Presseinvitation til første spadestik i Sanse-Nyttehaven
4.5.2026 15:25:37 CEST | Regionshospitalet Gødstrup | Presseinvitation
Invitation af pressen til 1. spadestik-arrangement på Regionshospitalet Gødstrup

Drømmen om at skabe et uderum, som er helende og afstressende for patienter, pårørende og personale, og som har konkret nytteværdi i forhold til produktion af mad til patienter og personale, er nu ved at blive en realitet på Regionshospitalet Gødstrup.
Idéen har været på tegnebrættet i flere år, og hospitalets kantine, Havens Madhus, har allerede fået sit navn derefter. Nu sættes arbejdet i gang takket være donationer fra Villum Fonden samt fra Region Midtjylland.
Tanken er, at der skal produceres frugt og grønt i haven, der kan bruges som supplement i produktionen af maden til patienter og i kantinen. Derudover vil haven og bygningerne kunne bruges af patienter og behandlere til samtaler eller aktiviteter, og til forskellige arrangementer for hele hospitalet – fx pårørende arrangementer/tilbud.
Når sanse- og nyttehaven og de tilhørende bygninger er færdige, vil det være et sted, hvor patienter, pårørende og personalet kan få et pusterum fra hospitalets travlhed.
Ønsket er desuden, at Sanse- og Nyttehaven skal være et sted, hvor udsatte borgere kan deltage i havearbejdet som en meningsgivende hverdagsaktivitet.
Selve arrangementet:
Tid: Mandag den 11. maj 2026 kl. 14.45 – 15.15
Sted: Bag Pietas-bygningen på Regionshospitalet Gødstrup.
Parkering: ved kapellet på Kapelvej 20, 7400 Herning.
Bemærk: Praktisk fodtøj anbefales.
Selve spadestikket vil blive udført af repræsentanter fra Regionshospitalet Gødstrup, samt af politikere fra Regionsråd og Sundhedsråd Vestjylland.
Sundheds, og Hospitalsdirektør Lasse P. Hansen er vært for arrangementet.
Regionsrådeformand Anders G. Christensen vil holde en tale.
Efter selve spadestikket vil der være en lille forfriskning.
Tilmelding: kontakt kommunikationskonsulent Dorthe Gærup Olesen: dogani@rm.dk / tlf: 61379386
Fakta om projektet
Regionsrådet bevilligede den 29. maj 2024 etableringen af en sanse- og nyttehave ved Regionshospitalet Gødstrup, finansieret af Villum Fonden (4,635 mio. kr.), Region Midtjylland (1,076 mio. kr.) og en privat donation (0,44 mio. kr.).
Haven skulle oprindeligt give hospitalets brugere adgang til grønne omgivelser og levere frugt og grønt til produktionskøkkenet, men formålet er siden udvidet med drømmen om at kunne rumme et forebyggende og rehabiliterende socialt tilbud hvor psykisk sårbare og socialt udsatte borgere i fællesskab deltager i havearbejde for at styrke trivsel og livsmestring.
Udvidelsen har krævet ekstra faciliteter i form af en lille bygning med opholdsrum, toilet og tekøkken, så tilbuddet kan drives hele året. Disse faciliteter var ikke indeholdt i den oprindelige bevilling, men er blevet muligt ved en tillægsbevilling fra Region Midtjylland.
Nøgleord
Kontakter
Dorthe Gærup OlesenKommunikation, Regionshospitalet Gødstrup
Tlf:61379386dogani@rm.dkOm Regionshospitalet Gødstrup
Regionshospitalet Gødstrup er Region Midtjyllands hospital for de cirka 300.000 borgerne i Herning, Holstebro, Ikast-Brande, Lemvig, Ringkøbing-Skjern og Struer kommuner.
Ud over Gødstrup har hospitalet klinikker i Holstebro, Lemvig, Ringkøbing og Tarm.
Følg pressemeddelelser fra Regionshospitalet Gødstrup
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Regionshospitalet Gødstrup
Ny professor sætter fokus på forskning i arbejdslivet30.4.2026 08:30:01 CEST | Pressemeddelelse
Karin Biering, fysioterapeut, lektor og ph.d. ved Institut for Klinisk Medicin, Aarhus Universitet og Universitetsklinik for Arbejds- og Miljømedicin, Regionshospitalet Gødstrup, er udnævnt til hospitalets 9. professor.
Borgere i Lemvig og Herning kan nu få antibiotika direkte i blodåren derhjemme20.4.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter gode erfaringer i Ringkøbing-Skjern Kommune kan borgere i Lemvig og Herning nu få antibiotika direkte i blodåren i eget hjem ved udvalgte infektioner uden indlæggelse først. Det kan skåne borgerne for en akut indlæggelse og samtidig give et mere trygt behandlingsforløb.
Tæt samarbejde mellem hospital og kommuner får patientskole til at lykkes16.4.2026 07:24:58 CEST | Pressemeddelelse
I en forsøgsordning arbejder Regionshospitalet Gødstrup tæt sammen med Struer og Herning kommuner om at give et tilbud til borgere, der har været ramt af en forbipasserende blodprop, og som ellers risikerer at falde mellem stolene.
Oplev forskningen på Regionshospitalet Gødstrup den 20. april8.4.2026 07:01:44 CEST | Pressemeddelelse
Regionshospitalet Gødstrup inviterer til Forskningens Døgn for andet år i træk. Her kan borgere blandt andet få målt blodtryk, smage på patientmad og opleve, hvordan forskning bliver omsat til viden om sundhed, sygdom og behandling.
Årets LUP-resultat fra Regionshospitalet Gødstrup: Styrket samarbejde giver høj patienttilfredshed18.3.2026 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
Resultaterne af Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) 2025 viser, at den højeste tilfredshed findes blandt patienter, der indlægges akut. På otte ud af ni spørgsmål er resultatet bedre end landsgennemsnittet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum