Young the Giant Den Grå Hal, København Lørdag den 17. oktober 2026

1.5.2026 11:00:00 CEST | Luger | Pressemeddelelse

Del

Young the Giant

Den Grå Hal, København

Lørdag den 17. oktober 2026

Det multiplatin-sælgende rockband Young the Giant har annonceret den europæiske del af deres Victory Garden World Tour, som bringer dem til København den 17. oktober 2026 i Den Grå Hal.

Turnéen markerer bandets første headliner-turné i Europa siden 2023 og deres hidtil mest omfattende. Den skydes i gang den 8. oktober i London og besøger en række af Europas største musikbyer, herunder Amsterdam, Berlin og Wien, før den afsluttes i Prag den 21. oktober.

Samtidig har bandet udgivet deres sjette album, Victory Garden, produceret af Brendan O’Brien (AC/DC, Pearl Jam, Bruce Springsteen, Bob Dylan). Albummet er et stærkt og sammenhængende værk, der kredser om temaer som kærlighed, håb og radikal empati – og fremstår som en af bandets mest helstøbte udgivelser til dato.

Med deres karakteristiske lyd og stærke liveformat er der lagt op til en intens koncertoplevelse, når Young the Giant gæster København.

Billetsalget starter fredag den 8. maj 2026 kl. 10.00 via Ticketmaster.dk og luger.dk

Koncertinformation:

Lørdag den 17. oktober 2026
Den Grå Hal, Christiania
Døre: kl. 19.00
Show: kl. 20.00
Billetpris: 350 kr. + gebyr (45 kr.)

Victory Garden World Tour – UK/EU 2026:
08.10 – London, UK – KOKO
09.10 – Manchester, UK – Amber’s
10.10 – Glasgow, UK – Queen Margaret Union
13.10 – Groningen, NL – De Oosterpoort
14.10 – Eindhoven, NL – De Effenaar
15.10 – Amsterdam, NL – Paradiso
17.10 – København, DK – Den Grå Hal
19.10 – Berlin, DE – Kesselhaus
20.10 – Wien, AT – Flex
21.10 – Prag, CZ – ROXY

Om Young the Giant:
Young the Giant er et multiplatin-rockband fra Southern California, der gennem de seneste 15 år har etableret sig som en af de mest konsistente og indflydelsesrige aktører på den moderne rockscene.

Med deres sjette album, Victory Garden, genfinder bandet kernen i deres fælles udtryk gennem et tæt samarbejde i studiet, hvor sangskrivning og indspilning er sket i fællesskab som én samlet enhed. Albummet er produceret af Brendan O’Brien og fremhæver bandets intuitive sammenspil og stærke musikalske identitet.

Victory Garden kredser tematisk om radikal empati og menneskelig forbindelse og fremstår som et passioneret og vedkommende værk, der balancerer storladen rock med nærvær og eftertænksomhed. Resultatet er et album, der cementerer Young the Giants position som et band i fuld kunstnerisk kontrol.

Billeder

Links

Følg pressemeddelelser fra Luger

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Luger

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye