Midt- og Vestjyllands Politi

To anholdt i sag om knivstikkeri i Nykøbing

Del

4.5.2026 14:51:47 CEST | Midt- og Vestjyllands Politi 

De to anholdte - to mænd på henholdsvis 28 og 50 år - er i dag ved et grundlovsforhør ved Retten i Holstebro blevet fængslet foreløbigt fire uger. De to mænd er sigtet for grov vold, frihedsberøvelse, ulovlig tvang og blufærdighedskrænkelse begået mod en 46-årig mand hen over adskillige timer i henholdsvis en lejlighed og på Markedsgade i Nykøbing.

Den 50-årige mand kærede kendelsen om fængsling.

Af hensyn til efterforskningen kan vi ikke oplyse yderligere om sagen på nuværende tidspunkt.

3.5.2026 18:51:48 CEST | Midt- og Vestjyllands Politi 

Vi har nu afsluttet vores undersøgelser i Nykøbing, og de sidste afspærringer er fjernet. Borgere i området kan igen færdes helt frit.

3.5.2026 18:38:38 CEST | Midt- og Vestjyllands Politi 

Vores formodning er, at offer og de to anholdte har kendt hinanden på forhånd. 
Derudover kan vi af hensyn til efterforskningen ikke oplyse yderligere om sagen på nuværende tidspunkt.

3.5.2026 18:04:23 CEST | Midt- og Vestjyllands Politi 

Hvis nogen har overværet episoden på gaden i Nykøbing eller af anden årsag er påvirket af det, der er sket, er man velkommen til at kontakte offerrådgivningen, der døgnet rundt yder anonym rådgivning. Nummeret er 116 006.

3.5.2026 18:00:19 CEST | Midt- og Vestjyllands Politi 

Den indledende efterforskning har ført til anholdelse af yderligere én person, en 50-årig mand.
Vi er fortsat i gang med at sikre spor og afhøre vidner og vil derfor være til stede i Nykøbing lidt endnu.

3.5.2026 17:56:43 CEST | Midt- og Vestjyllands Politi 

Vi er fortsat til stede i Nykøbing på Mors, hvor en 28-årig mand i dag jagtede en 46-årig mand ned ad Markedsgade med et spidst redskab. Vi modtog anmeldelsen klokken 13.31. Knapt halvanden time senere anholdt vi den formodede gerningsmand. Den 46-årige mand var i mellemtiden kørt på sygehuset, hvor han blev behandlet for overfladiske skader.

Abonner på myndighedsmeddelelser fra Midt- og Vestjyllands Politi

Abonner på alle kommende myndighedsmeddelelser fra Midt- og Vestjyllands Politi ved at registrere din mailadresse nedenfor. Du kan altid ophæve dit abonnement igen.

Flere meddelelser fra Midt- og Vestjyllands Politi

Få sager i forbindelse med fodboldkamp mellem FCM og VFF4.5.2026 22:03:34 CEST | Myndighedsmeddelelse

Status på indsats i forbindelse med fodboldkamp. Kampen er generelt afviklet i god ro og orden med få opgaver til politiet. Tre af hjemmeholdets fans er sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen. To for at kaste med øl og en for voldelig adfærd over for politiet. En af udeholdets fans er sigtet for hærværk for at beskadige et sikkerhedsnet foran udeafsnittet. I alle tilfælde vil vi efterfølgende vurdere, hvorvidt der er grundlag for også at meddele karantæner.

Skudsag i Sunds: Har du optagelser fra vildtkamera eller anden overvågning øst for Sunds?28.4.2026 14:53:36 CEST | Myndighedsmeddelelse

I forbindelse med efterforskningen af skudepisoden i Sunds torsdag den 23. april søger politiet nu billeder og video fra overvågning, vildtkameraer og lignende i et område øst for Sunds. Der er tale om området øst for Ilskovvej, syd for Gl. Sundsvej og nord for Thorupvej/Sundsvej helt ud til Tulstrup i tidsrummet torsdag den 23. april kl. 12-18, da den formodede gerningsmand kan have opholdt sig i området. Kontakt politiet på 114, hvis du har vildtkamera eller lignende i området øst for Sunds.

World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye