Kalundborg Havn

NOV udvider på Kalundborg Havn

13.5.2026 10:30:00 CEST | Kalundborg Havn | Pressemeddelelse

Del

Med yderligere 7.650 kvadratmeter udvider NOV sine aktiviteter på Kalundborg Havn, hvor virksomheden efter 30 år på Sydhavnen fortsætter væksten.

Normand Vision anløber i Kalundborg Sydhavn.
NOV udvider med 7.650 kvadratmeter på Kalundborg Havn, hvor virksomheden fortsætter væksten efter tre årtier på Sydhavnen.

Kalundborg Havn og NOV har indgået en ny aftale, der fra 1. februar har udvidet NOV’s eksisterende areallejemål med 7.650 ekstra kvadratmeter fordelt over fire tilstødende arealer i Sydhavnen. Dermed råder NOV nu over mere end 161.000 kvadratmeter til produktion, oplag og kontorfaciliteter samt kaj 14 og 15 til ind- og udskibning.

Udvidelsen markerer endnu et skridt i NOV’s fortsatte udvikling på Kalundborg Havn, hvor virksomheden har haft base siden 90’erne. Gennem 30 år har NOV opereret fra Kalundborgs Sydhavn, hvor virksomheden løbende har udviklet sine aktiviteter og styrket sin position som en vigtig aktør inden for offshore-industrien.

Mere plads til vækst

NOV er allerede i gang med bygningsudvidelse på sine eksisterende arealer i Sydhavnen, og den nye aftale skal understøtte virksomhedens fortsatte vækst og sikre plads til både øget aktivitet og fremtidige udviklingsmuligheder tæt på kaj.

”Det er vigtigt for os, at vi hele tiden kan understøtte vores kunders udvikling med de rette rammer og faciliteter,” siger havnedirektør Bent Rasmussen og fortsætter:

”Når vores kunder vækster, vækster vi også – netop derfor investerer vi løbende i at udvikle arealer, så vi kan tilbyde fleksible løsninger tæt på kaj.”

Et stærkt samarbejde der altid er i udvikling

Samarbejdet mellem NOV og Kalundborg Havn bygger på et fælles fokus på fleksibilitet, kapacitet og langsigtet udvikling. Med de nye arealer får NOV mulighed for at samle og udvide aktiviteterne yderligere på havnen.

”Kalundborg har gennem mange år været en vigtig base for NOV Subsea Production Systems, og vi ser fortsat gode muligheder for at udvikle vores aktiviteter her. Med udvidelsen investerer vi målrettet i at fremtidssikre vores faciliteter i Kalundborg – samtidig med at vi kan fastholde den tætte kobling mellem produktion, logistik og havn,” udtaler Michael Hartvigsen, Plant Manager i Kalundborg.

”At NOV vælger at udvide sine aktiviteter her, viser, at Kalundborg Havn kan levere både den kapacitet og de rammer, der skal til for at drive moderne og effektiv industrivirksomhed inden for offshore. Det er et stærkt signal om tillid og langsigtet samarbejde,” afslutter Bent Rasmussen.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Normand Vision anløber i Kalundborg Sydhavn.
NOV udvider med 7.650 kvadratmeter på Kalundborg Havn, hvor virksomheden fortsætter væksten efter tre årtier på Sydhavnen.
Download

Kalundborg Havn: Et stærkt knudepunkt for erhverv og søtransport

Kalundborg Havn er en af Danmarks større erhvervshavne og Sjællands eneste offentligt tilgængelige dybvandshavn.

Kalundborg Havn ligger i Nordvestsjælland – midt i Danmark og tæt på både det åbne hav og det sjællandske vejnet. Med kun omkring 100 km til Københavns Lufthavn og nem adgang til motorvejene er vi tættere på, end man tror.

Vi er Sjællands dybvandshavn nr. 1 med en vanddybde på 15 meter og en strategisk placering ved Storebælt tæt på den trafikerede T-rute, der forbinder Østersøen med resten af verden.

Her møder du en moderne, selvstyret erhvervshavn med fokus på driftssikkerhed, fleksibilitet og fremtidens behov. Vores overskud investerer vi målrettet i havnens infrastruktur og videre udvikling.

Vi arbejder for bæredygtig vækst – økonomisk, miljømæssigt og socialt – i tæt samarbejde med virksomheder, kommune og lokalsamfund. For os handler udvikling om at skabe solide rammer for både gods, arbejdspladser og grøn omstilling.

Følg pressemeddelelser fra Kalundborg Havn

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Kalundborg Havn

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye