Anders Adelhorst tiltræder som Chief of Staff i KMD
4.5.2026 13:35:17 CEST | KMD A/S | Pressemeddelelse
KMD ansætter Anders Adelhorst som Chief of Staff og ansvarlig for et nyetableret Corporate Affairs-område, der skal sikre sammenhæng mellem strategi, eksekvering og KMDs position i samfundet.

Det nyoprettede Corporate Affairs-område får en central rolle i at sikre fremdrift i KMDs transformation og styrke sammenhængen mellem strategi, eksekvering, ekstern positionering og kunder. Ansættelsen kommer som følge af en ny organisering og strategi, der skal styrke virksomhedens rolle i samfundet.
Anders Adelhorst kommer med en stærk profil indenfor kommunikation, forretning og samfundsdagsordener. Han har tidligere haft ledende roller i bl.a. Microsoft, Danske Bank og konsulenthuset Rud Pedersen.
“Jeg er meget glad for at få Anders med om bord. Han kommer med dokumenteret erfaring med at drive transformation i komplekse organisationer og samtidig styrke den strategiske retning og eksekvering. Det er præcis den kombination, vi har brug for, og det bliver en vigtig del af, at vi skal levere endnu større værdi til vores kunder,” siger CEO i KMD, Thomas Jul.
Kunderne er omdrejningspunktet i KMDs nye strategi, der nu skal omsættes til konkrete resultater. Det stiller krav til tydelig prioritering, stærk eksekvering og en klar retning på tværs af organisationen. Med etableringen af området Corporate Affairs samler KMD strategi, transformation, governance og ekstern positionering i ét område under Anders Adelhorsts ledelse i reference til CEO Thomas Jul.
"Jeg har kendt KMD udefra i mange år, både fra min erfaring i branchen og som bruger af løsninger, der præger hverdagen for rigtig mange danskere. Det er kritisk infrastruktur, og det forpligter. Jeg træder ind på et tidspunkt, hvor virksomheden har ambitioner om at spille en endnu større rolle for både samfund og kunder, og for at lykkes kræver det disciplineret eksekvering og en stærkere position i de dagsordener, der former vores marked. Det er en opgave, jeg kender godt fra min karriere, og jeg glæder mig til at være med til at forme det i Corporate Affairs," siger Anders Adelhorst.
Anders Adelhorst er tiltrådt stillingen mandag d. 4. maj.
Kontakter
Marc GeertsenSenior Press and Communications AdvisorKMD Group
Tlf:28894018gmg@kmd.dkBilleder
Om KMD A/S
KMD er en af Danmarks førende it-virksomheder og har i over 50 år leveret innovative it-løsninger, der understøtter både det offentlige og private erhvervsliv. Med dyb domæneviden hjælper KMD med at effektivisere arbejdsgange, forbedre beslutningsprocesser og sikre brugervenlige løsninger til gavn for samfundet. KMD leverer digitale løsninger, der skaber værdi for borgere og virksomheder. Fra komplekse kommunale systemer i folkeskoler og sundhedsplejen til avancerede dataanalyser i energisektoren og store vigtige it-infrastrukturer i staten.
Følg pressemeddelelser fra KMD A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra KMD A/S
KMD justerer ledelsen for at eksekvere på ny strategi9.4.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Med ændringer i ledelse og organisering tager KMD næste skridt i realiseringen af virksomhedens nye strategi og målsætning om at levere endnu større værdi for kunderne.
Ny strategi: Samfundet har brug for stærke og ansvarlige it-leverandører11.3.2026 13:04:03 CET | Pressemeddelelse
I over 50 år har KMD spillet en central rolle i at gøre Danmark til et af verdens mest digitaliserede lande. Nu tager KMD hul på et nyt kapitel med en strategi, der skal styrke virksomhedens rolle i samfundet.
KMD skal levere nyt og mere automatisk økonomisystem til Vejle Kommune14.1.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Med en ny aftale samler Vejle Kommune sin digitale administration inden for løn, vagtplanlægning, økonomi og debitor hos KMD. Det giver kommunen nye muligheder for at forbedre kvaliteten og brugeroplevelsen i den administrative styring.
KMD udpeger to nye direktionsmedlemmer forud for ny strategiperiode7.1.2026 08:30:00 CET | Pressemeddelelse
Det er to erfarne erhvervsprofiler, som fra begyndelsen af 2026 indtager rollerne CPO og CFO i KMD Group.
Aalborg Kommune vælger KMD Nexus til voksensocialområdet6.1.2026 11:21:10 CET | Pressemeddelelse
Mere tid til kerneopgaven. Det er målet for voksensocialafdelingen i Aalborg Kommune og baggrunden for valget af KMD Nexus som ny digital platform på området.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


