Børneloppen Franchise ApS

Børneloppen i Helsingør fejrer 5‑års fødselsdag: Over 48 mio. kr. solgt i brugte børnevarer

4.5.2026 07:15:00 CEST | Børneloppen Franchise ApS | Pressemeddelelse

Del

Børneloppen i Helsingør kan i år fejre 5‑års fødselsdag, og jubilæet markerer en vigtig milepæl for den lokale butik, der gennem årene har oplevet stor opbakning fra både børnefamilier og standlejere. Siden åbningen er der i Børneloppen Helsingør solgt over 1,2 millioner brugte børnevarer, og kundernes varer er samlet set solgt for over 48,4 millioner kroner.

“5 år er en kæmpe milepæl for os. Det føles både stort og lidt uvirkeligt – især fordi det er kunderne og standlejerne, der har gjort det muligt,” siger indehaver Louise Skovborg.

Genbrug med stor miljøeffekt

Den store mængde genbrug har ikke kun haft betydning for familiernes økonomi – men også for miljøet. Salget i Børneloppen Helsingør har ifølge beregninger sparet miljøet for over 418 millioner liter vand og knap 2,8 millioner kilo CO₂. Det svarer blandt andet til vandforbruget ved næsten 84 millioner toiletskyl og en CO₂-udledning svarende til mere end 21,4 millioner kørte kilometer i bil.

“Det viser, at genbrug gør en reel forskel. Når familier i Helsingør vælger brugt igen og igen, bliver effekten virkelig stor,” siger indehaver Louise Skovborg.

Fødselsdagen fejres med loppefest

5-års fødselsdagen fejres søndag den 10. maj, hvor butikken inviterer til en stor loppefest for hele familien. I løbet af dagen kan kunderne blandt andet glæde sig til gratis forfriskninger, goodiebags til de første kunder, bonlotteri med præmier i form af standleje samt særlige fødselsdagstilbud. Fejringen holdes i samme ånd som tidligere fødselsdage i Børneloppen – med fokus på hygge, fællesskab og at sige tak til de kunder og standlejere, der har været med på rejsen.

“Vi vil gerne fejre fødselsdagen sammen med vores kunder. Det bliver en hyggelig dag i butikken, hvor vi både markerer de første 5 år og kigger frem mod de næste,” fortæller Louise Skovborg.

Stor efterspørgsel på stande

Efterspørgslen på stande i butikken er fortsat høj. Over 90 procent af standene er typisk booket, og i flere perioder må butikken melde helt udsolgt.

“Særligt ved sæsonskifte og omkring børnepengene er der ekstra rift om standene. Det understreger, hvor mange der gerne vil sælge brugt og være en del af fællesskabet omkring butikken,” siger Louise Skovborg.

Tak til kunder og standlejere

I anledning af jubilæet sender Børneloppen i Helsingør en stor tak til både kunder og standlejere.

“Vi er dybt taknemmelige for alle de familier, der handler hos os, og for de standlejere, der igen og igen vælger at sælge deres ting her. 5-års fødselsdagen er i høj grad deres fortjeneste - og det her er kun begyndelsen.” siger hun.



FAKTA – 5-års fejring i Børneloppen Helsingør

    • Tidspunkt: Søndag den 10. maj kl. 9.00–17.00
    • Adresse: Rønnebær Alle 110D, 3000 Helsingør
    • På dagen tilbydes:
      • Gratis flødeboller, Capri-Sun og kaffe
      • Goodiebags til de første 20 køb i kassen*
      • Bonlotteri med præmier i form af 28 dages standleje 
      • Mulighed for 14 dages standleje ved køb for minimum 800 kr.

Kontakter

Billeder

Links

Om Børneloppen

Børneloppen er en dansk kæde af loppesupermarkeder, der gør det nemt for børnefamilier at købe og sælge brugte børneting. Private kan leje en stand i butikken og få hjælp til salget af tøj, legetøj og udstyr til børn. Med 16 butikker fordelt over hele Danmark kombinerer Børneloppen genbrug, gode priser og en nem måde at sælge børnetøj og legetøj.

Følg pressemeddelelser fra Børneloppen Franchise ApS

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Børneloppen Franchise ApS

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye