumper hævet fra 17.000 til 27.000 kroner.
“For langt de fleste boligejere er det økonomien, der driver beslutningen. Geopolitiske uroligheder og stigende energipriser slår hurtigt igennem på efterspørgslen – og med et højere tilskud bliver varmepumper endnu mere attraktive,” siger Maria Sauer Carlsen, kommunikationschef hos 3byggetilbud.dk.
Luft-vand varmepumper trækker væksten
Efterspørgslen på luft-vand varmepumper er steget med 80 procent i perioden januar til april 2026 sammenlignet med samme periode året før.
“Det er boligejere med olie- eller gasfyr, der nu tager skridtet og skifter til varmepumpe. Kombinationen af en kold vinter, stigende energipriser og et højere tilskud gør det svært at blive ved med at udskyde beslutningen,” siger Maria Sauer Carlsen.
2026 er sidste år for Varmepumpepuljen i sin nuværende form. Fra 2027 er der afsat 555 millioner kroner til varmepumpestøtte, men den endelige model er endnu ikke fastlagt.
“Vi ved, at der kommer ny støtte fra 2027, men formen er endnu ikke fastlagt. For boligejere, der overvejer en varmepumpe, eller som allerede har fået tilsagn om støtte, giver det god mening at handle nu,” siger Maria Sauer Carlsen.
Luft-luft følger med
Efterspørgslen på luft-luft varmepumper er steget med 64 procent i årets første fire måneder sammenlignet med 2025.
“Vi ser også en stor interesse for luft-luft varmepumper. Her er det enten til sommerhuse eller som sekundær varmekilde i eksempelvis kælderen, udhuset eller garagen,” siger Maria Sauer Carlsen.
Fakta
- Opgørelsen er baseret på opgaver oprettet via 3byggetilbud.dk i perioden 1. januar – 30. april 2026 sammenlignet med samme periode i 2025
- Luft-vand varmepumper: stigning på 80 procent
- Luft-luft varmepumper: stigning på 64 procent
- Tilskud til luft-vand varmepumper er i 2026 hævet fra 17.000 til 27.000 kroner via Varmepumpepuljen
- 2026 er sidste år for Varmepumpepuljen i sin nuværende form
- VVS-installatører er den mest efterspurgte branche på 3byggetilbud.dk i Q1 2026
- 3byggetilbud.dk formidlede i 2025 mere end 70.000 bygge- og renoveringsopgaver
Kontakter
Maria Sauer CarlsenKommunikationschef3byggetilbud.dk A/S
Presse- og kommunikationschef hos 3byggetilbud.dk A/S, der også står bag Andelsportal.dk, Energihjem.dk og 3byggetilbud Match.
Michelle NielsenKommunikationskoordinator3byggetilbud.dk
Tlf:2715 1773mln@3byggetilbud.dk3byggetilbud.dk
3byggetilbud.dk A/S er stiftet i år 2000 og står bag portalerne 3byggetilbud.dk, 3byggetilbud Match, Energihjem.dk og Andelsportal.dk. 3byggetilbud.dk A/S er i dag Danmarks største formidler af byggeopgaver. Via 3byggetilbud.dk formidles mere end 70.000 bygge- og renoveringsopgaver årligt til et landsdækkende netværk af 2.100 håndværker-firmaer.
Følg pressemeddelelser fra 3byggetilbud.dk
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra 3byggetilbud.dk
Badeværelser bliver markant dyrere: Prisen er steget 43 procent på ét år15.7.2026 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Nye tal fra Håndværkerindekset viser, at badeværelsesrenovering er den håndværkerydelse, der er steget mest i pris det seneste år. Samtidig er maler-, tømrer- og murerarbejde blevet markant dyrere.
Danskerne skifter taget: Antallet af tagentrepriser stiger 45 procent på et år10.7.2026 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Håndværkerindekset for 2. kvartal 2026 viser, at tagentrepriser steg 45 procent på et år. Samtidig er et nyt tag nu den dyreste håndværkerydelse i indekset med en medianpris på 252.000 kroner
Tagudskiftning er den mest efterspurgte håndværkeropgave på Sjælland9.7.2026 13:38:22 CEST | Pressemeddelelse
Nye tal fra Håndværkerindekset viser, at tagentrepriser for første gang er den største håndværkerkategori i Region Sjælland. Efterspørgslen er steget 90 procent på et år - selv om en tagentreprise typisk koster omkring 252.000 kroner.
Tre gange så mange danskere vil have en varmepumpe, der kan køle, efter hedebølge1.7.2026 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Markedet for sommerkøling med varmepumper er brandvarmt lige nu, viser nye tal fra 3byggetilbud.dk.
Stor efterspørgsel på elektrikere, men på Fyn stikker det helt af19.6.2026 12:53:48 CEST | Pressemeddelelse
Efterspørgslen på autoriserede elinstallatører stiger over hele landet. Men på Fyn er udviklingen markant større end alle andre steder - og nu søger 3byggetilbud.dk flere elinstallatører, der tager opgaver på Fyn for at følge med.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum