Aarhus Universitet og VIA går sammen om at styrke erhvervskontakten for ingeniøruddannelser
4.5.2026 11:37:17 CEST | Aarhus Universitet Technical Sciences | Pressemeddelelse
Uddannelsesdekan for VIA’s ingeniøruddannelser i Horsens, Lotte Thøgersen, bliver i en del af sin arbejdstid udlånt til Aarhus Universitet, hvor hun skal styrke samarbejdet om uddannelser med erhvervslivet.

Tidligere på året indgik Aarhus Universitet og VIA University College en partnerskabsaftale, som skal gøre det muligt for de to institutioner at tiltrække flere ingeniørstuderende, som er meget efterspurgt af det regionale erhvervsliv i Midtjylland.
Nu bliver aftalen udvidet, så VIA’s dekan for ingeniøruddannelser, Lotte Thøgersen, fremover vil bruge en del af sin arbejdstid som erhvervschef på Faculty of Technical Sciences på Aarhus Universitet. Aftalen gælder for de kommende to år, hvor Lotte Thøgersen især skal arbejde med de erhvervsrettede aktiviteter på de nye erhvervskandidat-uddannelser.
”Vi vælger en fælles satsning mellem VIA og Aarhus Universitet, fordi det giver de bedste muligheder for et ligeværdigt samarbejde mellem de to institutioner og de bedste muligheder for at skabe sammenhængende uddannelser på ingeniørområdet til gavn for erhvervslivet,” siger Eskild Holm Nielsen, der er dekan på Faculty of Technical Sciences, Aarhus Universitet.
Samarbejdsaftalen betyder blandt andet, at diplomingeniører fra VIA University College, der uddannes i Horsens, får mulighed for at læse direkte videre på en relevant kandidatuddannelse på Aarhus Universitet. I første omgang fokuserer samarbejdet på to uddannelser med specialisering i cybersikkerhed og i klima, forsyning og vandteknologi, og det kommer de midtjyske virksomheder til gavn, forklarer Lotte Thøgersen:
”Ved at samarbejde om erhvervskontakten kan VIA og Aarhus Universitet tiltrække og fastholde endnu flere af de talentfulde studerende, som teknologibaserede virksomheder i Region Midtjylland og resten af Danmark efterspørger. Vores mål er at komme endnu tættere på virksomhedernes behov og ønsker, og at tilbyde de studerende en mere erhvervsrettet og relevant uddannelse – alt sammen for at styrke Danmarks teknologiske udvikling,” siger Lotte Thøgersen.
Med de nye erhvervskandidatuddannelser kan virksomhederne ansætte en færdiguddannet diplomingeniør på deltid, samtidig med at han eller hun tager en kandidatuddannelse fra universitetet og arbejder med virksomhedens egne udviklingsprojekter på studiet.
Samarbejdet gælder både danske studerende og studerende fra EU.
Kontakter
Niels OlsenTeamleder, kommunikation, Faculty of Technical Sciences, Aarhus Universitet
Tlf:29691291niol@au.dkAnders AnkerstjerneKommunikationsrådgiverVIA University College
Tlf:87551532aank@via.dkLotte ThøgersenUddannelsesdekanVIA University College
Tlf:87554191lot@via.dkFølg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences
Sådan skal mini-organer afsløre, hvordan infektioner kan give kræft13.8.2026 06:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Forskere fra Aarhus Universitet vil bruge laboratoriedyrkede mini-organer til at undersøge, hvordan bakterier og virus ændrer menneskeligt væv og øger risikoen for kræft. Forskningen er en del af det europæiske TagTIC-projekt, og målet er at finde nye muligheder for forebyggelse og behandling.
Gæs gør mindre skade på vinterhvede end antaget10.8.2026 12:04:21 CEST | Pressemeddelelse
HØST: Vinterhvede kan kompensere for selv kraftig gåsegræsning om vinteren. Men fortsætter græsningen sent ind i foråret, falder både udbytte og kvalitet.
Danmark skal ikke vælge mellem flere grøntsager og et bedre vandmiljø24.7.2026 14:21:24 CEST | Pressemeddelelse
Danmark producerer stadig mindre frugt og grønt, mens importen vokser. Men forskningen peger på, at nye dyrkningssystemer kan mindske tabet af kvælstof og reducere klimaaftrykket uden at gå på kompromis med høje udbytter. Samtidig kan fremtidens danske frugt og grønt konkurrere på noget, som importerede varer har svært ved at matche: Kvalitet, gennemsigtighed og variation.
EU-forskere advarer om bestøverkrise i Europa8.7.2026 10:11:10 CEST | Pressemeddelelse
Et internationalt forskerhold advarer om, at Europa står over for en alvorlig bestøverkrise. En ny hvidbog præsenterer 15 konkrete anbefalinger til, hvordan tilbagegangen kan vendes.
Forskere foreslår ny arkitektur for EU’s pesticidregulering3.7.2026 10:10:18 CEST | Pressemeddelelse
Et nyt policy brief fra Horizon Europe-forskningsprojektet PollinERA foreslår et regionalt budgetsystem for pesticidregulering. Forslaget følger efter en nylig artikel i Science, hvor forskere advarer om, at EU’s Omnibus-forslag kan øge pesticidrisici.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum