Københavns Professionshøjskole

Ny bestyrelse på Københavns Professionshøjskole

5.5.2026 08:11:15 CEST | Københavns Professionshøjskole | Pressemeddelelse

Del

Trine Ladekarl Nellemann ny formand – fokus på den gode undervisning og dagligdag for KP’s studerende og medarbejdere samt på brobygning og flere studerende til professionsuddannelserne

Trine Ladekarl Nellemann, formand for Københavns Professionshøjskole
Trine Ladekarl Nellemann, formand for Københavns Professionshøjskole Pressefoto

Københavns Professionshøjskole (KP) har udpeget en ny bestyrelse for de kommende fire år. Med omkring 19.000 studerende er KP en af landets største uddannelsesinstitutioner inden for velfærdsprofessionerne. Trine Ladekarl Nellemann tiltræder som formand og afløser Jesper Fisker, mens Stina Vrang Elias indtræder som næstformand.

Trine Ladekarl Nellemann er rektor på NEXT Vestskoven Gymnasium og har ledet den nationale ekspertgruppe, der har udarbejdet anbefalingerne til fagligt indhold i den kommende EPX. Med den baggrund får KP en formand med indgående kendskab til en reform, der vil præge fremtidens uddannelsesveje – og ikke mindst rekrutteringen til professionsuddannelserne.

Som næstformand indtræder Stina Vrang Elias, adm. direktør i Tænketanken DEA. Sammen skal de to sætte retningen for bestyrelsens arbejde i de kommende år.

Trine Ladekarl Nellemann glæder sig til at sikre det gode samarbejde i den samlede bestyrelse.

“Vores allervigtigste opgave er den gode undervisning og dagligdag for KP’s studerende og medarbejdere”, siger hun.

Hun fremhæver også brobygning og sammenhængen til både EPX og STX som centrale indsatser i de kommende år. Her har Københavns Professionshøjskole i forvejen arbejdet med projekt Faglig Bro.

“Vi skal skabe attraktive uddannelsesveje, hvor teori og praksis spiller sammen – og hvor de unge kan se en klar vej videre. Det kræver et tæt samspil mellem ungdomsuddannelserne, professionsuddannelserne og aftagerne,” siger hun.

KP’s rektor, Anne Vang Rasmussen, deler forventningerne til det kommende samarbejde.

“Vi står midt i en vigtig udvikling af vores uddannelser, hvor politikerne har vedtaget en stor reform af både grunduddannelser og videreuddannelser samt nye professionsmasteruddannelser. Bestyrelsen får en central rolle i at sikre, at de lander godt – og at endnu flere får øje på de muligheder, vores uddannelser åbner,” siger hun.

Den samlede bestyrelse består af:

  • Trine Ladekarl Nellemann (formand), rektor på NEXT Vestskoven Gymnasium
  • Stina Vrang Elias (næstformand), adm. direktør, Tænketanken DEA
  • Niels Würgler Hansen, hospitalsdirektør, Herlev og Gentofte Hospital
  • Mikkel Harder Sørensen, rektor på Tårnby Gymnasium & HF
  • Anne-Marie Engel, uddelingschef, LEO Fondet, bestyrelsesmedlem IDC
  • Thomas Garfort, skoleleder på Kongeskærskolen
  • Jesper Würtzen, borgmester i Ballerup Kommune
  • Carsten Gylling, adm. direktør, Sputnik
  • Kristian Lauta, prorektor for uddannelse på Københavns Universitet
  • Thomas Berlin Hovmand, børne- og kulturdirektør i Gladsaxe Kommune
  • Regitze Flannov, medlem af hovedbestyrelsen og kredsformand, Danmarks Lærerforening
  • Maja Grage, lektor, pædagoguddannelsen, Københavns Professionshøjskole
  • Gitte Funch Henriksen, lektor, læreruddannelsen, Københavns Professionshøjskole
  • Ida Friis Christoffersen, socialrådgiverstuderende, Københavns Professionshøjskole
  • Nanna Dyrholm Laugaard, lærerstuderende, Københavns Professionshøjskole

For yderligere oplysninger:

Trine Ladekarl Nellemann, bestyrelsesformand, Københavns Professionshøjskole, tlf.: 40 97 91 47

Anne Vang Rasmussen, rektor, Københavns Professionshøjskole, tlfl: 20 69 13 93

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Trine Ladekarl Nellemann, formand for Københavns Professionshøjskole
Trine Ladekarl Nellemann, formand for Københavns Professionshøjskole
Pressefoto
Download
Anne Vang Rasmussen, rektor, Københavns Professionshøjskole
Anne Vang Rasmussen, rektor, Københavns Professionshøjskole
Københavns Professionshøjskole
Download
Campus Carlsberg, Københavns Professionshøjskole
Campus Carlsberg, Københavns Professionshøjskole
Pressefoto: Københavns Professionshøjskole
Download

Links

Fakta om Københavns Professionshøjskole

Københavns Professionshøjskole (KP) er med mere end 19.000 studerende en af de største videregående uddannelsesinstitutioner i Danmark. KP uddanner fremtidens pædagoger, sygeplejersker, lærere, socialrådgivere, fysioterapeuter, jordemødre og mange flere. I alt udbyder vi 23 praksisnære videregående uddannelser – også kaldet professionsbacheloruddannelser.

Hos os er livslang læring og karriereveje særligt i fokus. Det betyder, at vi har et rigt udbud af videreuddannelser, ligesom vi også tilbyder merit- og sporskifteuddannelser, som typisk tages senere i livet. Derudover bedriver vi praksisnær og anvendelsesorienteret forskning inden for de områder, vi uddanner i og til. På den måde udvikler vi ny viden, som bruges i vores undervisning, bidrager til udvikling af vores fagprofessioner og er med til at løse nogle af samfundets største udfordringer.

Følg pressemeddelelser fra Københavns Professionshøjskole

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Københavns Professionshøjskole

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye