FDM stævner det private p-selskab Oparko
4.5.2026 09:54:44 CEST | FDM | Pressemeddelelse
Trods klare afgørelser fra Parkeringsklagenævnet fortsætter p-selskabet Oparko med at udstede og opkræve ugyldige p-afgifter. Derfor stævner FDM nu Oparko.

FDM har mandag stævnet det private p-selskab Oparko. Det sker, fordi Oparko har udstedt og fastholdt en p-afgift over for et FDM-medlem, selvom Parkeringsklagenævnet i andre lignende sager har afgjort, at den type p-afgifter er ugyldige.
Der fremgår nemlig ingen oplysninger om forseelsen, afgiftens størrelse eller bilens nummerplade af p-afgiften, der er fra marts i år. I stedet henviser en QR-kode til disse, og dermed lever afgiften ikke op til de gældende krav.
Parkeringsklagenævnet har i otte ens sager om QR-koder allerede underkendt p-afgifterne – alle p‑afgifter udstedt af Oparko i perioden maj 2023 til juni 2024.
”Parkeringsklagenævnets afgørelser er meget klare og ikke til at tage fejl af. Alligevel fortsætter Oparko sin praksis i strid med nævnets afgørelser. Derfor har vi nu stævnet Oparko med krav om, at de skal anerkende, at deres afgifter ikke lever op til reglerne og dermed er ugyldige. Det spørgsmål vil vi nu have retten til at tage stilling til,” siger advokat i FDM Michael Ern Nielsen.
Oparko har tidligere fastholdt, at Parkeringsklagenævnet i andre sager har anerkendt Oparkos QR-kode-afgifter. Noget som Parkeringsklagenævnet selv afviser, ligesom Oparko ikke har dokumenteret sin påstand.
”Derfor går vi nu direkte til domstolene for at få en hurtig afklaring, det er der brug for. Det må også være i Oparkos interesse en gang for alle at få spørgsmålet om p-afgifterne med QR-koder afklaret ved domstolen,” siger Michael Ern Nielsen.
Normalt henviser FDM klager om p-afgifter til Parkeringsklagenævnet, der er retssystemets første instans ved klager over p-afgifter. Nævnet har dog allerede taget stilling til spørgsmålet om afgifter med QR-kode, som Oparko altså ikke vil anerkende.
Nøgleord
Kontakter
FDM presseafdeling
Tlf:45270967presse@fdm.dkMads Bregenov-PedersenPressemedarbejder
Tlf:21187030mbp@fdm.dkBarbara Borre LangeKommunikationschef
Tlf:26270721bbc@fdm.dkBilleder

Om FDM
FDM er med 284.000 medlemshusstande Danmarks største interesse- og forbrugerorganisation.
FDM arbejder for en afvikling af registreringsafgiften, en grøn omstilling af bilparken, bedre trafiksikkerhed, bedre infrastruktur og bedre forbrugersikkerhed.
Derudover sidder FDM i en lang række råd og nævn som Parkeringsklagenævnet, Færdselssikkerhedskommissionen og Rådet for Sikker Trafiks forretningsudvalg.
Læs mere om FDM
Følg pressemeddelelser fra FDM
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra FDM
FDM Travel sikrer kunder mod ekstraregninger17.4.2026 15:48:17 CEST | Pressemeddelelse
Trods stigende fly- og brændstofpriser har FDM Travel låst priserne, så rejsende ikke risikerer ekstraregninger efter køb af rejse. Samtidig inkluderer FDM Travel en ny Tryghedspakke i alle rejser.
Udskældt p-selskab har udstedt ugyldige p‑afgifter14.4.2026 08:16:33 CEST | Pressemeddelelse
Det private parkeringsselskab Oparko har ifølge Parkeringsklagenævnet udstedt ugyldige p‑afgifter i en lang række tilfælde. FDM mener, at bilister, som har betalt lignende p‑afgifter, skal have deres penge tilbage.
FDM advarer mod livsfarlige autostole9.4.2026 10:24:25 CEST | Pressemeddelelse
Ny test af autostole afslører alvorlige fejl i sikkerheden på autostole, der rev sig løs i crashtest. I et virkeligt uheld kunne det nemt være endt fatalt, mener FDM, som advarer mod brug af stolene.
FDM-pristjek: Stadig ingen konkurrence på benzin og diesel9.4.2026 06:05:23 CEST | Pressemeddelelse
100 dage efter at et indgreb skulle sikre øget konkurrence på benzin og diesel, er priserne fortsat ens i hele landet. Det viser pristjek, FDM har lavet på 44 tankstationer rundt om i Danmark. Myndighederne bør undersøge brændstofmarkedet nøje, mener FDM.
Dieselpris i ny rekord - FDM kræver politisk handling20.3.2026 13:41:01 CET | Pressemeddelelse
For anden dag i træk sætter prisen på diesel rekord. FDM mener, at politikerne midlertidigt bør sænke afgiften på benzin og diesel eller justere pendlernes kørselsfradrag markant.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum