Ny kandidatuddannelse i erhvervsøkonomi skal styrke virksomheder på Sjælland
5.5.2026 08:00:00 CEST | Roskilde Universitet | Pressemeddelelse
Roskilde Universitet forventer at åbne en ny erhvervsrettet kandidatuddannelse i Næstved målrettet det regionale erhvervslivs behov.

Flere virksomheder på Sjælland efterspørger medarbejdere med erhvervsøkonomiske kompetencer. Roskilde Universitet forventer at åbne en ny forskningsbaseret kandidatuddannelse i erhvervsøkonomi, der skal bidrage til at styrke vækst og udvikling i regionen.
Den nye uddannelse bliver en erhvervsrettet, dansksproget 1-årig kandidatuddannelse på 75 ECTS og placeres i Næstved. Cand.merc.-uddannelsen skal udvikles i tæt samarbejde med det regionale erhvervsliv, som også vil blive inddraget i at forme indholdet for at sikre, at kandidaterne er rustede til at arbejde i de lokale virksomheder.
“Virksomheder på Sjælland mangler i stigende grad medarbejdere med stærke erhvervsøkonomiske kompetencer. Med den nye uddannelse er ambitionen at uddanne kandidater, der kan gå direkte ind og skabe værdi. Roskilde Universitet er det eneste universitet i Danmark med hovedcampus uden for landets fire største byer, og det forpligter os til at bidrage aktivt til udviklingen i regionen,” siger Rasmus Antoft, rektor for Roskilde Universitet.
Udviklet sammen med erhvervslivet
Uddannelsen bliver til i dialog med virksomheder i regionen for at sikre, at indholdet matcher konkrete behov – fra forretningsudvikling og økonomistyring til strategisk analyse.
Regionen vil få gavn af en ny type kandidater, der kombinerer akademiske kompetencer med en praksisnær forståelse for virksomheders udfordringer.
”Vi ser et klart behov for at etablere tydelige uddannelses- og karriereveje, hvor nogle af Zealands studerende kan bygge videre på deres uddannelse og opnå kompetencer, der matcher erhvervslivets efterspørgsel. Derfor støtter vi også Roskilde Universitets arbejde med at skabe en lokal kandidatuddannelse med høj relevans for arbejdsmarkedet,” siger rektor på Zealand, Rasmus Frimodt.
Lokal uddannelse – lokal værdiskabelse
Placeringen i Næstved skal gøre det lettere for studerende at tage en kandidatuddannelse i lokalområdet uden at flytte væk fra regionen – og skabe grobund for, at de bliver i området efter endt uddannelse.
“Det her er en vigtig brik i at styrke både erhvervslivet og arbejdsmarkedet lokalt. Når flere kan uddanne sig og blive i området, skaber det grobund for vækst, nye arbejdspladser og styrkelse af den lokale velfærd. Næstved er i en meget positiv udvikling som uddannelsesby, og den nye kandidatuddannelse er et vigtigt skridt i at styrke vores uddannelsesmiljø, lokale erhvervsliv og vækstmulighederne uden for de store byer,” siger borgmesteren i Næstved Kommune, Kenneth Sørensen.
Kortere og mere praksisnær kandidat
Den nye kandidatuddannelse adskiller sig ved at være kortere og mere erhvervsrettet. Med en 1-årig kandidatuddannelse og en tydelig kobling til virksomhedernes behov er ambitionen at skabe en uddannelse, der hurtigt omsætter viden til værdi i praksis.
Uddannelsen forventes at åbne inden for de kommende år og kræver godkendelse af Forsknings- og Uddannelsesstyrelsen. Den vil få fysisk placering hos Zealand i Næstved.
Nøgleord
Kontakter
Pressekonsulent Camilla BuchardtRoskilde Universitet
Tlf:2238 8282camilbu@ruc.dkRektor Rasmus AntoftRoskilde Universitet
Tlf:6195 1300ra@ruc.dkBorgmester Kenneth SørensenNæstved Kommune
Tlf:2181 4776borgmester@naestved.dkBilleder
Følg pressemeddelelser fra Roskilde Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Roskilde Universitet
Modtager af RUC’s forskningsformidlingspris: ”Forskningsformidlingen kan være med til at kvalificere forskningen”17.9.2026 08:44:25 CEST | Pressemeddelelse
I år går Roskilde Universitets forskningsformidlingspris til lektorerne Sabina Pultz og Magnus Paulsen Hansen for formidlingen af deres forskningsprojekt, som sætter fokus på arbejdsløshed og behandlingen af arbejdsløse.
Nyt masterforløb skal ruste Danmark mod kriser og trusler16.9.2026 10:02:53 CEST | Pressemeddelelse
Center for Samfundssikkerhed og Resiliens (SECURE) på Roskilde Universitet tager imod det første hold studerende på et nyt masterforløb i samfundssikkerhed og totalberedskab – det første af sin art i Danmark. Minister for samfundssikkerhed og beredskab Lisbeth Bech-Nielsen deltager i åbningen.
Årets æresalumne på Roskilde Universitet er Lars Frelle-Petersen16.9.2026 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvad gør en god leder – og hvad undervurderer ledere ofte? Departementschef Lars Frelle-Petersen deler sine erfaringer. Han modtager i år Roskilde Universitets æresalumnepris.
Roskilde Universitet og Sjællands Universitetshospital indgår strategisk partnerskabsaftale15.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Målet med det strategiske samarbejde er at udvikle, igangsætte og drive indsatser inden for parternes kerneområder til gavn for regionen.
Nyt værktøj skal styrke samarbejde mellem Danmark og Tyskland10.9.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Når Femern Bælt-forbindelsen åbner, bliver Østdanmark og Nordtyskland knyttet langt tættere sammen. Men en tunnel skaber ikke i sig selv en sammenhængende region. Derfor har Roskilde Universitet som led i det dansk-tyske Interreg-projekt Dannelsesregionen udviklet Femern Bælt Kompasset – et nyt værktøj til organisationer, der samarbejder på tværs af grænsen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

