Ny uddannelse får stærk start: 453 ansøgere til den første professionsmaster for lærere og pædagoger

Den første uddannelse på kandidatniveau på landets seks professionshøjskoler er kommet stærkt fra start. Da ansøgningsfristen udløb fredag kl. 12, havde hele 453 ansøgere søgt ind på de 300 studiepladser på professionsmasteruddannelsen i pædagogisk-psykologisk rådgivning, som udbydes fra sommeren 2026.

Professionsmasteren i pædagogisk-psykologisk rådgivning er en helt ny type praksisrettet uddannelse på kandidatniveau, der giver lærere og pædagoger et ekstra fagligt niveau af specialiseret viden og kompetencer, som kan bruges direkte i hverdagen i landets folkeskoler, fritidstilbud og dagtilbud.

“Det er en fantastisk start, at så mange har søgt ind på uddannelsen. Ikke mindst i lyset af, at uddannelsen først blev godkendt til ansøgning i slutningen af februar 2026. Søgetallene viser en tydelig efterspørgsel på de nye professionsmastere, og det er virkelig glædeligt, at 300 lærere og pædagoger nu får mulighed for at udvikle deres faglighed og stå endnu stærkere i arbejdet med børn og unges læring, trivsel og udvikling,” siger Camilla Wang, forperson for Danske Professionshøjskoler.

Hun peger samtidig på, at de nye professionsmasteruddannelser både skal gøre professionsuddannelserne mere attraktive og styrke kvaliteten i skoler, dag- og fritidsinstitutioner:

“Det er en klar win-win. Når vi investerer i videreuddannelse til lærere og pædagoger, styrker vi både deres faglige udvikling, vi gør lærer- og pædagogfaget mere attraktivt, og samtidig løfter vi kvaliteten i det pædagogiske arbejde med børn og unge.”

Flere professionsmastere på vej

Mens den første professionsmaster i pædagogisk-psykologisk rådgivning tager imod studerende allerede til sommer, følger der i de kommende år flere nye professionsmasteruddannelser til professionsbachelorer landet over.

Til næste sommer bliver det fx muligt for lærere at søge en ’professionsmaster i undervisning og skoleudvikling’. Og pædagoger får mulighed for at søge en pædagogfaglig professionsmaster. Frem mod 2028 forventer landets professionshøjskoler i alt at udvikle og udbyde fem professionsmasteruddannelser, herunder også en sundhedsfaglig og en socialfaglig professionsmaster.

”Den store interesse for den første professionsmasteruddannelse viser, at der er et klart behov for nye udviklingsveje i velfærdsprofessionerne. Både på det lærerfaglige og pædagogiske område. Men også på sundheds- og socialområdet, hvor vi er i fuld gang med at udvikle professionsmasteruddannelser, der også skal give bl.a. sygeplejersker og socialrådgivere et tydeligt udviklingsspor og stærkere muligheder for at bygge videre på deres faglighed,” siger Gitte Sommer Harrits, der er rektor på VIA University College og i spidsen for professionshøjskolernes fælles udviklingsarbejde med professionsmasteruddannelserne.

Fakta om professionsmasteruddannelser

• Professionsmasteruddannelser er en del af den politiske aftale ’Reform af de professions- og erhvervsrettede uddannelser’ fra marts 2025.
• Professionsmasteruddannelser er en etårig praksisrettet overbygningsuddannelse på kandidatniveau specielt målrettet professionsbachelorer og arbejdet i den borgernære velfærdssektor.

• En professionsmasteruddannelse har en praksisnær profil med fokus på praksis og anvendelse. Uddannelsen kobler teori og praksis tæt sammen, så viden og metoder får direkte relevans i arbejdet i og med praksis og afspejler behovet i professionerne. Uddannelsen er designet til, at dimittender kan vurdere og løse komplekse problemstillinger i den borgernære velfærd.
• Professionsmasteruddannelsen er en fuldtidsuddannelse, og de studerende modtager SU. Uddannelserne vil på sigt blive udbudt på både fuldtid og deltid.
• Der etableres i alt 300 pladser på professionsmasteruddannelser i 2026 stigende til 650 i 2028 fordelt på forventet fem professionsmasteruddannelser. Fra 2028 kan antallet af studiepladser, ifølge den politiske aftale, stige til op mod 1.200 pladser.