Hedensted Kommune

Spærring fjernet ved Egelund Å: Naturen får forbindelsen tilbage

4.5.2026 06:10:00 CEST | Hedensted Kommune | Pressemeddelelse

Del

Fri passage er genetableret i Egelund Å ved Egelund Mølle, hvor en spærring er fjernet og et nyt 260 meter langt, slynget vandløb er skabt. Det forbedrer levevilkår, styrker biodiversiteten og giver fisk og smådyr mulighed for at sprede sig frit.

Egelund Å set fra luften.
Vandløbet er blevet genslynget, til stor gavn for gydende ørreder. Hedensted Kommune

Fredag blev der igen skabt fri passage i Egelund Å ved Egelund Mølle, da en mangeårig spærring blev fjernet som led i en større naturgenopretning. Dermed kan fisk og smådyr nu bevæge sig frit gennem vandløbet – til gavn for både naturen og området.

- Det her er et godt eksempel på, hvordan vi kan give naturen bedre vilkår. Når vandet igen kan løbe frit, skaber det nye muligheder for livet i åen, sagde udvalgsformand for Udvalget for Teknik, Viggo Kjær Poulsen, som selv førte gravemaskinen ved genåbningen.

Ved genåbningen blev der også sat vand på den nye faunapassage, som erstattede den tidligere spærring, der i mange år havde hindret livet i åen. Undersøgelser viste tidligere mange ørreder nedstrøms, men ingen opstrøms fra spærringen. Med projektet er forbindelsen genetableret, og dermed er grundlaget skabt for, at fisk og smådyr igen kan sprede sig frit i vandløbet.

Formanden%20for%20Udvalget%20for%20Teknik%2C%20Viggo%20Kj%E6r%20Poulsen%2C%20sidder%20i%20en%20gravemaskine%2C%20efter%20han%20har%20brugt%20maskinen%20til%20at%20fjerne%20en%20blokering%20i%20%E5en.
Det var formanden for Udvalget for Teknik, Viggo Kjær Poulsen, der åbnede for vandet til den nye del af Egelund Å. Hedensted Kommune

Nyslynget vandløb giver bedre liv i åen 

Som en del af løsningen blev der etableret et nyt, slynget vandløbsforløb på 260 meter. Det nye forløb skaber bedre strømforhold, gydebanker og naturlige levesteder, som styrker forholdene i vandløbet og bidrager til et sundere vandmiljø. Resultatet er en konkret naturforbedring, der både kan ses og mærkes i området.

Projektet ved Egelund Mølle er en del af EU's vandrammedirektiv og vandplanindsats med fokus på at opnå god økologisk tilstand i danske vandløb. Arbejdet blev gennemført i tæt samarbejde mellem rådgivere, kommune og lodsejer, og løsningen blev både teknisk robust og økonomisk ansvarlig.

- Vi arbejder løbende med at se på, hvor vi kan gøre en forskel for miljøet og klimaet i Hedensted Kommune. Projekter som det her viser, at vi kan finde løsninger, der både giver mening lokalt og forbedrer vores fælles natur, sagde Viggo Kjær Poulsen.

Projektet er blevet finansieret af den danske stat og Hedensted Kommune. Staten har betalt cirka 430.000 kroner, mens Hedensted Kommune har bidraget med cirka 160.000 kroner.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Dronebillede af det nye åforløb.
Dronebillede af det nye åforløb.
Hedensted Kommune.
Download
En gravemaskine langs åen.
Gravemaskinen fjernede blokeringen, så vandet kunne strømme igennem den nye del af Egelund Å.
Hedensted Kommune.
Download
En del af det nye åforløb.
Langs det nye åforløb vil særligt havørreder have gode betingelser for at gyde og reproducere.
Hedensted Kommune.
Download
En del af det genslyngede åforløb.
Projektet ligger på privat grund.
Hedensted Kommune.
Download
Dronefoto af området før genslynging.
Her er førbillede, inden projektet med aat genslynge åen gik i gang.
Hedensted Kommune.
Download

Følg pressemeddelelser fra Hedensted Kommune

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Hedensted Kommune

For andet år i træk: Korning vinder Lokaldysten i Hedensted Kommune2.10.2026 08:37:21 CEST | Pressemeddelelse

Selvom regnen silede ned over Korning den 11. september, stillede lokalområdet talstærkt op til Lokaldysten. Næsten hver tredje Korning-borger mødte op. Ca. 200 børn, voksne og seniorer trodsede nemlig vejret og gik, løb og cyklede med masser af kampgejst, mens balloner, musik og fælles aftensmad satte rammen om nogle våde, men aktive timer. Sejren blev fejret i går på Korning Skole med kage, hyggeligt samvær og fællessang. Og så blev præmien på 5.000 kr. overrakt af formand for Landdistrikts-, Kultur- og Fritidsudvalget, Bent Sørensen.

Toårigt budgetforlig sikrer vækst og velfærd i Hedensted Kommune18.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Venstre, Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti og Liberal Alliance har torsdag aften indgået budgetforlig for 2027 og 2028. Opgaven var på forhånd vanskelig med udsigt til betydelige besparelser i 2027. Ved at gøre budgettet toårigt og satse på, at Hedensted Kommune kan fortsætte væksten, friholdes den borgernære velfærd for besparelser. Samtidig iværksættes nye vækstinitiativer, mens der skal laves en samlet plan for at håndtere de kraftigt stigende udgifter på især det specialiserede socialområde.

Bedste erhvervsvenlighed i Østjylland: Hedensted Kommune nærmer sig den absolutte top2.9.2026 06:45:05 CEST | Pressemeddelelse

Hedensted Kommune forbedrer sin placering i lokal erhvervsvenlighed – og er nu landets sjette mest erhvervsvenlige kommuner ifølge DI’s nye måling. Hedensted Kommune scorer især højt på evnen til at tiltrække arbejdskraft, generel erhvervsvenlighed og kommunal administration. På infrastruktur scorer Hedensted Kommunen gennemsnitligt, men her er bedring på vej med udvidelsen af E45 og andre strategiske projekter.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye